Tryk "Enter" for at gå til indhold

Blegselleri i køkkenhaven

Hadet af mange, men vil elsker den. Og i vores køkkenhaven er dyrkning af blegselleri ganske vigtig afgrøde. Hjemmedyrket blegselleri er nemlig FANTASTISK!

Dyrkning af blegselleri

Lad mig starte med at sige at blegselleri og bladselleri er præcis det samme. Oprindeligt er det rigtige vist at sige blegselleri, men idag bruges også bladselleri.

Det er en bladurt, som er to årig. Spises dog første år, så kun om man vil høste frø, at man lader planten overvintre og derefter høster frø.

Blegselleri – eller bladselleri om man vil – er nært beslægtet med knoldselleri. Blegselleri danner dog ingen egentlig knold. Det er da også stænglerne, som spises.

For succes med dyrkning af blegselleri, så er det vigtigt at komme tidligt igang med såning af blegselleri. Frøene er nemlig enormt langsomme til at spire, som det også gælder med knoldselleri. Derfor begynder vi også såning af selleri – både knold- og blegselleri – allerede i januar måned.

Guide til af få succes med forspiring

Forspiring af selleri gør vi under vækstlys i kælderen. Fra slutningen af marts, så rykker planterne ud i drivhuset og vokser videre her, inden de til maj plantes ud i køkkenhaven.

forspiring af blegselleri til dyrkning i køkkenhaven

Det er netop der, hvor vi er nået til nu. Og se lige nogle super flotte planter vi allerede har.

Lad mig desuden tilføje at blegselleri behøver temmelig meget vand. Vil ikke sige at vi har planterne stående i vand konstant, da rødderne også lige skal have lov at ånde. Det er dog nærved at planterne står i vand 24/7. Vander i undervandsbakke, som fyldes – og hvor vi normalt hælder overskydende vand væk efter nogle timer, så lader vi blegselleri stå med vandet. I løbet af 3-4 dage har de tømt undervandsbakken, så følger et par dage uden vand – og igen vanding hver 7-8 dag.

Plantning af blegselleri og bladselleri i køkkenhaven

Netop fordi blegselleri behøver så meget vand for at trives, så vandes også grundigt – virkelig grundt – før plantning af blegselleri i køkkenhaven.

vanding køkkenhaven

Vil nærmest sige at vi planter blegselleri i mudder, så meget skal jorden vandes forud.

Efter plantning af blegselleri i køkkenhaven, så vander vi et par gange om ugen – virkelig grundigt – netop for at sikre at jorden fortsat konstant er fugtig. Retteresagt våd og mudret.

Gødning bidrager vi ikke med, fra nu af. Vi har under forspiring løbende vandet med tanggødning, men fra udplantning af blegselleri i køkkenhaven giver vi ikke mere gødning.

Bemærk forresten, hvor lidt plads dyrkning af blegselleri optager i køkkenhaven. Vi har et lille stykke på 40×80 cm til dyrkning af blegselleri. Planter blegselleri med knap 10 cm mellemrum i et rektankel. Derved får vi plads til 21 blegselleri, som er mere end rigeligt til os.

plantning af blegselleri i køkkenhaven

Lad endelig værre at plant blegselleri på en række eller med større afstand. Planterne skal netop skygge for hinanden, som både mindsker fordampning fra jorden, men også hjælper til at få lange stængler – såvel får bleget stænglerne, hvorfor blegselleri også er det mest korrekte at sige. Fremfor bladselleri.

Blegning af blegselleri

Må indrømme at vi ikke gør os den ekstra indsat at få helt lyse – nærmest hvide – blegselleri, som man kan ved at pakke stænglerne ind i papir eller hypning af planterne. Det er det mest rigtige at gøre, hvis man vil have de virkelig hvide stængler, som er ekstra sprøde og delikate i smagen.

Vi lader dog blegselleri bleget sig selv, som de nu kan og gør, ved at plante blegselleri tæt. Det fungerer fint. Vi får nogle lidt mere grønne planter, men det er nemmere – og det minder mere om de blegselleri, som man også køber i supermarkedet. Den med blegning af blegselleri er vist ved at gå af mode.

Fandt lige et gammelt foto, som viser forskellen på blegede og ublegede bladselleri. Den tredje blegselleri fra venstre har været pakket ind i papir. De lysergrønne er dem vi høster i køkkenhaven.

blegning af blegselleri ved dyrkning i køkkenhaven

Det er jo nærmest, som med grønne og hvide asparges. Vist bedste måde at forklare. Det er samme plante, men de hvide asparges er bleget – de grønne har fået lys.

Læs om dyrkning af hvide asparges her

Samme med blegselleri. De hvide blegselleri er bleget, det er de grønne ikke. Smagen er lidt forskelig fra plante til plante, men sorten er den samme. Og det er langt nemmere at dyrke grønne asparges, ligesom det også er langt nemmere at dyrke grønne blegselleri. Det er det vi gør.

De første blegselleri kan vi begynde at høste til august. Faktisk kan vi allerede nu begynde at tage nogle små blade hist og her på planterne, hvilket vi bestemt benytter os af. Frisk blegselleri er skønt i en salat. Vi er dog i august førend vi rigtigt kan høste en stor flot blegselleri plante, som vi kender det fra supermarkedet. Også høster vi blot løbende, indtil frosten rigtigt sætter ind.

Dækker med fiberdug i slutningen af september, for at beskytte mod den første nattefrost – også plejer vi at høste blegselleri indtil nytår. Medmindre det virkelig vintervejr starter i december, det er dog sjældent at det sker førend januar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *