Tryk "Enter" for at gå til indhold

Et kig i planteskolen

Den billigste måde at få mange planter til haven, er ved at dyrke dem selv. Specielt nemt er det med stauder – de kan hurtigt deles i mange planter ved deling af stauder.

Det billigt og nemt

Vi har en stor have på Nymølle, så det bliver hurtigt meget dyrt at skulle købe alle planter. Det er desuden vældig sjovt at dyrke egne blomster og planter til haven.

Præcis ligesom grøntsager fra egen haven smager bedre, så er det også sjovere med egne blomster.

Planter som er dyrket i jord fra haven og tilvænnet vejret i haven klarer sig også langt bedre. Det er i hvert fald vores erfaring.

Den største årsag til, at vi dyrker mange planter på Nymølle, er dog at det er sjovt.

Sådan startede planteskolen

Det hele startede i forbindelse med at vi overtog Nymølle. Haven var meget misligeholdt og trængt til en kærlig hånd.

Læs om vores flyt på landet her

Vi overtog gården Nymølle i maj 2017. Haven var egenligt kun en stor græsplæne – og et meget højt og vild buskads. En af de første ting vi gjorde var at fjerne buskadset, så vi kunne sætte en flot ny hæk.

Læs om plantning af bøgehæk her

Da vi begyndte at grave hækken op dukkede pludselig en masse gamle stauder op af jorden. Vi vidste ikke, hvad det var, så det kom i potter – og viste sig at være fine stauder, som nu står i haven.

Og dermed opstod planteskolen. Igennem de næste mange måneder voksede planteskolen med flere og flere potter. De planter vi kunne lide, blev plantet i haven – de andre gik til naboer, familie og nogle der gerne ville have.

Vi kalder det planteskolen.

Netop fordi det er her alle planterne starter deres liv, men også fordi det er her vi lærer og bliver bedre og bedre.

Siden starten på vores “planteskole”, så har det taget om sig. Vi er begyndt at dyrke flere og flere planter selv – som sidenhen kommer ud i haven.

Specielt stauder er vi blevet gode til. Nogle stauder får vi fra venner og familie. Andre stauder køber vi og formerer op.

En staude kan hurtigt deles i 3-4 planter. Eller flere. Især dem fra planteskolen, købt billigt i efteråret, kan sagtens deles i 6-7 potter.

Vi giver ny god jord og en potte med god plads. Og i løbet af efteråret gror stauderne godt til, før de går i dvale vinteren igennem – for dernæst at være klar til at skyde helt vildt i foråret, hvor de plantes ud i haven.

Bedste tidspunkt for deling af stauder

Det bedste tidspunkt for deling af stauder er efteråret. September og oktober måned er helt perfekt til deling af stauder. Derved kan stauderne nå at etablere sig, før de går i dvale igennem vinteren.

Det passer desuden perfekt med, deling af stauder i efteråret, hvis man vil købe fra planteskolerne. Stauder koster nemlig ofte kun halvdelen af prisen i efteråret. Planteskolerne skal jo af med planterne før vinter.

Det er faktisk netop, hvad vi har gjort med nogle dagliljer. I efteråret købte vi en gul dagligle ved navn “Hemerocallis ‘Happy Returns’” og en orange daglige ved navn “Hemerocallis Mauna Loa”.

deling af stauder stella d'oro mauna loa

Vi købte 2 stk. planter af den orange og 1 stk. af den gule. De blev delt i efteråret, så vi har 6 potter med Stella D’oro og 9 potter med Mauna Lou. Totalt blev 3 planter forvandlet til 15 planter.

God besparelse!

De 15 nye stauder er nu begyndt at skyde helt vildt – og vil allerede i år blive til store planter.

Og vi har ikke engang sprunget en sæson over. Eneste vi har gjort er at vente vinteren over – også selvfølgelig dele stauderen, give ny god jord og sørge for vanding i efteråret.

Vi gav 40 kr pr. stauder. Vi købte 3 stauder, hvilket bliver 120 kr. Nu har vi 15 stauder – klar til at blive plantet ud i haven – og har sparet prisen for 12 stauder. Totalt har vi sparet 480 kr.

Nyt staudebed – i rød, gul og orange

Planen er at de nye stauder – dagliglerne i gul og orange – skal plantes i et nyt staudebed. Desuden skal plantes rød og gul montbretia, såvel som gul engblomme og rød fuglemælk.

Tilsammen skal det blive til et smukt flammebed. Og lidt symbolsk – ying/yang, postiv/negativ – vil vi placere flammebedet omkring vores nedgravede vandtank.

Læs om nedgravning af regnvandstank

Vi har vist allerede tidligere nævnt vores tanker om et flammebed. Vi har faktisk også allerede påbegyndt plantningen en smule. I efteråret lagde vi nemlig en masse kejserkrone løg i jorden. Naturligvis i farverne rød, gul og orange. Dem glæder vi os til begynder at blomstrer til maj.

Derefter kan dagliljer, montbretia og de andre stauder i bedet tage over. Tænker vi planter bedet til med stauder i løbet af marts måned.

Kan lige tilføje at vi får montbretia og engblomme fra hver af vores mødres haver. Så trods det er et kæmpe stort bed, så ender det hele med at koste 120 kr – altså prisen for de 3 stauder vi købte i efteråret. Ikke tosset!

Det kan altså virkelig betale sig at bruge tid på deling af stauder! Præcis, ligesom det virkelig kan betale sig at tage imod planter fra naboer, venner og familie.

Skader ikke at spørge!

Det kan også mange gange være en god ide, blot at spørge om man må få en del af en staude, fra en ven, veninde eller kolega. Det gør vi gerne! Vi forærer også selv, mange planter væk – og det er kun skønt at kunne hjælpe andre.

Endnu en fordel ved at spørge om stauder fra venner og familie er, at det faktisk er enormt sundt for etablere stauder at blive delt hver 4-5 år. Deling af stauder giver mere plads til rødderne og dermed mere næring til planten, så der kan komme endnu flere blomster.

Få flere blomster med deling af stauder

Deling af stauder er altså ikke kun et spørgsmål om at få flere planter. Deling af stauder hjælper også med at den enkelte plante vil sætte flere blomster.

Mange gamle stauder og stauder, som har stået samme sted i flere år, kan meget vel stoppe med at blomstre. I sådanne tilfælde er det en super god ide at få delt stauden.

Deling af stauder

Det er ganske nemt at dele stauder. Vigtigt er det blot at sikre, at der er skud og rødder på alle delinger.

Ved deling af stauder bør man desuden sørge for hurtigt at få stauden i jorden igen – eller i en potte med god jord. Stauder bryder sig ikke om at blive udtørret og rødderne er meget følsomme overfor sollys.

Planteskole for stauder

Nuværende har vi også flere pæoner i planteskolen. Vi havde en gammel Sara Bernhardt silkepæon ved gavle af huset. Den blev gravet op samtidigt med vi fik lagt rør til jordvarm ind.

Læs om nedgravning af jordvarme her

Det var en kæmpe stor rod, som vi fik gravet op. Den blev delt i ikke mindre end 15 dele – og det var 15 store dele, som blev plantet i en spand hver. Tanken er at de skal plantes ud i haven – som forlængelse til vores to meget store pæonbede.

Læs om anlæg af pæonbed her

Pæonerne i spandene er allerede begyndt at skyde. Det er lidt tidligt, men vinter har også været meget mild – og planter står i god beskyttelse her ved gavnmuren.

deling af stauder pæoner
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *