Tryk "Enter" for at gå til indhold

Hurra! En drøm realiseres…

Mit helt store ønske til haven har længe været en taks hæk. Haveplanen er skabt med fokus på en taks hæk. Og nu er tiden kommet. Planterne er leveret og vi er er klar til plantning af taks hæk.

Ønsket om plantning af taks hæk

Okay! Rune vil nok sige, at det er en besættelse. Jeg har måske snakket ret meget om taks hæk – især den sidste tid.

Det er nu ikke en besættelse. Der findes rigtigt mange flotte hække.

Kan tilføje. Jeg er vokset op i et parcelhuskvarter med liguster overalt – og jeg er stadigvæk vild med liguster. Liguster finder nok vej til haven engang…

Da vi skulle plante ny hæk omkring haven var jeg heller ikke – på noget tidspunkt – i tvivl. Det skulle være en bøgehæk. En bøgehæk er fantastisk til at vise årstider – brun om vinteren, lysegrøn i foråret, mørkegrøn om sommeren og rødlig i efteråret.

Læs om plantning af bøgehæk her

Jeg er dog meget vild med takshæk. Måske fordi jeg netop har læst og bladret i mange engelske havebøger, hvor taks virkelig er meget brugt.

Taks er desuden en fantastisk hæk til at skabe rum i haven. Sikkert derfor, at mange slotte netop har brugt taks i flere hundrede år.

Taks har desuden den egenskab, at den er stedsegrøn. Hele året rundt står taks med en smuk grøn farve. Den mest fantastiske egenskab ved taks er at den kan klippes, så den står snor lige – som en væg eller skulptur i haven.

Hækkenes Rolls Royce

Hvis en hæk var en bil, så er taks helt sikkert en Rolls Royce. En sammenligning, som ofte laves – måske især pga. prisen på taks.

Taks er helt sikkert i den dyre ende, når det kommer til hæk.

Siger lidt om prisen, at vi har betalt næste det samme – men alligevel mere – for taks til 12 meter, end vi har for bøgehæk til 150 meter.

Grunden til at taks er så dyrt, er at taks vokser meget langsomt. Virkelig langsomt. Desuden skal taks omplantes flere gange, i løbet af tiden på planteskolen.

Netop fordi taks vokser så langtsom, så er det også værd at få planter i en ordentlig højde. Det vist også ved at være ret normalt for alle andre typer hæk, men alligevel. En højere takshæk koster også ret meget mere.

Vi har købt takshæk i 80 cm højde. Der plantes 4 planter pr. meter. Efter planting har vi dermed allerede en fin hæk.

I forhold til pris sammenligning, så var vores bøgehæk også i 80 cm højde. Også for bøgebæk plantes 4 planter pr. meter.

Jo tak! Taks er en dyr hæk. Det er en investering i haven – en investering, som vi er super glade for. Og nu er vi kommet dertil i haveplanen, hvor vi er klar til plantning af taks hæk – Og derefter kan komme videre med haveplanen og få plantet bedene foran huset til med stauder.

Præcis efter haveplanen…

Det er snart 2 år siden, at vi lavede haveplanen. Vi overtog huset 1. maj 2017 og tankerne om haven begyndte straks vi overtog. Det var dog ført i løbet af sommeren 2017, at vi rigtigt fik lavet en haveplan. Den følger vi nøje. En haveplan er vigtig!

Uden haveplan, så ender det hurtigt i spontane ideer – hvilket hurtigt bliver noget rod. Eller endnu være, så ender det hurtigt med at man går og flytter planter frem og tilbage.

En haveplan er desuden ekstra vigtigt, når man selv vil anlægge haven – og anlægsarbejdet dermed kommer til at strække sig over længere tid. Vi er i hvert fald rigtigt glade for vores haveplan.

Haveplanen er naturligvis plejet justeret, tilrettet og små ting er ændret løbende. Vi er ikke låst mere fast på haveplanen, end ting kan ændres. Men de overordene linjer for haven er dejlige at have på plads, før man begynder at grave – og plante.

Da vi tegnede haveplanen var det planlagt, at der skulle være takshæk foran huset – for at inddele de store bede i mindre bede. Såvel som bruge plantning af taks hæk til at lave snorlige linjer i haven.

Rum i haven med plantning af taks hæk

Måske vigtigt af alt, så skal takshækken fungere til at skabe rum i haven. Der er meget snak om rum i haven og det kan måske være lidt forvirrende.

Måske man tænker, at havens ydre hæk jo netop allerede har lavet et rum i haven, hvilket også er sandt – blot et meget stort rum.

Et hus bygges jo heller ikke med kun ydervægge. Et hus indeholder massevis af skillevægge, som er med til at dele huset op i mindre rum. En have skal tænkes på samme måde.

For at haven skal blive interessant at bevæge sig rundt i, så er det altså nødvendigt at bryde haven op i mindre sektioner. Ellers ender man med en “mark” med “lægehegn” omkring – som de fleste parcelhushaver desværre bedst kan sammenlignes med.

Enhver hæk, busk, hegn eller bygning – placeres i haven – er med til at skabe rum i haven. En hæk er dog bedst, da en hæk netop skaber disse markante afgrænsninger, hvilket vores øjne godt kan lide.

Ingen hæk er bedre til at skabe disse skarpe afgrænsninger, end en takshæk. En takshæk står snorlige – præcis som en væg, når den klippes rigtigt. Og en takshæk står, som en væg i haven, hele året rundt.

Netop derfor skal bedene foran huset brydes med takshæk. Det kommer til at ændre havens karakter fuldstændigt og forvandle det store område foran huset til mindre hyggelige rum, som øjet kan overskuet – og hvor man får lyst til at bevæge sig fra rum til rum i haven.

Det mest tydelige rum i haven

Efter plantning af taks hæk, så er det – nye – mest tydelige rum i haven, rummet omkring fuglebadet (hvilket vi kalder den hvide have).

Den hvide have har pludselig fået vægge til fire sider – takket være vores plantning af taks hæk. Samtidigt er der blevet lavet 4 mindre bede i den hvide have – foruden det runde bed i midten, omkring fuglebadet.

Planen er at disse fire bedre skal plantes til med forskellige stauder, løg og buske i hvide farver – hvorfor haven kaldes den hvide have.

Vores plantning af taks hæk skaber dog også pludselig flere rum i haven. Rum, som med plantning af stauder og buske vil komme til at stå endnu tydeligere frem.

Som et klogt ordsprog siger: Ting tager tid.

Tid har vi præcis den samme af, som alle andre. Præcis ligesom alle andre, som bliver vores tid hurtigt brugt med arbejde. Og vores fritid bliver hurtigt fyldt med arrangementer, venner, familie og alt muligt andet…

Så ja, det tager tid at anlægge en have. Vi nyder at være i haven og fortsætte vores haveprojekter, når vi er i haven og har tiden, lysten og vejret med os.

Med tanke på, at vi har haft haven i 2 år – så synes vi da allerede, at vi har nået utroligt meget. Der er godt nok sket en stor forandring i haven, siden vi overtog haven.

Der er dog endnu lang vej endnu, men det går fremad. Og med planting af taks hæk er vi kommet et skridt nærmere målet om en smuk have.

Plantning af taks hæk

Mange vil måske tænke, at det er et forkert tidspunkt at plante hæk i maj. Det gælder da også, at løvfældende hække bedst plantes i november – hvor plantens vækst er i dvale og planten istedet kan bruge energien på rødder.

Det gælder desuden for alle løvfældende træer og buske. Også derfor at roser – og en hæk af roser – bedst plantes i november – læs om plantning af rosenhæk her

For stedsegrønne planter – altså taks, thuja, buksbom, juletræer, rododendron o.l. – gælder imidlertid andre regler. Det bedste plantetidspunkt for stedsegrønne planter er maj, lige før de stedsegrønne planter begynder at skyde – og for nogle blomstre, såsom Rododendron.

plantning af taks hæk

Vi har allerede før levering af taksplanterne været i haven og forbedrede jorden til plantning af taks hæk.

takshæk plantning
Det var hårdt arbejde at gøre jorden klar til planting – fik hurtigt varmen. Lur fik dog kun katten, imens vi arbejdede.

Der har tidligere kun væres græs i forhaven. Det vigtigst i klargøringen har derfor været at fjerne græsset. Der er tilsat kompost, såvel som jorden er løsnes godt. Det er med andre ord lige til at plante hækken.

Trods græsset omkring hækken – på sigt – skal væk. Og blive til staudebede, så har vi været grundige med at lave lige kanter. Det ser pænest ud, indtil bedene skal anlægges. Det gør desuden plantning af hækken i én lige række, nemmere. Vi kan blot måle ud fra græskanten – og behøver ikke en rettesnor, som oftest blot er i vejen ved planting af hæk.

Selve plantning af taks hæk gøres dermed ganske nemt. Vi graver en rende til hækken i den løse jord og vander jorden grundigt. Planterne sættes med 25 cm i mellem, for at sikre en tæt hæk.

plantning af taks hæk

Efter plantning vandes grundigt. Virkelig grundigt. Jorden skal være gennemvædet, så planten har alt den væske den har lyst til – dette viste sig ikke at være noget problem, da vi efter plantning fik et uanmeldt regnvejr. Snart ikke til at stole på vejrudsigten.

Vanding af takshæk

Nu kan vi kun spå om vejret. Maj er dog typisk en meget tør måned, hvilket kun er fint for taks. Taks er en meget tørketolerant plante.

Da det er en nyplantet hæk, så skal hækken dog hjælpes på vej. Speceilt, hvis maj bliver meget tør. Det er dog vigtigt ikke at overvande hækken, da rødderne dermed går i dvale.

vand hæk taks vandning nyplantet

Ved plantning er jorden blevet vandet godt igennem. Afhængig af, hvad vi får af regn de næste 14 dage, så vil vi først vande hækken igen om 14 dage.

Bliver det decideret tørke, så får hækken nok vand lidt overe – ellers vil vi vande hækken ca. hver 2 uge, hele sommeren.

Klipning af takshæk

På nette kan man mange steder læse, at takshæk ikke bør klippes lige efter plantning. Det er noget værre sludder! Taks kan sagtens tåle at blive finpudset lidt, ligesom højden kan tilrettes. Dette gøres med en grensaks – hæksaksen bør det ventes lidt med endnu.

Takshæk taks plantning
Første hæk plantet – Toby tager en lur i skyggen. Vi planter videre…

Til august – eller start september – kan en nyplantes takshæk finpudses med hæksaksen. Dette hjælper til en tæt hæk, da takshækken vil få massevis af sideskud.

Toppen af hækken må først klippes, når den ønskede højde er nået – ikke tidligere. Når først toppen er klippet, så er højden bestemt.

Dernæst kan man klippe takshækken til april, hvilket er det normale tidspunkt for klipning af takshæk. Dette er endnu en årsag til at taks er genial som opdeling af havens staudebede. Taks klippes dermed netop før stauderne er i vækst – så der er godt plads til at klippe hækken. Og kan så let finpudses til august, for at hækken står flot vinteren igennem.

Egentlig er det ikke nødvendigt med to årlige klipninger, men vi vil jo netop gerne at vores takshæk står skarp i kanterne, ligesom vi ikke ønsker hækken skal vokse sig meget høj. Derfor bliver to årlige klipninger formentligt nødvendigt – mest af alt for at sikre det firkantede udtryk i hækken.

Af samme årsag – at hækken skal holdes lav – har vi netop også valgt taksplanter af sorten “taxus media hillii”. Denne sort vokser meget langtsomt og kan max blive 180cm, men har det bedst under 120cm. Perfekt til os.

Modsat den normale taks “taxus baccata”, som let kan blive 3-4 meter høj. Og ligeledes bliver en meget bred hæk.

taks giftig
Husk at takshæk er giftig – afklip må derfor ikke bruges til fodring af dyr!

Tiden går..

Nu er vores taks hæk plantet. Vi er glade! Og for at afslutte med at gentage ordsproget “ting tage tid”, så glæder vi os allerede til at se hækken om 2 år.

Det er næsten 2 år siden vi besluttede os for planting af taks hæk i haven.

Om 2 år skulle hækken gerne være blevet tæt, såvel som været blevet klippet flere gange – og dermed begynde at vise sin tænkte kvadratiskeform i haven.

Til aller slut på dette blogindlæg, skal lyde en lille reklame for www.plant-haek.dk

Det er hos firmaet “Plant Hæk”, at vi har bestilt vores taks til plantning af taks hæk. Denne lille reklame kommer ikke fordi, vi har fået rabat. Det har vi ikke og vi er heller ikke blevet opfordret til at reklamere. Vi har blot fået super gode service og fået leveret nogle flotte taksplanter.

Kan tilføje at “Plant Hæk” desuden er dem, som vi har fundet på markedet der kan lever taksplanter af sorten “taxus media hillii” billigst.

Med den høje pris på taks, så er det helt sikkert værd at have fokus på prisen. Det har “Plant Hæk”, såvel som fokus på kundeservice og sunde planter – taksplanterne er desuden produceret i Danmark, hvilket også er en bonus.

2 Kommentarer

  1. Natasha
    Natasha 9. april 2022

    Hej Martin, hvordan går det med jeres taks? Vi har lige plantet en 25 m takshæk og jeg leder efter info om hvor ofte vi skal vande den. Vores buske er 170 cm høje
    Kan sagtens tilslutte mig til reklamen, er så glad for, at vi har købt dem på plant-haek.dk

    • Martin
      Martin 11. april 2022

      Hej Natasha

      TILLYKKE med den nye hæk 😀

      Vi vandede hver plante 1-2 gange ugentligt den første sæson – hvilket vil sige fra maj, indtil september.

      Året efter vandede vi, henover sommeren – det var den SYGT varme sommer vi havde for et par år siden.

      Når det er 25 meter, så ville jeg investere i en siveslange. Det gjorde vi til vores bøgehæk. Kan købes 10 meter i Silvan til 79 kr. De holder fint en sæson, derefter dur de ikke mere… og LAD VÆRRE at rul sammen igen.

      Når sivesalnge er langt, så skal den blive… knæk ødelægger disse bilige slanger… men de er billige og løser behovet den første sommer, hvor I virkelig bør vande… og siveslange gør det nemt, bare at koble vandlsangen på og lade vande i 45-60 minutter.

      – Huske desuden at giv hækken en smule gødning til august, hvis I vil have en grøn hæk hele vinteren. Uden gødning, så bliver taks gullig henover vinteren. Intet problem, men bare ikke så pænt. Og lidt gødning i august løser det 🙂

      Held og lykke med det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *