Insektnet til kål er nødvendigt, vil man undgå larver i kål. Men, hvornår kan man fjerne kålnet?
Hvornår kan man fjerne kålnet?
Det giver næsten sig selv, at det må ske i september. I hvert fald for grønkål og palmekål, som er ved at løfte insektnet fra jorden.
Heldigvis er det også i løbet af september, at kålsommerfuglen stopper med at flyve – og finder vinterhvile. Dermed forsvinder også risikoen for at kålsommerfulgens larver spiser end kål.
Tilføjes skal dog, at få vi et mildt efterår, så kan der nå at klække endnu et hold. Risikoen er dog lille og sjældent værd at tænke på. Vi har i hvert fald aldrig haft problem med at fjerne kålnet i september
Ofte har vi faktisk fjernet kålnet allerede i løbet af slutnigen af august. Ganske enkelt fordi der ikke har være mere plads, under insektnet til vores kål.

Virkelig også nogle ordentligt planter, som vi har i år. Fjernede kålnet her til formiddag. Det er lige sent nok, men virkelig været en varm september – og har set kålsommerfuglen nærmest dagligt.
Tror aldrig vi har taget net af kål, så sent, som i år.
Gødning til kål med tagetes
Den opmærksomme vil se, at der er massevis af tagetes dyrket omkring vores kål. Ellers kan det endnu bedre ses på nedenstående foto.

Tagetes har flere fordele. Tagetes samler næring i jorden og fungerer dermed som grøngødning til kål.
Kål er vældig sultne planter, så er glade for alt den næring de kan få. Før plantning af kål, så er kørt kompost og hønsemøg på højbedet. Og ved udplantning er kastet et par håndfulde gødning. Når først kålnet er på, så er det dog ikke så nemt at komme til at give gødning. Derfor strøes tagetesfrø ud imellem planterne af kål, efter udplantning af kål. Tagetes vokser til med kålplanterne og giver næring til jorden.
Endnu en fordel ved tagetes er at det dufter kraftigt, hvilket hjælper med til at holde kålsommerfuglen væk. Selv med kålnet på, så er gør kålsommerfuglen et ihærdigt forsøg på at finde kålene. Selv det mindste kål i kålnet finder sommerfuglen, finder ind og lægger sine æg.
Tredje fordel ved tagetes omkring dyrkning af kål er mellus. Også kaldet kålmellus.
Små hvide fluer i kål – kålmellus
Mellus i kål ses som bittesmå hvide fluer, som flyver op ved berøring af kålplanter. De små hvide fluer virker harmløse, men kan i løbet af et par måneder fortære alle ens kålplanter. Mellus suger ganske enkelt alt vand og næring ud af kålplanter, så man står tilbage med nogle triste kål – gule blade på kål og slatne blade på ens kål. ØV!
Vi har været voldsomt plaget af kålmellus. Det er vi heldigvis ikke mere. Løsningen er tagetes.
Findes forskellige sprøjtemidler – virker ikke en meter, efter vores erfaring. 2-3 ugentlige spørgninger med vand er ligeså effektiv. Det kan i hvert fald være med til at mindske udbrud og sikre overlevelse af bare lidt af ens kål.
Vigtigste bekæmpelse af kålmellus er dog at sikre et godt sædskifte. Det har vi nu har styr på fra start, så ikke det der er vores problem. Dyrker ikke kål samme sted, førend med 9 års mellemrum. De små fluer kan dog også være i jorden. Måske kommet til med den kompost jord til vores højbede, som vi har fået leveret. Eller måske bare kommet hertil, fordi vi har kål – det skal jo starte et sted.
Når man først har kålmellus, så er det nærmest umuligt at slippe af med igen. Siges det. Og som tidligere skrevet, så er sprøjtemidler ikke effektive.
Vi kan dog kun udtale os om de økologiske. Vi dyrker haven økologisk. Bruger generelt ikke sprøjtemidler, men i nogle situationer er det nødvendigt – og her bruger vi så de økologisk godkendte.
Siden vi er begyndt med såning af tagetes omkring kål, så har vi mere eller mindre fået bekæmpet kålmellus. Sprøjter planterne med vand et par gange i løbet af september. Virkelig spuler, rundt på alle blade og stok. Og det gør at de mange kålmellus “drukner” – eller i hvert fald begrænses.
Og vi kan holde vores kål for os selv. Vi har kun en tiendedel af kålmellus, end hvad vi tidligere kæmpede med. Så kan på det kraftigste anbefale såning af tagetes omkring kål.