Først er det tulipaner. Dernæst valmuer. Nu er tiden kommet til at få lagt Georginer i potter, som kan overtage blomstringen efter tulipaner og valmuer.
Kært barn har mange navne
Paradehaven, krukkehaven, forhaven, solpladsen. Pladsen foran vores hus er blevet kaldt meget forskelligt. Vi kalder det selv, for krukkehaven. Vi har fået anlagt en grussti, som prydes med flere store krukker.
Igennem foråret, sommeren og efteråret skifter vi løbende krukkerne ud med nye planter – derfor kalder vi det for krukkehaven.

I foråret er krukkerne fyldt med tulipaner. De står klar til at blomstre nu, hvilket er noget så flot. Og vi kan nye tulipaner fra april og indtil slut maj.
Læs om plantning af tulipaner i krukker her
Når tulipanerne er færdige med at blomstre, skiftes krukkerne ud med nye krukker sået til med valmuer. Tulipanerne får lov at visne ned bagest i haven, før det graves op, tørres og plantes igen, til efteråret. Dermed kan vi i sommmermånederne – juni og juli – nyde valmuer foran huset.
Læs om dyrkning af valmuer i krukker her
Valmuerne er sået tilbage i februar måned. Krukkerne har stået og spiret bagerst i haven. At sikre et konstant blomster flor foran huset – i vores krukkehave – kræver en del planlægning. Og at vi konstant er på forkant.
Nu er tiden kommet til at få georginer i potter – trods de først skal foran huset til august, når valmuerne er færdig med at blomstre.
Georginer i potter
Det er mindst ligeså nemt at plante georginer i potter, som det er at plante georginer direkte i jorden.
Læs om plantning af georginer her
Om man planter direkte i jorden eller planter georginer i potter, så er fremgangsmåden præcis den samme. Knoldende skal blot dækkes af 10 cm jord.
Georginer i potter bliver desuden ikke så store, som georginer plantet direkte i jorden. Georginer i potter bliver dog alligevel ganske store –og vil sætte mange blomster.
Præcis som ved georginer plantet i havensbede, så skal de georginer i potter deles før planting.
Læs om deling af georginer her
Plantning af georginer i potter
Vi lægger 2-3 knolde i en potte på 40 cm i diameter. Nogle vil måske mene, at det er at plante georginer for tæt. Georginer i potter bliver dog ikke så voldsomt store, som ved planting direkte i jorden. Derfor er der også plads til at Georginer kan plantes tættere i krukker.

Det vigtigste ved planting i krukker er at sikre god dræning. Derfor ligger vi gamle potteskår i bundet af krukke.
Leca kan også bruges. Leca optager dog hurtigt meget plads i krukken – vælg derfor en ekstra stor potte, hvis der bruges leca.
Vi planter desuden i glaserede potter ved plantning af georginer i potter – derved slipper vi for at skulle vandet helt så ofte. Lerkrukker og teracotta krukker udtørrer hurtigere end glaserede potter.
Jord til georginer i potter
Georginer er en meget nem plante at dyrke. Georginer sætter ikke de store krav til jord – trods en god næringsrig jord giver større planter. Georginer gror dog fint i sandet jord også.
Når det kommer til planting i potter og krukker, så er det dog altid en god ide at vælge en god jord. Jord til potter skal være løs og næringsrig. Vi planter i bladmuld – blandet med muldjord.
Bladmuld laver vi selv af nedfaldne blade i efteråret, som vi istedet for at smide på komposten – eller køre på genbrugspladsen – kommer i plastsække og forvandler til den lækreste porøse bladmuld.
Læs om hjemmelavet bladmuld her

Blandet med lidt god muldjord, så har vi en virkelig lækker jord til at plante georginerne i. Og knoldende vil få en god omgang næring helt fra start, så de kan vokse sig til store flotte planter i krukkerne.
Vi fylder jord i potterne indtil 15 cm fra pottens kant. Derefter lægges 2-3 knolde på jorden. Og krukken fyldes helt med jord. Jorden bliver vandet godt igennem – og sat til forspiring, bagerst i haven.

Nu står her 6 krukker med valmuer og 6 store krukker med georginer.
Valmuerne er allerede godt spiret frem. I løbet af april og maj vil de vokse sig til store langstilkede valmuer. Klar til at blomstre til juni, når de skal overtage pladsen for krukkerne med tulipaner i krukkehaven.
I løbet af maj vil de første skud af Georginer begynde at titte frem. Georginerne knibes, når de har sat 3 blade – 2 blade klippes væk. Derved sikres en mere busket vækst. Og i løbet af juni og juli vokser georginerne godt til, så de er klar til at overtage for krukkerne med valmuer i krukkehaven til august.
På denne måde har vi smukke blomster foran huset – i krukkehaven – fra april og indtil frosten sætter in.
Vi overvejer at forlænge sæsonen lidt med påskeliljer i krukker – og dermed kunne nyde blomster foran huset også i marts. Vintergækker i krukker bliver nok lidt for småt foran huset, men måske det kunne fungere.
Mine geoginer i krukke sætter mange blade men ikke så mange blomster. Hvad gør jeg for at bytte dette forhold om?
Hej Eva
Medmindre du har forspiret dine knolde, så er det helt normalt at georginer kun sætter blade nu – det er jo først slut juli, nærmere august, at georginer begynder at blomstre.
Med forspiring kan du sikre 30 dages tidligere blomst. Jeg startede forspiring i marts og allerede siden slut juni har jeg haft georginer i blomst.
Læs om forspiring her:
https://nymolle1900.dk/blomster-stauder-prydhave/hvordan-forspirer-man-dahlia-knolde/
Et andet dilemma kan være for meget kvælstof (N). Georginer skal have med fosfor (P) og kalium (K). Så gøder du med NPK gødning, så sørg for et lavt N og højere P og K.
Plænegødning har f.eks. ofte 13-5-13 (altså lige dele N og K – og ganske lidt P.
Alround gødning har oftest 9-2-5 (mest N, og ganske lidt P og ca halvdelen af K i forhold til N.
I fremspiring bruger jeg en drivhus gødning. Den har 14-3-15. Altså mest K i forhold til N og ok med P.
Sidste gødning giver jeg i juni. Der giver jeg PK-gødning. Altså en gødning helt fri for N.
Håber det kan hjælpe 🙂
Vh. Martin