Tryk "Enter" for at gå til indhold

Så skal der plantes stauder

Planterne til det nye staudebed er netop kommet, her til eftermiddag. Nu skal alle stauderne plantes i jorden, så vi snart kan nyde de mange blomster.

Anlæg af nyt staudebed

Vi er ved at anlægge en større staudehave her på Nymølle og er nu kommet til at skulle plante stauderne i to af havens større staudebede.

Haven er temmelig stor. Og vi anlægger haven helt på ny, da den var meget overgroet – og kun en stor græsplæne. Havearbejdet tager derfor tid, hvilket kun er en fornøjelse. Så er der altid lidt at lave – fremfor at det hele sker samme måned.

Farvenuancer er holdt i pink – og bedene kommer til at bestå af pæoner, hjortetrøst, løjtnantshjerte, solhat og ridderspore.

Bedene måler henholdvis 3,5×3,5 m og 3,5×4,5m – Og ideen er at bedene skal være forholdsvis ens.

For det største af bene har vi desuden plantet en busk i bedet. En kejserbusk, som vil blomster med pink blomster i november og december.

Læs om plantning af kejserbusk her

Buske i staudebed

Når man anlægger et staudebed, så er det en god ide at inkorporere buske i bedet. Buske er med til at give en god højde i bedet, såvel som skabe noget at bygge staudebedet op omkring.

Mange buske blomster desuden på tidspunkter, hvor stauder ikke blomster.

Vi har tidligere anlagt et staudebed i en stensætning omkring en forsythia. Forsythia blomster i det tidlige forår – før nogen stauder har overvejet at blomster. Når stauderen begynder at overtage bedet, så har forsythiaen afblomstret og kan klippes ned. Fungerer fantastisk godt.

Kejserbusken er et godt eksempel – kejserbusken blomster i november og december. Dermed forlænges blomstringen i staudebedet.

Begge staudebede er desuden anlagt med ryggen mod vores nyplantede takshæk.

Læs om plantning af takshæk her

Takshækken kommer til at fungere som en smuk rumdeler i haven, når den vokser til – og vil stå, som en stedsegrøn mur i haven hele året rundt.

Takshækken gør desuden at de to staudebede får 3 sider, hvorfra de skal ses – og sådan er staudebedene designet.

staudebed stauder

Haveplan til staudebed

Nedenfor ses den planlagte haveplan til vores to nye staudebede. Takshækken er øverst på tegningen. Imellem de to bede er der en sti. Til venstre ligger huset. Og i bunden af planen går igen en sti, hvor der på modsat side er lavet et stendige til et bed med endnu flere pæoner.

haveplan staudebed pink

Vi er nemlig vilde med pæoner! Vi har temmelig mange pæoner i haven. De fleste er plantet på et stendige, men for at lave en pæn overgang til resten af haven kommer de også lidt pæoner i bedet her.

En god ide, når man planter i haven, er at tænke at bedene skal glide over i hinanden – specielt, når bedene er i samme haverum, som er tilfædet her. Både pæonbedet og de to nye pink bede er på samme side af takshækken – og udgør dermed ét rum i haven. Her skal det matche.

Højde i staudebedet

Vigtigt ved anlæg af staudebed er også at tænke i højde. Har allerede nævnt forslaget med buske i staudebedet. Roser er en anden god måde at få højde i et staudebed. Ellers kan også nævnes klematis, som kan klatre op ad et stativ.

Det nemmest er dog at have fokus på de virkelige høje stauder. Der er mange stauder, som bliver 2-3 meter høje – og dermed hurtigt kan give højde til et staudebed.

Her i bedet er det hjortetrøst og ridderspore. Hjortetrøst bliver 2-3 meter høj. Ridderspore bliver 1,2-1,5 meter høj.

Bemærk desuden at de høje planter ikke kun er placeret i baggrundet. Nogle er placeret i forgrunden, for at give højde variation hele vejen rundt i bedet.

Tid til at få plantet

Nå! Ikke mere snak om planlægning af staudebed – Trods det er en vigtig del af et nyt staudebed.

Mange kunne lære meget af at sætte sig ned og lave en plan. Kigge staudekataloger og havebøger. Der er fantastisk meget inspiration at hente. Og det er fantastisk sjovt at sidde og tegne et nyt bed – og koordinere de forskellige stauder, så de passer med hinanden. Både i højde, farve – og ikke mindst planlægge bedet, så der er blomstring hele sæsonen.

Planterne blev leveret med fragtbil her til eftermiddag. De fleste af stauderne til de to staudebede er købt. Pæonerne har vi dog selv fremavlet, ved deling af opgravede pæoner fra haven – dem har vi haft til at stå i potter siden foråret 2017, hvor de blevet gravet op.

forspiring pæoner planteskole dyrkning

15 stk pæoner er det blevet til. Skabt udfra to opgravede planter i have, som bare stod forkert – og ikke blomstrede pga. forkert planting af tidligere ejer. Nu får de nyt liv i disse to bede, men er allerede vokset godt til i den tid de har stået i havens planteskole, som vi kalder denne del af haven.

Planteskolen er der, hvor vi fremavler blomster til have. Og ligeledes her vi gemmer planter, som vi finder i haven – og ikke endnu ved, hvor skal være.

Læs mere om planteskolen og planteformering her

Nu bliver der tomt i planteskolen, det skal vi dog hurtigt få ændret på.

Ridderspore i pink

Vi har desuden selv sået ridderspore. De fleste kender sikkert ridderspore, som værende blå. Det er da også det mest almindelige. Der findes dog ridderspore i pink, men de kan være svære at finde i handlen.

Derfor har vi fået bestil frø fra england, som vi har sået – og det er blevet til fine planter, som nu skal plantes ud i bedet med alle de mange andre stauder.

Godt råd til nyt staudebed

Et godt råd til plantning af et nyt staudebed er at få samlet alle planterne – og stille planterne op i bedet. Det kan være lidt af et puslespil at følge en bedplan, men det er hele arbejdet værd – og letter plantning så meget.

pink staudebed

Det er naturligvis en mulighed, som man kun har med et nyt staudebed. Det er dog en fantastisk mulighed til at få teste planteafstand af – såvel som få en 3D oplevelse af ens haveplan.

Planterne er ganske vist ikke særligt store endnu, men man kan langt nemmere fornemme om bedet vil tage sig godt ud fra alle sider. Gå en tur omkring bedet – og fornem om alt står, som det skal. Der skal ikke være for stor afstand imellem planterne, bedre plant tæt.

Få desuden en fornemmelse af, om planterne er sat ordentligt i forhold til at skabe variation. Det er så træls at skulle til at grave planterne op igen, når de først er plantet – det har nye stauder desuden ikke godt af, de første par år.

Når alle planterne er sat, hvor de skal, så er det blot at få plantet – og naturligvis vandet grundigt.

Nå ja! Og begynde at glæde sig til blomstringen. Vi glæder os allerede. Vildt meget.

Det er også pludselig meget tid, som er gået med disse to staudebede. Her tænkes ikke alene på at få plantet de mange stauder, såvel som få sået ridderspore og passet pæonerne tilbedet. Her tænkes også på planlægning af staudebedet, fjernelse af græsset – og især på forbedring af jorden, så planterne har en god jord at blive plantet i.

Læs om forbedring af lerjord her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *