page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

God plantejord

God jord er vigtigt! Måske faktisk det vigtigst, når der skal plantes i haven. Med en tung lerjord, så har vi konstant fokus på forbedring af lerjord – specielt før vi anlægger et nyt staudebed.

Anlæg af nyt staudebed

Det er næsten fjollet at tale om “anlæg af nyt staudebed”, når vi nu netop er ved at forvandle hele haven til en staudehave.

Ikke desto mindre, så er vi netop ved at anlægge et nyt staudebed. Eller helt præcis to staudebede.

Vi tager nemlig opbygningen af haven i etaper. De sidste to somre er hovedsageligt gået med at få skabt de overordnede rammer. Vi har fået lavet en stensætning, som afslutning på haven, hvorpå vi har fået plantet en hæk.

Læs om opbygning af stensætning her

Vi har også fået lavet et flot stendige, hvorpå vi har plantet en utroligt masse pæoner. Pæoner gror nemlig bedst på en østvendt skråning. I mangen af en sådan i haven, så fandt vi på at bygge et stendige.

Læs om opbygning af stendige her

Den største forandring for haven – hvis man spørg os – har dog været at få starte op med etablering af grusstier i haven. Det har virkelig været med til at tegne omridset af haven.

Læs om opbygning af grusstier her

Den sidste del af omridset for haven, har været dele staudehaven ind i mindre rum med planting af en takshæk.

Læs om plantning af takshæk her

Det er nu en måned siden, at vores takshæk blev plantet. Og vi er allerede videre med næste projekt. Nemlig at få skabt de forskellige staudebede.

Pæonbedet står allerede flot – og vi nyder virkelig de fantastisk smukke pæoner, som vi har fået sat sammen. Læs om plantning af pæoner her

Fjernelse af græs

Forrige weekend fik vi startet op på de to nye staudebede. Vi fik fjernet græsset og vendt jorden godt igennem.

Læs om klargøring til staudebed her

Det var hårdt arbede, men nu er det overstået. Og vi kan glædes over at have endnu mindre græs at klippe – og inden længe kan vi nyde synes af endnu flere smukke blomster i haven.

Forbedring af lerjord

Inden vi skal have plantet de mange stauder i de to nye staudebede, så er vi dog nødt til at få optimeret jorden. Vi har en tung lerjord, hvilket på sin vist er godt nok – lerjord holder godt på fugten i jorden. Der er dog ikke meget næring i lerjord og stauder har det ikke godt i en tung lerjord.

Derfor er vi nødt til at arbejde ihærdigt med forbedring af lerjord – eller får stauderne det aldrig godt.

Vi har tidligere fortalt om nogle af de trick vi gør i forsøg på forbedring af lerjord – læs om jordforbedring af lerjord her

Her kommer dog lidt ekstra råd, som vi bruger ved etablering af et nyt bed. En ting er nemlig at have tanke på konstant at optimere jorden i de bede, som allerede er anlagt – vigtigst er det dog at sikre en god jord, når vi anlægger et nyt bed.

En god start er som sagt halvt arbejde – som et ordsprog, så fint siger.

Vi har dog heldigvis massevis af muligheder for hjælp til forbedring af lerjord. Vi kan hente alle de hestepærer, vi vil, hos naboen – og det gør vi flittigt til køkkenhaven og vores roser.

Forbedring af lerjord med møg fra stalden

Vi har dog også får. Og den møg, som fårene har lavet igennem vinteren – hvor fårene har været på stald – er perfekt at få gravet ned i jorden. Derved omsættes fårenes møg hurtigt til god og næringsrig muldjord, hvilket planterne elsker.

forbedring af lerjord

Det er desuden en skøn anledning til at få tømt stalden for vinterens møg fra fårene. Så idag har vi været igang med greb og trillebør – og fået kørt flere læs møg ud til de nye staudebede.

Det bliver super godt! Efterfølgende er jorden blevet vendt godt igennem — nu må der gerne komme en omgang regn. Og om en lille uges tid, så er jorden perfekt til at vi kan få plantet de mange stauder ud i bedene.

Møg til staudebed

Vi muger ikke ud ved fårene i løbet af vinteren. Det er ikke nødvendigt. Et par gange om ugen får fårene blot et nyt lag halm, som dækker over det våde. Derved sikrer vi at fårene konstant har det tørt.

Samtidigt opbygges der en tykkere og tykkere bund af møg. Den vådeste ligger nederst og er allerede godt igang med at formulde. Det er netop denne allerede godt formuldede møg og halm, som vi gerne vil grave ned i staudebedet.

Det kræver dog først, at den tørre halm – i toppen – skal fjernes. Denne går dog heller ikke til spilde, men bruges henholdvis som jorddække til jordbær – og som jorddække omkring vores frugttræer.

Halm som jorddække om frugttræer

Halm omkring nyplantede frugttræer er en fantastisk god ide! Først og fremmet holder det på fugten i jorden, så træerne ikke tørrer ud.

Træerne blevet plantet november 2017 – og det er helt sikkert takketvære halm på jorden omkring stammen på frugttræerne, at alle vores 25 frugttræer overlevede tørken i sommeren 2018.

Halmen hjælper desuden med til at kvæle ukrudt omkring stammen, såvel som bidrager til et bedre insektliv i jorden omkring stammen. Jorden på marken, hvor frugthaven er anlagt, er også en virkelig dårlig jord. Inden plantning af vores frugthave havde vi – ligesom med staudebedene – fokus på jordforbedring. Halmen bidrager til fortsat forbedring af lerjord og pleje af træerne.

Læs om etablering af frugthave her

Ved jorddække omkring træer, så er det dog vigtigt at grave stammen fri. Stammen på et træ må aldrig dækkes, da barken derved rådner. Det er jorden omkrign træet, som skal dækkes – gerne i et tykt lag.

Flis ville måske være pænere, men ulempen ved fliis er at det ikke formulder i løbet af sommeren – og når vi kommer til vinter, så vil mus elske at bo under flis. Og det er helt sikkert at flytter der en mus ind i en bunde flis omkring et frugttræ, så æder musen alt barken på træet. Og derved dør træet. Flis skal man derfor være lidt varsom med at bruge i haven, som jorddække.

Ved at bruge halm, som jordække omkring vores frugttræer, så får vi desuden brugt halmen på en god måde. Det har også sin fordel.

Forbedring af lerjord til staudebed

Vi er specielt glade for at bruge den godt omsatte halm med møg fra fårene, til at grave ned i haven – som beskrevet længere oppe. Det fungerer fantastisk som forbedring af lerjord, ligesom det skaber masser af næring i jorden til at plante i.

Med fokus på at skabe de ydre rammer for staudehaven, de sidste to somre, så er det fantastisk endelig at kunne begynde at plante staudebedene til – og det er helt sikkert næste trin. Glæder os! Glæder os helt vildt til at vi inden længe kan få plantet de to bede til med massevis af stauder.

Skal nok vende retur med en plan for de to nye bede, men kan allerede nu afsløre at temaet er pink – så det matcher pæonbedene, som ligger netop opad disse to store staudebede.

4 Kommentarer

  1. Hans Peder Andersen
    Hans Peder Andersen 2. maj 2020

    Halm og ukrudt omkring nye træer kan give ly for mus om vintrene, de kan så gnave barken af rundt om træet.

    • Nymolle1900
      Nymolle1900 3. maj 2020

      Hej Hans Peder

      Fedt du kigger med og tak for rådet. Og du har naturligvis FULDSTÆNDIG RET!

      Netop også derfor, at vi skriver: Ved jorddække omkring træer, så er det dog vigtigt at grave stammen fri. “Stammen på et træ må aldrig dækkes, da barken derved rådner. Det er jorden omkring træet, som skal dækkes – gerne i et tykt lag

      Og ja, endnu en udfordring ved at dække barken – er som du skriver, mus 🙂 Det gælder dog ved enhver jorddække omkring træer – så uanset om det er halm, bark eller andet, så skal stammen holdes fri 🙂

      Halm er dog en rigtig god løsning til dække omkring fugttræer, kontra andre materialer til jorddække.

      Halmen skærmer for ukrudt. Hamlen holder på fugten i jorden – har især været nødvendigt de sidste par, meget tørre somre. Og halm giver kun ganske lidt næring til træet – hvilket netop er vigtigt for nye frugttræer.

      For meget næring resulterer hurtigt i kræft i træet – især et problem for æbletræer. Og derfor er f.eks. græsafklip ikke så god en løsning. Bark skaber hurtigt en sur jord, så derfor heller ikke så godt.

      Halm fungerer dog helt genialt 😀 Kan kun på det kraftigste anbefale det! 😀

      Rigtig god søndag

  2. Peter
    Peter 16. juni 2019

    Jeg har også brugt halm omkring frugttræer – med det resultat, at muldvarpe ødelagde rodsystemet, hvorefter træerne gik ud. De destabiliserede simpelthen jorden under træerne. Der synes aldrig at være nogle simple løsninger, når det kommer til naturen. Suk.

    • Nymolle1900
      Nymolle1900 17. juni 2019

      Hej Peter

      Årh! Du må være voldsomt plaget af muldvarpe. Aldrig hørt om, at muldvarpe skulle være så voldsomme.

      Vi har heldigvis ingen muldvarpe, hvor vi bor.

      Vi er dog på landet, så vi har mus – hvorfor vi også netop bruger halm, som formuler før vinter. Ellers vil mus gerne bo i halmen – og æde frugttræet nedefra :-S

      Vi har kun haft god succes med halm om frugttræer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.