Tryk "Enter" for at gå til indhold

Så kom der net på vores kålplanter

Insektnet – også kaldet bionet, kålnet eller bare net til kål – er nødvendigt for at få succes med dyrkning af kål. Kønt er det måske ikke, men med vores buer til insektnet står det nu ganske nydeligt.

Succes med dyrkning af kål

Mærkeligt nok, så synes mange at dyrkning af kål er svært. Vi finder det nu ganske nemt. Det er dog vigtigt med insektnet, bionet, kålnet eller hvad vi nu skal kaldet det – det er det samme, uanset navnet.

Også måske ikke helt alligevel. Der er naturligvis forskel på kvaliteter. Vil man gerne dyrke kål i køkkenhaven hvert år, så kan det hurtigt betale sig at købe et ordentligt bionet. Det er kraftigt og holder nemt i rigtigt mange år. Vores er fra 2018 og kan nærmest ikke ses, at det har været brugt.

Det er desuden vigtigt ved dyrkning af kål at huske, at kål er meget sultne planter. Derfor er det nødvendigt med godt med gødning – såvel massevis af lækker kompost at plante ens kålplanter i.

Derudover – når kålnet er langt på – så klarer kål sig stort set selv.

Få guide til dyrkning af kål her

Buer til insektnet, bionet eller kålnet

Måske det ikke er så pænt med net henover kålplanter i køkkenhaven, men det er praktisk.

Ikke sagt at det er umuligt at dyrke kål uden kålnet, men det gør det straks langt mere besværligt. Og man skal virkelig være om sig med at få kigget sine kål igennem, flere gange om ugen. Kållarver kan hurtigt fortære et helt kålbed, førend de forpuppes og bliver til kålsommerfugle.

Man behøver desuden ikke buer til insektnet over kål. Man kan sagtens bare lægge kålnet henover kålplanterne. Det gør man i produktionen af kål til supermarkedet. Og det fungerer da ganske fint.

Personligt synes jeg dog at det er noget pænere med buer til insektnet. Og det må jo også gerne være pænt og ordentligt i køkkenhaven. Det er desuden praktisk med buer til net over kål. Det løfter insektnettet op, så man ikke skal ud og løfte, rykke rundt og sikre at planterne ikke klemmes.

tunnelbuer buer til insektnet bionet kålnet

Så ja! Buer til insektnet over kål gør da også at man kun skal have fat i ens net 2 gange om året – når det lægges på og når det tages af. Der er rigeligt andre opgraver i haven, ikke mindst køkkenhaven. Så det må også gerne gøres nemt.

Hvornår skal der net på kål?

Vigtigst er det at få net på kål i maj og juni måned, hvor kålsommerfuglen tager sin første flyvetur – og lægger æg, helst i kålplanter.

flotte kålplanter i køkkenhaven uden orm og larver

Fra plantning af kål i køkkenhaven og førend vi lægger net henover vores kål, så går dog altid lige et par dage. I år kig der 8 dage, da forårsvejret virkelig har været varmt i år – og insektnet holder på varmen – så førend vi lægger insektnet på kål, så vander vi de første dage. Og dermed sikrer at kålplanterne har etableret sig i det nye vokse sted.

Samtidigt får vi lagt et lag af græsafklip omkring vores kålplanter, som hjælper med til at holde på fugten i jorden. Når græsafklip nedbrydes, så tilføres gødning til kål. Og gødning kan kålplanter nærmest ikke få for meget af.

Vi planter af samme årsag massevis af tagetes ud i kålbedet. Tagetes samler nemlig kvælstof, som fraviges via rødderne. Og igen, når tagetetes visner ned.

Derved slipper vi for at åbne op for vores kål før juli, hvor risikoen for kållarver er mindre. Til den tid trænger planterne til en god portion gødning. Dernæst lukket igen for nettet, som vi lader blive på indtil engang i september, hvor kålsommerfuglen er færdig med at flyve.

Vi kunne godt tage kålnet af i juli. Anden flyvning af kålsommerfuglen er ikke så aggressiv, som første. Men nu har vi lagt net på, så hvorfor fjerne det. Og tage risikoen at få et angreb af kållarver i vores kålplanter.

Fra september står kålplanter flot hele vinteren, uden kålnet og med buer til insektnet fjernet – også kan vi nemt høste løbende, som vi behøver kål i madlavningen.

Læs om, hvornår man kan tage net af kål her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *