Forspiring er en af de bedste løsninger til at dyrke egne planter fra frø. Vi vælger at forspire næsten alt, hvad end det er dyrkning af planter til prydhaven, dyrkning af grøntsager til køkkenhaven eller såning af blomster til skærehaven.
Forspiring af frø og dyrkning af planter til haven ved såning
Vil man dyrke mange planter til haven, så er forspiring løsningen. Ikke mindst, hvis man vil have et bredt udvalgt af planter til haven. Og det gælder uanset om vi taler planter til prydhaven, grøntsager til køkkenhaven eller blomster til skærehaven.
Gevinsten ved at forspire er desuden, at man “snyder” sig til et forspiring. Meget af det, som vi vælger at forspire kan fint sås direkte i jorden – det vil dog først kunne ske langt senere, end vi kan komme igang med at forspire.
Andre planter er nødvendigt at forspire, fordi vækstsæsonen er alt for kort her i Danmark til at planterne kan nå og blive store nok – fra det er varmt nok til at så i haven, før det igen bliver frost.
Vil desuden tilføje, at forspiring hjælper os til at sikre en god høst. Vi vælger nærmest at forspire alt, af den årsag. Ganske enkelt fordi fugle hurtigt snupper hvad der får lov at spire frem i køkkenhaven. Og snegle hurtigt spiser, hvad der spirer frem i skærehaven.
Det er bare så super frustrerende, når høsten fejler – ganske enkelt fordi skadedyr, snegle eller bare vejret – gør det af med de små fremspirede planter, som er sået direkte i f.eks. køkkenhaven.
Ovenfor ses nogle forspirede vinterærter til køkkenhaven. Med en størrelse, så tager fuglene dem ikke – og væksten er langt hurtigere igang.
Nå ja! Forspiring er desuden super sjovt. Jeg er nærmest helt besat – elsker at så, prikle og plante.
Hvad er godt at forspire?
En ting er at jeg elsker at forspire frø til planter til haven, såvel både køkkenhaven og skærehaven. Noget andet er, at vi vælger at forspire langt de meste, netop for at sikre en god høst.
Ganske enkelt for at sikre at hverken fugle eller snegle spiser vores planter – vores erfaring er i hvert fald at det er de mindste spirer, som er mest eftertragtede for snegle, såvel andre skadedyr.
Nå ja! Eller at pludselig regnvejr drukner de netop fremspirede planter.
Noget HELT andet, er – som jeg allerede har været lidt inde på – er at en stor del afgrøder netop er nødvendigt at forspire. Ganske enkelt fordi vækstsæsonen er for kort i Danmark.
Det gælder f.eks. chili, tomater, artiskok og taler vi blomster, så gælder det ranunkler, de fleste skærmplanter og stauder til haven. Sidst nævnte – altså forspiring af stauder – handler rigtigt meget om at frøene først skal have frost, før de spirer. Det sikres nemmest med fryser og dernæst forspiring af frø – beskyttet, så de ikke vaskes væk af vintervejret.
Men taler vi sådan, hvad der er godt at forspire, så vil jeg sige alt. Nogle frø er svære at forspire end andre, men min erfaring er at alt kan forspires – og med fordel kan forspires. I skrivende stund, så kan jeg faktisk ikke nævne et eneste frø, som jeg ikke vil anbefale at forspire.
Hvornår kan man starte forspiring af frø?
Er man nybegynder med at forspire, så vil man sikkert starte ud med at kigge bagpå frøpakker – og hurtigt erfare at langt de fleste frø anbefales at blive forspiret i marts og april.
Hvis vi lige ser bort fra chili, peberfrugt og artiskok – som alle behøver en lang vækstperiode.
Har man været igang med forspiring af frø i lidt længere tid – eller måske bare har kigget lidt rundt på nettet, så vil man hurtigt erfare at såning af frø kan ske hele året. Det hele afhænger at, hvad man skal forspire af frø til haven.
Mange gange kan vi også bare kigge på naturen. Tag f.eks. frø som akeleje. De kan – og bør ifølge såpakker – sås i marts-april. Nu er det dog sådan at akeleje blomstre i april og maj, sætter frø i juni og smider sine frø i løbet af juni. Så vil man kopiere naturen, så bør såning af akeleje ske i juni. Samme med stedmoderblomster, hornvioler og mange andre forårsblomster.
Efter en sæson i haven, hvor man har fuldt såpakkernes anbefaling til hvornår man man starte forspiring af frø, så vil man også erfare at resultatet bliver der efter. Såning af løvemund i marts giver nogle små kortstilkede blomster. I hvert fald langt fra de 80-120 cm lange stængler, som man kan få ved såning af løvemund i efteråret.
Dermed fik jeg også introduceret begrebet efterårssåning. Der er MANGE sommerblomster, som trives med såning i efteråret – og det uden opvarmet drivhus, vækstlys eller andre foranstaltninger.
Endeligt gælder det også med forspiring af frø, at såtidspunktet bestemmer hvornår høsten er klar. Det er f.eks. nødvendigt at vide i forhold til enormt mange grøntsager i køkkenhaven. Tag bare en afgrøde, som salat. Salat er nødvendigt at så løbende igennem hele sæson, for at sikre at kunne høste salat over en lang periode.
Såkalender til forspiring af frø
Uden at jeg vil komme med en lang og fyldestgørende såkalender for forspiring af frø. Dem findes der allerede så mange af på nettet, hvis man søger lidt. Og handler jo også rigtig meget om, hvad man gerne vil dyrke i sin køkkenhaven, prydhave eller skærehave.
Lad mig dog komme med lidt guide til hvad man kan forspire af frø, hvornår.
- Januar: Chili, artiskok, peberfrugt, lupiner, porrer, bladselleri, eukalyptus, mandstro
- Februar: Skabiosa, levkøj, mamelukærme, spinat, knoldselleri, nellike, paradisblomst, peberfrugt
- Marts: Tomater, Zinnia, Asters, rødbeder, Cosmos. asters, kål
- April: squash, bønner, asier, majs, solsikke, hirsegræs, fontanegræs, hareøre
- Maj: fingerbøl, morgenfrue, blomsterkarse
- Juni: akeleje, broccoli, knoldfennikel
- September: skærmplanter, løvemund, spinat, ruccola
- Oktober: nigella, ranunkler, løg
- November: vinterærter
- December: stauder
Og indimellem, såvel løbende, følger selvfølgelig salat og andre afgrøder, som skal dyrkes løbende. Sæsonen for forspiring af frø er klart største fra januar og indtil maj. Det viser ovenstående ganske godt. Modsat den traditionelle anbefaling til forspiring af frø, så vil jeg dog sige at jeg sår flest frø i første kvartal. Og trods antal af planter, som kan sås i september og oktober ikke er mange, så er det frø jeg dyrker mange af – så såning og prikling tager en stor del af tiden fra september indtil jul.
Succes med forspiring af frø
Udover at skrive om vores egen have her på bloggen, såvel på instagram, så følger jeg også en del andre haver. Og er medlem af en stor del grupper på facebook, som handler om selvforsyning, dyrkning og have.
Og nogle af de spørgsmål jeg oplever allermest er netop i forhold til forspiring. Ikke mindst i forhold til, hvornår man kan komme igang med forspiring af frø, men også i forhold til problemer med forspiring.
Genganger er især: “Hvorfor bliver spirer lange?” og “Hvorfor spirer mine frø ikke?”
Tænkte derfor at jeg lige ville dele lidt af min erfaring – og komme med en guide til at få succes med forspring af frø. Det er faktisk ganske nemt, når man blot har styr på det basale såsom såjord, såbakker, såning og ikke mindst behovet for lys og varme til forspiring af frø.
Lad os starte med den såjord, som forspiring af frø skal ske i.
Bedste så og priklejord
Jeg har virkelig forsøgt mig med mange forskellige så og priklejord. Min erfaring er, at alt såjord er lige godt – eller lige dårligt om man vil. Medmindre man sørger for at få siet såjord.
Virker måske tosset, at det skulle være nødvendigt. Se dog lige ovenstående foto. Det er en såjord fra et af de helt store firmaer. Skal undlade at nævne navne, da det er ens for alle. Der er ofte både grene, sten og alt muligt andet “skidt” i såjord.
Virkelig ikke ideelt til forspiring af frø.
Faktiks vil jeg sige at mit bedste råd til forspiring er at begynde at si såjord. Det har virkelig været en game-changer for mig. Ikke mindst i forhold til at sikre en let, løs og porøs såjord, men også for at få fjernet alt “skidt”.
Endnu en gevinst ved at si såjord er at jorden bedre optager vand, så jeg ikke behøver vand nær så meget – og dermed risikere at drukne planterne. Også går vanding nemmere.
Apropos vanding, så vælger jeg altid at vande før såning. Altså først sies såjord, dernæst kommes såjord i såbakker og jeg skraber af med et stykke træ – så jeg har et rent og pænt arbejdsområde.
Vander, så falder jorden lidt sammen. Og fylder op med ny såjord, som godt nok er tør – men hurtigt suger væde fra den våde såjord.
Efter såning af frø, så dækker jeg såbakkerne med et stykke plastik. Dette for at mindske fordampning. Når frøene er spiret, så tages plastik væk og planterne får lov at vokse indtil det enkelte såkammer er fyldt – og dermed tid til at prikle i større såbakker eller potter.
Læs om mine såbakker til forspiring her
Spiretemperatur og forspiring temperatur
Når det kommer til forspiring af frø, så er det desuden vigtigt at sætte sig ind i de frø der skal sås. Der er nemlig kæmpe forskel på spiretemperatur.
Salatfrø spirer f.eks. helst ved 14-18 grader. Og spirer IKKE ved temperaturer på 20 grader, som der ofte vil være i en vindueskarm, indenfor.
Omvendt kræver andre frø til forspiring ganske højetemperaturer. Tag bare chili, som helt spirer ved 24-28 grader.
Andre frø er nemmere, da der er et større spænd for temperatur til forspiring. Det gælder f.eks. kål, som spirer fra 18-28 grader. Vil dog klart anbefale at forsøge at ramme en temperatur lidt midt imellem, da det giver hurtigst fremspiring.
Varmemåtte til forspiring af frø
For at sikre de meget høje temperaturer – f.eks. til forspiring af chili – så kan det være en god ide at anskaffe sig en varmemåtte. De fås ganske billige.
Fungerer super fint til at give ekstra varme, som mange frø behøver. Det er dog ikke nødvendigt med varmemåtte til forspiring, da en radiator også fint kan bruges.
Her på matriklen forspires dog TEMMELIG meget. Tidligere brugte jeg vindueskarme, men som haven voksede overtog jeg samtlige vindueskarme – og radiatorer. Det fungerer ikke helt optimalt. Og vi boede nærmest i et planteværktsted, ikke at jeg ikke gerne ville det, men med et lille barn ikke optimalt. Og altid med lidt sjove kommentarer fra gæster.
Nu sker forspiring i kælderen, hvor vi har 14-18 grader her i januar-maj. Med varmemåtte til forspiring kan jeg hurtigt hæve temperaturen lidt, så jeg rammer 20, 24 eller 28 grader – som det nu behøves afhængig af de forskellige frø.
Lys til forspiring af frø og planter
Vigtigst at nævne i forhold til forspring af frø er lys. Og i to henseende.
Første handler igen om at kende sine frø. Der er nemlig frø, som behøver lys for at spire. Det kunne f.eks være løvemund, asters og knoldselleri.
Kort sagt, så må frøene IKKE dækkes af jord. Tværtimod skal frøene ligge ovenpå jorden.
Andre frø skal begraves dybt, for at frøene kan udvikle sig – og undgå at planterne vælter, når de spirer. Dette handler oftest om størrelse på frøet.
Ærter er f.eks. ganske store, så skal begraves dybt.
Ærter spirer fint frem i mørke, altså dybt begravet. Men straks de nye skud bryder overfalden på jorden, så er der behov for lys.
Hvilket bringer os videre til næste punkt, at planter behøver lys for at vokse og trives.
Rettere sagt at kontrollere mængden af lys i forhold til varmen. Er der meget varmt, så behøves mere lys. Det er f.eks. derfor mange oplever at planter bliver lange og ranglede ved forspiring i vindueskarmen. Der er for varmt, i forhold til mængden af sol her i foråret.
En løsning er at flytte planterne til et køligere lokale, skrue ned for varmen eller sikre mere lys. Sidst nævnte kan selvfølgelig være svært og er ikke sådan bare lige at gøre, men dertil kommer vækslys ind i billedet.
Vækstlys til at forspire planter til haven
Det er bestemt ikke umuligt at forspire uden vækstlys. Vækstlys – også kalde grolys – er dog en genial tilføjelse, hvis man virkelig vil være seriøs med forspiring – og kunne komme tidlige igang med såning af frø.
Ellers skal man virkelig være opmærksom på at styre varmen. Og måske vente til lidt senere på foråret, førend man begynder med forspiring af frø.
Nu nævnte jeg tidligere at forspiring er rykket i kælderen. Det er derfor selvsagt, at vi bruger vækstlys til forspiring af frø og planter. Ellers kunne vi slet ikke producere de mængder af planter til haven, som vi gør.
Læs om forspiring med vækslys her
Vil man tidligt igang med såning af planter til haven, så vil jeg klart anbefale vækslys. Husk dog at selv små spirer vokser sig hurtigt. Ovenstående er det tomater, som er sået starten af marts. Allerede nu, slut marts har vi 8 cm planter. Prikler planterne løbende, for at give ny næring – og der kan man plante lidt dybere, som også bidrager til bedre rodvækst. Samtidigt med at det tager lidt af højden.
Førend vi når til juni, hvor frilandstomater kan komme ud i haven, så når vi dog at få nogle ganske store planter. Fra maj rykker planterne godt nok i drivhuset, men alligevel. Husk at tænkt fremtidig opbevaring af de mange planter ind i hele setup med forspiring.