Tryk "Enter" for at gå til indhold

Tid til at plante artiskokker i haven

Vi elsker artiskokker! De smager skønt og er flotte i haven. Få vores guide til artiskokker dyrkning – og lær vores erfaringer om nem dyrkning af artiskokker i haven.

En virkelig dyr grønsag

Artiskokker er virkelig dyre at købe. En enkelt artiskok kan hurtigt koste 20-30 kroner. Og dertil kan tilføjes, at der virkelig ikke er meget mad i én enkelt artiskok.

Der skal i hvert fald én artiskok til pr. mand, hvis man vil servere artiskokker til sine gæster – også vil det kun være, som en snack eller lille forret.

Der er altså hurtigt mange penge at spare, ved at kigge nærmere på artiskokker dyrkning – og begynde at dyrke sine egne artiskokker, hvis man altså kan lide artiskok.

Artiskokker er desuden fantastisk smukke planter og sætter nogle enormt store og meget flotte blomster. Artiskokker kan sagtens dyrkes blot for blomsterne. Bierne elsker artiskokker og planten er fantastisk smuk i haven.

Der er dog mange skriverier om at artiskokker dyrkning er svært, tidskrævende og besværligt. Det er noget sludder!

Artiskokker dyrkning er nemt!

Bedre kan det ikke siges! Det er virkelig nemt at dyrke artiskokker, men der er et par forholdsregler man skal følge. Følger man dem, så er det nemt at dyrke artiskokker.

Vores råd til dyrkning af artiskokker er:

  • start TIDLIGT
  • sørg for godt med gødning – og næringsrig jord.
  • vælg en solrig plads
  • beskyt mod frost

Det er det! 4 simple råd. Det vigtigste råd er at komme i gang tidligt. Artiskokfrø skal sås allerede i februar.

Læs om forspiring af artiskokker her

Vi vil desuden anbefale at så artiskokker fra frø. Derved hærdes planten, helt fra frø, til dit klima og din have – og er ikke en plante dyrket i drivhus i holland eller andet land, som producerer mange af de planter vi har i planteskolerne.

Ompot ofte, så stiklingerne konstant får ny næring – og dermed vokser hurtigere. Og husk, at artiskokker kræver meget gødning. Når planten plantes ud i haven, så sørg løbende for gødning – der skal meget til at sikre mange artiskokker.

artiskokker dyrkning plantetid
Toby er med i haven og holder vagt ved de nyplantede artiskokker 🙂

Sørg desuden for at vælge en plads, som får meget sol. Artiskokker dyrkning gøres bedst i italien og frankrig, hvor der er mange solskinstimer – hver eneste dag. Man kan dog sagtens få store plante og mange artiskokker i Danmark, når når man sørger for en solrig plads.

Artiskokker tåler ikke frost

Sidste forholdsregel er, at artiskokker ikke tåler frost. Og det er så ikke helt sandt. Artiskokker kan sagtens klare frost – men ikke flere dage med hård frost. En mild vinter er perfekt til artiskokker dyrkning. En vinter med hård frost, så vil ens planter dø.

Lad dog ikke risikoen for frost bremse dig i dyrkning af artiskokker. Du kan jo altid starte forfra næste år, med nye frø. Artiskokfrø er dog dyre.

Det er næsten umuligt at tage frø fra artiskokker i Danmark. Det er her for vådt til. Frøene når at rådne på planten, så det er ikke en mulighed.

Man kan være heldig at dække artiskokker med halm, gran eller grene – og dermed beskytte planten mod frosten igennem vinteren. I efteråret er artiskokker dog meget store planter, så det er temmelig besværligt at begynde at vinterdække artiskokker.

Vi har egentlig normalvis blot startet forfra, med nye frø, forspiring, prikling og hele processen. I år har vinteren dog været meget mild. Da vi i midten af januar fik udsigt til nattefrost i flere dage, så skyndte vi os derfor at lave et forsøg.

Det blev en KÆMPE succes

Vi klippede artiskokkerne lidt ned. Gravede artiskokkerne op. Kom dem i spande. Og stillede dem i værkstedet, hvor de har stået frostfrit – indtil nu. Nu er planterne begyndt at skyde vældigt meget og trænger til at komme ud i haven.

Vi er egentligt overrasket over, at artiskokkerne har så lille en rod. Det er jo kæmpe planter. En 10 liter spand er dog rigeligt at plante en artiskok i – altså henover vinteren. Her er planten i dvale og skal blot holdes frostfrist.

Nu skal vi se, hvor godt planterne klarer sig i år. Indtil videre tegner det dog rigtig godt. Og får vi store sunde artiskok planter igen i år, så vil vi helt sikkert tage artiskokkerne ind på samme måde til vinter – det har virkelig været nemt.

Det naturligvis hyggeligt at forspire artiskokker i februar, men også lidt en skam at planterne bare skal dø i haven – det er lidt noget frås.

Nu prøver vi i hvert fald denne metode til artiskokker dyrkning. Håber, at det bliver en succes – så har vi en ny fremtidig måde at overvintre vores artiskokker.

Læs om overvintring af artiskokker her

dyrkning artiskokker artiskok

Artiskokker dyrkning i haven

Nu er vores artiskokker blevet plantet ud i haven. Det gik ganske hurtigt. Vi har plantet i samme dybde, som artiskokkerne har stået i spanden. Nu skal artiskokkerne have en omgang vand – og om et par uger skal de have en god omgang gødning.

Mon ikke, at vi kommer til at kunne høste rigtigt mange artiskokker i år.

Vores artiskok planter er i hvert fald allerede LANGT længere fremme end vi plejer. Normalvis plejer det er være bitte små planter, som vi planter i haven her i april eller maj måned. Frosten er af jorden nu – derfor kommer vores artiskokker i haven allerede nu.

Vi glæder os til at se, hvor store planterne bliver i år.

8 Kommentarer

  1. Troels
    Troels 28. maj 2024

    Jeg har dyrket artiskokker flere år, og hver år må jeg ud om aftenen og “nakke” nogle dræbersnegle. Har også fundet æg i bedet.
    Men får dog velsmagende og forholdsvis store spise artiskokker.

    • Rune&Martin
      Rune&Martin 28. maj 2024

      Hej Troels

      Uhh… ja, der er snart ikke noget i haven vi kan have for os selv – for dræbersnegle.

      Vi kaster ferramol. Eneste vi har fundet, som nogenlunde kan holde bestanden nede.

      Vh. Martin

  2. Else-Marie Johansen
    Else-Marie Johansen 16. august 2023

    Hvad gøder I med?

    • Rune&Martin
      Rune&Martin 17. august 2023

      Hej Else-Marie

      Vi giver artiskokkerne et omgang møg fra hønsegården i foråret. Og henover sommeren får de løbende NPK gødning.

      Vh. Rune

  3. Benjamin Nielsen
    Benjamin Nielsen 12. november 2022

    Kan artiskok dyrkes hvor der er dræbersnegle? Det bedste middel mod snegle er at dyrke noget sneglene ikke spiser. Fx kartofler, jordskok. Kan artiskok bruges?

    • Rune&Martin
      Rune&Martin 14. november 2022

      Hej Benjamin

      Aldrig hagt snegle i vores artiskokker – og vi har nu ellers mange dræbersnegle i haven.

      vh. Martin

  4. Lone Thomsen
    Lone Thomsen 25. august 2022

    Hvor kan man købe de Artiskokker frø henne????

    • Rune&Martin
      Rune&Martin 26. august 2022

      Hej Lone

      De fleste planteskoler og havecentre, som sælger frø har også artiskok frø i deres sortimen.

      Ellers tænker jeg da også at BIlka havecenter har – og lignende steder.

      vh. Rune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *