Dyrkning af stangbønner kræver ikke meget plads, men der skal et solidt stativ til stangbønner. Derfor ikke det nemmeste at passe ind i sædskiftet i køkkenhaven. Derfor dyrker vi stangbønner i en halv trætønde – gammel whiskeytønde eller rødvinstønde. Det fungerer GENIALT!
Dyrkning af stangbønner
Stangbønner vi et ganske højt udbytte på meget lidt plads. Stangbønner kan dog være svært at passe ind i sædskiftet i køkkenhaven, når man normalt helst dyrker på lige rækker og linjer. Altså det stik modsatte af, hvordan stangbønner dyrkes.
Stangbønner dyrkes bedst i en kvadrat eller cirkel, klatrende op på et stativ til stangbønner – espalier om man vil.
Derfor dyrker vi stangbønner i gamle rødvinstønder – som desuden pynter ganske flot i køkkenhaven. Det synes vi i hvert fald. Godt nok skal jorden skiftet årligt, for at sikre en ny frisk jord til dyrkning af stangbønner. Den overskydende jord kan dog fyldes på køkkenhavens højbede.
Vi forsøgte sidste år i en stor plastikbalje, som fungerer GENIALT. I år har vi opgraderet til trætønder. Desværre var rødvinen drukket, så vi fik kun duften af rødvin med…
Som resten af køkkenhaven, som vandet med drypvanding, så har vi også en drypslange til tønderne. Derved gøres vanding nemt. Det er bare herligt, ikke at skulle tænke på vanding af køkkenhaven.
Læs om vores automatisk vanding af køkkenhaven her
Stangbønnerne er forspiret i drivhuset siden slutningen af april. Nu blot en måned senere, så er planterne allerede i god vækst – og trænger til at komme ud og få mere plads.
Solidt stativ til stangbønner
– opbinding af stangbønner på espalier til stangbønner
Ved dyrkning af stangbønner, så er det vigtigt at sikre et solidt stativ til stangbønner – espalier til stangbønner, om man vil.
Stangbønner bliver hurtigt meget store. Se bare nogle store planter vi allerede har på kun 1 måned. Førend stangbønner er klar til høst, så har vi nogle MEGET høje planter.
Et stativ til stangbønner bør minimum være 2 meter. Vi laver stativ til stangbønner af 3 meter lange bambus pinde. De stikkes helt i bunden af tønden, så står de solidt. Og bindes sammen i toppen.
Havde kun 6 bambuspinde på lager, da jeg plantede stangbønner. 6 mere er allerede bestilt. Således at der i hver af de to rødvinstønder kan stå 6 bambuspinde. I først omgang er 3 dog fint. Jeg tilføjer dog 3 bambuspinde mere, når vi får leveret. Derved får vi også et noget pænere espalier til stangbønner og et noget mere solidt stativ til at stangbønner kan klatre på.
Har to halve trætønder med stangbønner. En på hver side af hovedaksen i køkkenhaven. Her står også 4 hjemmelavede plantekasser til vores artiskokker.
Fotoet nedenfor viser kun 2 af de hjemmelavede plantekasser, men der er altså 4. Plantekasserne er lavet i år. Det er lidt et forsøg. De er lavet så de kan gå på en sækkevogn. Ideen er at kunne tage kasserne ind til vinter – og dermed forsøge at overvintre artiskok, fremfor at skulle så på ny hvert år.
Det er nu ellers nemt nok med såning af artiskok. Planterne bliver dog store før de kan komme på friland. Og udbyttet er ganske småt det første år.
For enden, ved plankehegnet står to mandeltræer. Ideen er at her skal stå en bænk. hvorfra vi kan sidde og nyde køkkenhaven.
Først skal jeg dog lige have fjernet den store bunke grene, som er skåret ned i foråret. Næsten pinligt, at det ikke er sket endnu. Pludselig fik vi dog travlt med plantning i køkkenhaven.
Måske bare mig, men synes at maj måned er året travleste tid i køkkenhaven. Det er ligesom i maj måned alt bare skal luges, plantes ud og prikles om.
Nå! Grenene bliver fjernet i løbet af den næste tid, så følger bænken. Også må jeg vist hellere vende retur med nogle bedre fotos af hele køkkenhaven. For vi har nu en ganske smuk køkkenhave, med nogle flotte fine linjer – og inden længe står hele køkkenhaven på sit højeste med alle afgrøder.