For at forlænge blomstringen af gladiolus løg, så er forspiring af gladiolus ét smart trick. Samme gælder varieret lægning af løgene – nogle på hovedet, andre på siden og nogle med stilken op.
Kategori: Skærehaven
Dyrkning af blomster til buketter bliver efterhånden et større og større fokus for os.
Vi har altid haft mange buketter i hjemmet. Siden vi flyttede til Nymølle i 2017, så har vi høstes massevis af blomster i haven – og forvandlet til skønne buketter.
Siden 2019 er vi begyndt med dyrkning af blomster selv – et forsøg på at være selvforsynende med snitblomster og grønt til buketter.
Vi elsker blomster og buketter fra haven
Vi elsker nemlig blomster. Det gør de fleste sikkert – mangler måske at møde det mennesker, som ikke bryder sig om blomster.
Vi er dog ikke bare glade for blomster. Vi har altid blomster i huset. Og her tænker jeg ikke på stueplanter, trods dyrkning af grønne planter bliver mere og mere populært. Jeg tænker på buketter med blomster.
Vi har altid mindst en buket med blomster i huset. Oftest flere – elsker at have en buket på spisebordet, sofabordet – og gerne en buket blomster eller grene med blomster på disken i køkkenet.
Nå ja! Og der kan også altid findes plads til en buket blomster på en kommode eller et lille bord. Kan virkelig ikke få for mange vaser med blomster.
Hjemmelavet buket med blomster
Jeg – martin – elsker at binde en buket med blomster. Når jeg laver buketter, så leger jeg gerne med store buketter.
Nogle kalder mine blomster dekorationer for Karen Blixen buketter. Det er måske også sandt.
En spandfuld blomster fra haven
Med anlæggelsen af skærehaven, så er der virkelig sat fokus på dyrkning af blomster til buketter. Og jeg nyder MEGA MEGET at gå i haven og hente en spandfuld – eller tre – med blomster, som jeg kan forvandle til skønne buketter til hjemmet.
Skærehaven – dyrkning af snitblomster
En ting er at hente blomster i haven. Noget andet er at dedikere en del af haven til dyrkning af blomster – såkaldt snitblomster.
Selvfølgelig henter vi fortsat blomster i haven. Det bliver dog mindre og mindre, da vi jo også gerne vil at prydhaven er flot.
Tidligere når vi hentede blomster til buketter i haven, så var det også ofteste blomster der var ved at være afblomstrede.
Med skærehaven høstes blomsterne helt friske. Hele pointen med en skærehave er netop at hver eneste blomst skal høstes og bruges til buketter.
Elsker det!
Med anlæg af skærehaven, så har vi pludselig også fået fokus på dyrkning af grønt til buketter – hvad jeg ofte har manglet tidligere.
Kan virkelig anbefale at komme igang med dyrkning af blomster til buketter. Det er både enormt sjovt at dyrke blomster, fremfor kun at dyrke grøntsager. Det er også virkelig fantastisk at kunne være selvforsynende med blomster til buketter.
Vil man virkelig være seriøs med dyrkning af blomster til buketter, så vil jeg anbefale at kigge nærmere ind i efterårssåning af blomster – specielt mange sommerblomster trives med efterårssåning.
Vil man igang med dyrkning af blomster til buketter, så er tulipaner nemt. I rækkerne imellem jordbærplanter har vi massevis af tulipaner som snitblomst, som forvandles til mange tulipanbuketter.
I rækkerne imellem jordbær dyrker vi tulipaner som snitblomst. Grønt til buketter henter vi i haven, her i foråret – og kan binde mange flotte buketter med tulipaner.
Sidste år forsøgte jeg mig med en skærehave. Det var en KÆMPE succes! Nøj, hvor jeg lavede mange smukke buketter. I år øger jeg fokus på skærehaven og er allerede godt igang med forspiring af blomster.
Vi lægger mange tulipanløg i haven, hvor de kan pynte. En buket tulipaner til spisebordet er dog også skønt. Derfor lægger vi også mange løg til dyrkning af tulipaner til buketter.
De fleste liljer er ikke hårdføre, men kræver vinteropbevaring indenfor. Det er dog muligt at dyrke liljer på friland, hvis man vælger de rigtige sorter. Og nu forsøger jeg…
Skærehaven skal udvides. Netop færdiggjort et stort nyt skærebed fyldt med stauder. Eller rettere sagt fyldt kun med pæoner, trods der er mange andre skønne stauder til skærehaven… måske en senere udvidelse? 🙂
Jeg har netop været i haven og hentes blomster til en skøn sommerbuket. Alt til denne buket er fra haven. Størstedelen er dyrket i min skærehave, hvor jeg henter massevis af blomster til buketter
Haven bugner med blomster på denne årstid. Mængden af grønt til hjemmelavede buketter er der dog ikke så meget af – medmindre det decideret dyrkes, hvilket jeg gør i skærehaven…
Ukrudt for de fleste. For mig en anledning til at lave en buket. I dag en skøn buket med vilde blomster – Hver og en af blomsterne er plukket fra vores nyanlagte blomstereng.