Tryk "Enter" for at gå til indhold

Beskæring af lavendel

Vi ville have høstet buketter til at lægge imellem tøjet – den meget kraftige varme har dog fået vores lavendel til at blomstere og afblomstret ganske hurtigt i år. Nu er tiden derfor kommet til at beskære lavendel.

Lavendel KRÆVER beskæring

Har man lavendel i haven, så er det nødvendigt med beskæring efter blomstring – i august måned. Ellers risikerer man at den ellers flotte bude i bunden af lavendelstænglerne bevæger sig længere og længere op – nærmest bliver helt opstammet og med det til følge, at lavendelblomsterne får kortere og kortere grene. Til sidst går planten ud.

Mange begår den fejl at vente med beskæring til foråret, ligesom man bør for de fleste stauder. Til den tid er det dog for sent.

Også nyplantede lavendelbuske skal beskæres kraftigt. Og det skal derefter gøres hvert år, efter afblomstring.

Vi anlagde vores lilla bed sidste år – og trods bedet kun var nogle uger gamle, så beskar vi kraftigt i august. Og det har givet fantastisk gode planter i år. Vi plantede 60 lavendelbuske, kun 1 har ikke overlevet vinteren – det må siges at være temmelig godt.

Læs mere om beskæring af lavendel her

lavendel puder beskæring

Det virker måske voldsomt

Og helt forkert, at lave en så kraftig beskæring af lavendel – straks efter afblomstring. Nogle vil måske frygte at busken aldrig vokser sig størrre, hvilket man naturligvis gerne vil.

Det er dog netop beskæringen her i august, som får lavendelbusken til at sætte masser af nye skud, som vil gøre busken større og større – år for år.

Vigtigt er det blot at huske at efterlade lidt grønt på busken. Der skal ikke beskæres helt ned til jorden, men busken skal beskæres temmelig kraftigt tilbage.

Vi plantede meget små planter sidste år – og ved netop at beskære kraftigt, så har vi i år haft nogle voldsomt store lavendelbuske. Man skal derfor ikke være bange for at beskære lavendel kraftigt.

Intet går til spilde

Det er for sent at lave stiklinger af afklippet. Stiklinger af lavendel skal laves med friske grønne stængler. Ikke disse grenede og afblomsterede stængler.

Vores får vil dog elske at få afklippet fra lavendelbuskene – og mon ikke, at det kan være med til at give en lækker smag til lammekødet 🙂

lavendel blomst afklip
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *