Tryk "Enter" for at gå til indhold

Et perfekt job i skyggen – for en pause fra sol og varme

Stalden er altid dejlig kølig. Fortiden ligger tulipanløg over store dele af gulvet og tørrer. Tørring af tulipaner er første skridt i formering af tulipaner – både de sikre og de specielle tulipaner.

Tosset med tulipaner

Lad mig starte med en advarsel. Formering af tulipaner bliver hurtigt en besættelse. Ingen hemmelighed, at det er blevet det for mig.

Tilføjes skal det dog, at jeg altid har været enormt glad for tulipaner. Ingen tvivl om, at tulipaner er min favorit plante i haven.

Personligt vil jeg selv sige, at jeg først er begyndt at udleve min glæde for tulipaner, siden vi overtog Nymølle – og fik pladsen til at fylde haven med tulipaner. Rune – og mine forældre – er dog ikke enige.

Rune skrev faktisk et sødt blogindlæg om min besættelse af tulipaner, hele vores forhold igennem.

Læs blogindlægget her

Og jeg må vist gå til bekendelse. Rune har ret. Det samme har min mor.

Som min mor påpeger det, så er det ikke mange 9 årige der køber tulipanløg for deres lommepenge.

Ikke hjemmefra jeg har min passion fra tulipaner. Vi havde ingen tulipaner i haven. Min mors holdning var, at de aldrig kom igen – det gjorde de heller ikke – og derfor spild af penge.

Trods påskeliljer og tulipaner slet ikke er det samme, så opformerede jeg påskeliljer igennem mine teeenageår. Et par bundre fra en krukke foran huset blev forvandlet til en række af tulipaner rundt langs hele havens hæk. Det var en STOR hæk.

Formering af tulipaner havde jeg ikke held med, som teenager. Og de løg jeg af og til købte og lagde i jorden, blomstrede kun én gang – og kom aldrig igen. Jeg kender idag årsagen.

Så trod den indledende advarsel, så er det ikke sikkert det går dig ligeså “galt”, som mig. Jeg har trods alt altid været tosset med tulipaner. Det er dog først siden jeg fik pladsen – her på Nymølle – til at dyrke tulipaner, at besættelsen virkelig har manifesteret sig. Idag er jeg især glad for hele arbejdet med formering af tulipaner – og sikre at mine tulipanløg kommer igen, såvel bliver til flere og flere tulipanløg.

Formering af tulipaner

Når det kommer til formering af tulipaner, så er det egentlig ganske simpelt. Tulipanløg formerer sig villigt ved sideløg. Præcis ligesom påskeliljer, vintergækker og andre løg.

Faktisk det samme, som sker med hvidløg. Et enkelt fed bliver til en hel klynge af fed – altså ét hvidløg.

Udfordringen ved tulipanløg – kontra påskeliljer og andre forårsløg – er at tulipaner er eksotiske planter. Og faktisk ikke bryder sig om hverken vores sommer eller vores vinter, her i Danmark.

Når det er sagt, så findes der tulipaner der fint klarer sig i haven – og kommer igen år efter år. Disse kaldes ofte de sirke tulipaner. Læs om sikre tulipaner her

Intet galt med de sikre tulipaner. Her findes også flotte tulipaner, såvel et bredt udvalg. Men bevæger vi os over i de mere specielle tulipaner, såvel de mere forædlede tulipaner, så opstår problemet.

Det gælder for formering af tulipaner, som for alt succesfuld dyrkning og formering af planter, at det gælder om at sikre de rette vækstbetingelser. For tulipaner gælder det om massevis af vand igennem blomstringen – altså foråret. Total tørring af løgene igennem sommere og væske i efteråret. Og en periode med frost igennem vinteren.

Ikke for meget væske igennem efteråret, men nok til at løgene bliver gennemfugtet. Tulipanløg kan dog ikke lide at stå fugtigt. Nå ja. Og helst ingen væske igennem vinteren. Helst bare frost.

Det er i hvert fald såden det gælder for de mere specielle tulipaner, såsom papegøjetulipaner, liljetulipaner og flerfarvede tulipaner. Egentlig er det kun botaniske tulipaner og darwin hybrider, som rigtig kan siges at være sikre i Danmark – tilføjet nogle enkelte andre.

Tørring af løg

Starter vi formering af tulipaner fra opgravning og tørring, så er dette egentlig bare at sammenligne med tørring af enhver type løg.

Har man dyrket hvide løg, hvidløg, bruneløg eller enhver anden type løg i køkkenhaven, så er det blot at efterligne tørringen.

Vi har godt med plads i stalden, så udbredt på gulvet tørrer jeg alle mine – efterhånden mange – tulipanløg.

Tilføjer lige. Når det kommer til formering af tulipaner, så har jeg mine tulipanløg i krukker. Det gør hele processen så meget lettere. Det synes jeg i hvert fald, især når det kommer til at sikre mængden af væde til løgene.

Læs om opgravning og tørring af tulipaner

Deling af tulipaner

Næst efter tørring af tulipaner, så kommer deling og sortering af løgene. Det er netop dette, som jeg er igang med her og nu. Det perfekte job til en varm sommerdag. Arbejdet foregår nemlig i skyggen inde i stalden, hvor der er dejligt køligt.

formering af tulipaner

Det er ganske nemt. Først og fremmest kasseres – naturligvis – løg med pletter, mærker eller svamp. Dernæst deles løgenen.

Hver “løg” består af de store løg – det løg, som var lagt i jorden – og en række mellemstore og små løg. Såkaldte sideløg.

Hvordan man gør i industrien, skal jeg ikke sige. Mon ikke at alle løg bruges. Når jeg arbejder med formering af tulipaner, så arbejder jeg med tre kategorier.

Kategori et, er de løg der skal blomstre næste år – i krukker eller i haven. Det er de store løg.

formering af tulipaner

På ovenstående foto ses kategori et løg. Løgene er alle større end en katanje. Og størrelse gør, at jeg er helt sikker på at her kommer en blomst. Det er desuden fra disse løg, at jeg høster næste års sideløg.

Kategori to består af løg til opformerring. Se nedenstående foto – løgene er på størrelse med en stor nød.

formering af tulipaner

Disse løg vil måske – måske ikke – blomstre næste år. Derfor lægges løgene i altankasser. Fokus er at sikre løgene vokser sig store, så de næste år kan bruges i kategor et. Fokus er IKKE blomstring. En del af løgene vil dog blomstre, her klipper jeg blomsten væk med det samme – og bruger til en buket.

Løget skal ikke bruge energi på blomstring, men på at løget vokser større.

For sammenligning, så kan sammenlignes med sætteløg i køkkenhaven. Princippet er præcis det samme. Et lille løg lægges i jorden, og efter foråret opgraves et stor løg.

Sidste kategori. Kategori tre er de helt små løg. Dem kasserer jeg.

Formering af tulipaner – i tre kategorier

Måske ikke så rigtigt at tale om at kassere løg, når der tales om formering af tulipaner. For alle sunde løg kan blive til nye store løg. Det vil dog tage mig et par år, førend jeg har forvandlet disse helt små løg – fra kategori tre – til et stort løg. Derfor bruge jeg ikke tid på det, når jeg allerede får mange løg i kategori to.

formering af tulipanløg

Ovenstående foto viser løgene i kategori tre, som jeg vælger at kassere.

Var her tale om sikre tulipaner, så ville jeg finde et sted i haven til dem. Nu er her dog tale om papegøjetulipaner, for at løgene skal overleve sommer og efterår, så skal de graves op – og med løg på denne størrelse, så skal det gøres flere gange førend jeg kan forvente blomst. Det dropper jeg.

Næste trin er at løgene skal ligges i jorden – altså løgene fra kategori et og to. Det er dog for tidligt nu.

Læs mere om tulipan avl her

2 Kommentarer

  1. Torben
    Torben 18. juli 2022

    Af hjertet tak! Jeg har søgt stolpe op og ned på, hvordan man behandler sideløgene på tulipaner bedst muligt.. Både på dansk og engelsk! Din beskrivelse hjælper mig helt vildt 🙂
    Jeg har et spørgsmål, som jeg håber du vil hjælpe mig med svar på.
    Du skriver, at du kasserer kategori 3 løg, altså de små.
    Jeg har ikke så mange løg endnu, og kunne godt bruge kategori 3. Ville det være godt, at lade være med, at tage kategori 3 af kategori 1 løgene, ind til næste opgravning? Vokser kategori 3 sig så ikke til kategori 2 mens de er i jorden?
    Mange havehilsner Torben

    • Martin
      Martin 18. juli 2022

      Hej Torben

      Herligt at kunne hjælpe 🙂

      Du kan sagtens vælge at bruge kategori 3 løgene. INTET problem der.

      Eneste forklaring på, at jeg kaserer dem er at jeg efterhånden har SÅÅÅÅH mange tulipanløg, at jeg klarer mig med de øvrige 🙂 Og det giver mig rigeligt til opformering.

      Men at bruge de løg, jeg kalder kategori 3 – altså helt små løg – det er da kun fornuftigt.

      Du bør dog grave op, dele…. tørre osv… Også lægge på ny til efteråret. Og jeg vil klart anbefale dig at lægge kategori 3 løg for sig. Måske i en række i køkkenhaven?

      – Du må dog ikke glemme dem, når foråret kommer. VIGTIGT med vand, for at de skal blive til noget 🙂

      Og husk at grav op til næste sommer. Her vil du opleve at en smule af løgene måske er sneget op i kategori 2. Det kan dog godt tage 2-3 sæsoner førend løgene er i kategori 2. Derefter tager det 1-2 sæsoner førned løgene er i kategori 1.

      —- —-

      Lad mig forresten lige pointere. Kategori 1, 2 og 3 er min betegnelse. Blot for at lette forståelsen.

      I industrien bruger man 12+ for bedste løg = kategori 1.

      Du har sikkert set det på løgposerne 🙂 Og taler om størrelsen på løget.

      Håber det giver mening.

      Held og lykke med det 🙂

      vh. Martin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *