Jordforbedring, jorddække

Vi har en tung lerjord på Nymølle. Ikke det bedste at plante i, men vi klarer os med konstant fokus på jordforbedring af lerjord.

Klarer os, med hvad vi har…

Det er måske lidt voldsomt at sige, at vi forvandler jord til guld. Det ville ellers være ganske smart. Vi er dog ikke nået helt så langt endnu – og vi er nu ikke ude i forsøg med alkymi.

Alkymi er forsøget på at producere guld. Alkymister – måske mere korrekt at sige fortidens troldmænd – har i flere tusinde år forsøgt at skabe guld. Uden held.

Læs om alkymi’ens skabelse af den moderne videnskab her

Ikke desto mindre, så føler vi næsten at vi forvandler jord til guld. Mere præcist forvandler vi ler til jord, hvilket vi gør med jordforbedring til lerjord. Og da jord netop er vigtigt for os på Nymølle og har en værdi, som guld, for os – så tillader vi os sammenligningen.

God jord er nemlig ikke alene vigtig for at vores afgrøder gror godt – og vi dermed kan høste mange lækre grøntsager, frugter og bær. Jorden er også vigtigt for at vores planter trives og vi kan nyde en flot have.

En god jord er også vigtig for at vores græs gror godt, så vi kan fodre vores dyr – Både igennem sommeren, hvor dyrene græsser på markerne, og for at sikre en god høst af hø.

Nu skal det ikke lyde, som om vi er ude i et selvforsyningsprojekt. Vi forsøger blot opnå fuldt udbytte af vores muligheder her på Nymølle. Og vores muligheder bliver langt større, når vi har fokus på jordforbedring.

Gødning er altid nødvendigt

Vi kommer ikke uden om gødning, når vi taler jordforbedring af lerjord. Gødning kommer man aldrig uden om, når man taler om at sikre gode vækstbetingelser for planter. Gødning skal der til.

Nogle sværger til husdyrgødning. Andre sværger til kompost. Andre bruger kunstgødning.

På Nymølle bruger vi en kombination af det hele. Hønsemøg har vi fra hønsene. Hestepærer henter vi hos naboen. Kompost producerer vi i stor stil. Vi kører intet fra haven til genbrugspladsen – det ville være spild af energi, når vi selv kan forvandle haveaffald til god jord.

Vi bruger dog også kunstgødning – også kaldet NPK gødning.

Gødning af græsplænen er desuden den letteste måde at bekæmpe mælkebøtter i græsplænen. Læs om bekæmpelse af mælkebøtter i græsplænen her

NPK gødning er først og fremmest nemt at arbejde med. Det er blot at strøg det ud over jorden, hvilket hurtigt er gjort. Specielt til krukker er det dejligt nemt med NPK gødning, for at sikre nok næring i krukkerne til planternes vækst.

Med kunstgødning er det også nemmere at sikre rigtige mængde af næringsstoffer til de enkelte. planter. Hvor de fleste planter trives med NPK gødning, så er det f.eks. anderledes for pæoner. Pæoner skal kun have PK gødning – også kaldes efterårsgødning.

Læs om gødning til pæoner her

Mere end gødning

For at kunne sikre en vedvarende jordforbedring af lerjord, så kan gødning dog ikke gøre det alene. Der skal mere til.

Gødning – især kunstgødning – er mest tilførsel af vitaminer og mineraler. Kunstgødning gør intet videre for at forbedre jorden, som sådan. Kompost og husdyrgødning kombinerer lidt begge verdener. Der tilføres både næringsstoffer til jorden, men jorden forbedres også.

Ulempem ved især husdyrgødning er dog at det er meget koncentreret. Specielt hønsemøg kan man ikke bare lægge ud omkring planter – det dræber planterne, fremfor at hjælpe. Hestemøg kan enkelte planter fint klare i ren form. Roser er især vilde med hestemøg. Læs om hestemøg til roser her

Når det handler om decideret jordforbedring af lerjord – altså at forvandle en tung lerjord til en lækker plantejord – så er der kun det 2 ting at gøre. Den ene er grøngødning. Den anden er jorddække.

Jordforbering af lerjord med grøngødning

I alt sin enkelthed handler grøngødning om at plante jorden til. Planter er fantastiske til at smadre jorder godt igennem og når planter visner ned, så tiltrækkes massevis af insekter, regnorme osv, som forvandler planterne til jord.

Vigtigste lektion i grøngødning må være, at jorden aldrig er bar. Der skal altid være dækket af grøn vækst – eller visne planter på jorden.

For optimal grøngødning kræves der desuden fokus på sædskifte, såvel som fokus på næringssamlende planter til brug i grøngødning. Mange planter suger netop langt mere næring fra jorden, end de bidrager med – kål, kartofler o.l. er meget næringskrævende. Omvendt så bidrager ærter med massevis af næring til jorden.

Grøngødning er noget af en videnskab, som man skal sætte sig ind i, for at få optimal effekt. Det må blive i et senere indlæg, at vi kommer nærmere ind på grøngødning.

Jordforbedring af lerjord med jorddække

Grøngødning har klart sine klare fordele. Specielt i en køkkenhave. Når det kommer til havens blomsterbede – prydhaven, så er grøngødning dog ikke sådan lige til.

Det er trods alt de færrete, som flytter havens planter årligt. Og derfor er jorddække virkelig værd at sætte fokus på, når det handler om jordforbedring af lerjord i havens prydhave.

Jorddække kan naturligvis også fint bruges i køkkenhaven. Og bør indgå som en naturlig del af køkkenhaven – sideløbende med grøngødning. Afhængig af næste års afgrøder på pågældende jordstykke.

Jorddække handler – præcis som ordet antyder – om at dække jorden.

Flis, som er blevet mere og mere populært at pynte havens bede med, kunne være en løsning. Flis nedbrydes dog langsomt – og bidrager ikke med særligt meget næring til jorden. Flis skaber dog et fugtigt miljø, som tiltrækker regnorm. Så ja, flis er en mulighed.

Grønt – grønne blade – er dog det absolut bedste at bruge, som jorddække til jordforbedring af lerjord. Grønne blade er endnu ikke nedbrudt, hvilket tiltrækker massevis af regnorme. Og eftersom det grønne nedbrydes, så forvandles det til jord.

Jorddække med grønt er engentlig blot at kompostere, direkte i havens bede. Og i langt større koncentration, end der sker i komposten.

En ekstra fordel ved at dække jorden med grønt er at det kvæler ukrudt. Ukrudt gror kun i bar jord. At dække jorden bidrager desuden med til at bibeholde fugten i jorden, så vand ikke – nær så hurtigt – fordamper fra jorden.

Jordforbedring af lerjord med grønt

Inden længe begynder sæsonen for at klippe hæk og istedet for at suse frem og tilbage imellem genbrugspladsen for at aflevere hækaffald, så læg det ud i havens bede. I løbet af efteråret formuldes det væk – og hjælper med til at sikre en bedre jord.

Alternativt kan anbefales brug af græs, som jordforbedring af lerjord.

Normalvis opsamler vi nu ikke lige græsset, når vi klipper græsset. Normalvis lader vi græsset kompostere på græsplænen og bidrage til at sikre næring til græsset – klipper med såkaldt bioklip, som de fleste plæneklippere vist har idag.

Når vi klipper græs i juni, så kører vi dog med græsopsamler på plæneklipperen. Det gør vi fordi græsplænen vokser for hurtigt i juni – til at vi kan følge med.

Vi gøder nemlig plænen løbende for at bekæmpe ukrudt – det gør at græsplænen vokser ekstra hurtigt og dermed bekæmper ukrudt i græsplænen.

Græsset vokser ganske enkelt for langt til at nedbrydningen af græsset kan nås imellem hver klipning. Og vi ender altså ud med nogle kager af afklippet græs, som ligger rundt omkring på plænen. Det er ikke pænt.

Vi kunne naturligvis klippe oftere, så var problemet løst. Vi klipper dog plænen hver 4 dag, og der må også være grænser.

Løsningen er derfor at vi kører med opsamler på plæneklipperen – her i juni, hvor græsset vokster hurtigst.

Det opsamlede græs fordeler vi i havens bede, som jorddække. Det fungerer fantastisk.

Specielt til et ny anlagt staudebed, er det fantastisk at dække jorden med græsafklip. Det mindsker udtørring fra jorden – indtil stauderne vokser sig større og dækker jorden. Og græsset giver ekstra næring til de nye planter. Vigtist af alt, så hjælper græsset med til at forvandle en kedelig og næringsfattig lerjord til en super lækker plantejord for planterne.

Græsafklip er et af vores foretrukne metoder til jordforbering af lerjord på Nymølle. Det fungerer bare!

Sådan startede vi med jordforbedring af lerjord

Vi kom i gang med at bruge græsafklip, som jordforbedring af lerjord da vi skulle forvandle en hestemark til en frugthave. Efter år med mange heste på jorden, så var jorden stampet helt hård. Der var ikke skyggen af græs på marken. Det var virkelig en næringsfattig jord, så det var lidt af en udfordring.

Oveni det, så var det en tung lerjord. Alene det jorde jorden dårlig til en frugthave. Hestenes brug af marken havde kun gjort det endnu værre.

Vi kørte massevis af græsafklip på marken – og alt hvad vi ellers kunne finde og skaffe af grøn plantemasse. Desuden blev der sået både solsille, lupin og massevis af ærter.

Man tror næsten, at det er løgn. Det lykkes os dog i løbet af en enkelt sommer at forvandle en nedstampet hestemark til en super lækker jord – og takket være vores jordforbedring kunne vi til november 2017 plante 25 frugttræer.

Læs om jordforbedring her

Så ja! Vi er stor fan af brugen af græsafklip – og anden grøn bladmasse – som jordforbedring af lerjord. Det virker bare!