Tryk "Enter" for at gå til indhold

Efterår i haven behøver ikke være gråt og kedeligt

Der findes MANGE sensommer blomster, som kan give farve til haven i efteråret. Med lidt forberedelse, så kan sommerblomsterne også levere endnu en blomstring – få guide her.

Sensommer blomster og efterårsblomster

En tur på planeskolen her i efteråret vil give god inspiration til mange forskellige blomster, som blomster her i efteråret.

Kan f.eks. nævne sankt hans urt, solhat, syrisk rose, hortensia og staude solsikke. Nå ja! Og roser må heller ikke glemmes. Her i oktober står havens roser endnu flot.

Læs om efterårsblomster til krukker her

I dette blogindlæg skal det dog ikke handle om de åbentlyse sensommer blomster og efterårsblomster. Dette blogindlæg skal handle om at få mest ud af de blomster der allerede er i haven – eller som måske skal anskaffes til haven – fordi blomstringen let forlænges.

Det skal handle om sommerblomster – både frø, stauder og blomstrende buske – som med lidt forberedelse og planlægning kan lokkes til at blomster igen her i sensommeren. Og dermed sikre sensommer blomster i haven og blomster til langt ud på efteråret. Dermed får man glæde af planten to gange i haven. Og det er jo kun herligt.

Sensommer og efterårsblomster

Fordelen ved at genbruge nogle af sommerens blomster igen i efteråret, er at sensommer blomster har en tendens til at være lidt neutrale i haven. Farveskalaen er oftest høstfarver, hvilket måske er godt nok.

Efterårsfarverne er da smukke. Ingen tvivl om det! Når efterårsfarverne starter allerede slut august, så bliver det dog en lang periode med sensommer og efterårsblomster, før vinterfarverne tager over.

Kort sagt det kan hurtigt blive lidt neutralt med kun sensommer blomster i haven. Udvalget af efterårsblomster er også meget begrænset – det bliver hurtigt til grønne planter, buske og græsser. Altså præcis de samme blomster, som skal pynte haven i vintermånederne.

Sensommer blomster frø

Mamelukærme blomster sommerblomster frø

Fotoet ovenfor viser mamelukærme. Det er en egentlig en sommerblomst og burde være afblomstret og visnet væk nu. Jeg har dog sået løbende, så nu står haven endnu smukt med mamelukærme.

Jeg starter såning i april og sår hver anden uge indtil midt juli – dermed sikres en lang blomstring. Og de kraftige farver skaber en smuk kontrast til havens øvrige efterårs blomster.

Af øvrige sensommer blomster frø kan også anbefales tagetes, tallerkensmækker og stolt kavaler. Begge sås i løbet af den tidlige sommer og blomstrer fra slut juli, start august og indtil frosten sætter ind. Især tagetes og tallerkensmækker er fantastiske efterårsblomster til haven, da de tåler en del frost førend de takker af.

Stoltkavaler skal dog også anbefales på det kraftigste. Den er fantastisk til buketter. Virkelig en skøn snitblomst – læs om sensommerbuket her

Sensommer blomster stauder

Lidt arbejde med saksen kan sikre at mange sommerblomstrende stauder blomstre igen her i efterårer. Fortiden har vi blandt andet både ridderspore, prydsalvie og virginsk ærenspris i fuld blomst i haven.

Og trods vi snart skriver oktober og disse stauder burde være færdige med at blomster for længst, så er endnu massevis af blomster på vej. Især ridderspore har vi til at pynte i haven til langt ud på efteråret. Det samme gælder virgins ærenspris.

Både ridderspore og virgins ærenspris er virkelig skønne sensommer blomster og efterårsstauder til haven.

Tilføjes skal det at sommerblomstring ikke har været mindre, trods endnu en blomstring nu.

Hemmeligheden – hvis der kan tale som en hemmelighed – er ganske enkelt at klikke stauderne ned efter de har blomstret. Virker ikke for alle stauder, men det virker for ridderspore, skønhedsøje, virginsk ærenspris og prydsalvie.

Ved at klikke stauderne ned i højsommeren, når første blomstring er ovre, så undgås desuden at se nedvisningen af planten – så det er ren win-win.

Tricket kan også gøres med f.eks. Lupin, når den er færdig blomstret i den tidlige sommer. Dermed sikres endnu en blomstring henover sommeren.

Jeg foretager også en beskæring af sommerfuglebusk, når den er blomstret færdig i løbet af august. Sommerfuglebusk er godt nok ikke en staude, men en busk. Ved at klippe alle blomsterne væk, så sætter busken blomster endnu engang – og dermed får man endnu en blomstring her i september og oktober.

Sensommer blomster sommerfuglebusk

Dermed får man endnu engang glæde af ens sommerfuglebusk. Det samme gør sommerfuglene, som flittigt besøger busken her i sensommeren og efteråret.

Læs om beskæring af sommerfuglebusk her

Nu vi taler beskæring…

Lavendel klip klipning beskæring

Ovenstående foto har godt nok ikke mange blomster. Og denne afsluttende bemærkning skal ikke handle om sensommer blomster, men om at gøre klar til vinter i haven.

Fotoet viser lavendel, som blev klippet ned i slutningen af august. Nu står puderne med fine grønne skud – og i løbet af den næste måned, står stauden helt dækkes af lysegrønne skud. Dermed får vi en masse grønne puder at kigge på igennem hele vinteren – og stauden er klar til hurtigt at komme igang efter vinteren.

Læs om beskæring af lavendel her

Min pointe er at det handler om forberedelse og planlægning at sikre, at haven står flot og pæn – sæson efter sæson. Og med nogle små tricks, så kan gøres meget for at det der var smuk én sæson også er smukt en anden sæson.

2 Kommentarer

  1. Henrik Olsen
    Henrik Olsen 23. april 2022

    Når du klipper lupin ned, er det så kun blomsterstandene, eller ryger alt ved jorden, blade og det hele?

    • Rune
      Rune 25. april 2022

      Hej Henrik

      Klipper næsten alt ned. Både blade og det hele – Efterlader kun lidt blade tilbage.

      Og vil da lige tilføje, at jeg allerede har klippet de afvisnede blomster (altså frøstandene) af tidlige på sæsonen, da de var færdig med at blomstrer.

      Lupin spreder sig ENORMT voldsomt ved frø, så straks en blomst er afblomstret, så kipper jeg frøstanden væk. Når blomstringen er slut, så klipper jeg næsten hele planten ned – så skyder den igen og blomstrer endnu engang i løbet af sommeren.

      Vh. Rune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *