Tryk "Enter" for at gå til indhold

Tid til at planlægge sensommer blomsterne

Når frosten er af jorden, er det tid til at lægge Georginer. Endnu lidt for koldt udenfor, men det helt rigtige tidspunkt til at lægge Georginer i krukker.

Plantning af georginer

Det er endnu for koldt til at lægge georginer i jorden – i haven. Det er dog rigtig fint at få lagt Georginer i krukker, når krukkerne blot opbevares i en garage eller skur i et par uger endnu.

Er der ikke plads i garage/skur – og har man ikke en stor lade, som os – så kan man også stille krukkerne udenfor og dække med bobleplast, så klarer knoldene det helt fint – og vil spire frem.

Fordelen ved at gå georginer i krukker nu og her er først og fremmest, at der nu er tid. Om et par uger er der pludselig ekstra meget at gøre i haven. Endnu en fordel er, at knoldene får ekstra tid at spire frem – og dermed får georginer i krukker et forspring.

Ikke at blomsterne kommer tidligere, når georginer plantes i krukker. Man får dog en større plante og endnu flere blomster – især, hvis man husker at klikke de nye skud tilbage. Læs om beskæring af georginer her

Før planting skal knoldene findes frem fra vinteropbevaring.

Vinteropbevaring georginer dahlia knolde

Vi har haft alle knoldene gemt vinteren igennem i plastkasser, under avis og med spagnum omkring rødderne.

Læs om vinteropbevaring af georginer

Denne metode har fungeret rigtig godt for os. Vi har ingen problemer haft med vores georginer i de år vi har gjort sådan. Igen i år har det fungeret helt fantastisk. Ikke en eneste gang har vi kigget til knoldene – eller haft behov for at vande (knoldene må IKKE tørre ud).

Georginer vinteropbevaring dahlia

Tid til deling af georginer

Før plantning af georginer skal knoldene deles. Det gælder hvadenter der plantes i haven, eller plantes georginer i krukker.

Det er en KÆMPE fejl at tænke at en stor knold er tegn på sundhed. For sunde planter skal knolde deles, så planten kan vokse ordentligt frem – uden at skulle kæmpe/konkurrere med sig selv.

Deling af georginer er desuden måden, hvorpå man formerer georginer. Det bliver hurtigt til mange georginer.

Ovenstående foto var nogenlunde sådan to knolde vi startede med i 2018, da vi første gang plantede georginen Adas Atraction i haven.

Vi har aldrig dyrket denne georgine i andet end krukker. Først år havde vi kun to knolde, som kom i en krukke – sandt at sige, så fyldte de ikke meget i krukken. Det blev dog til flere skønne bukket. Knoldene voksede desuden godt til og foråret 2019 kunne vi lægge 5 knolde i én krukke.

Krukken er 40 cm i diameter, som passer perfekt til 5 knolde. Planter desuden i glaserede krukker, trods vi er glade for terracotta krukker. Til georginer, som skal stå solrigt, så tørre planter alt for hurtigt ud i terracotta krukker. Det fungerer bare bedst med glaserede krukker!

Det er de 5 knolde, som nu skal deles og dernæst plantes i krukker.

Georgin Georginer deling plantning

Efter delingt af de 5 knolde har vi nu pludselig 16 fine knolde. Èn enkelt georgin bliver altså hurtigt til mange, når man blot sørge for deling – delingt sikrer desuden sundere plante, kraftigere vækst og flere blomster.

Georginer dahlia formering deling

Deling af georginer handler altså ikke “bare” om opformering af georginer. Det handler om at sikre sunde knolde og massevis af blomster – på hver enkelt knold. Læs om deling af georginer her

Plantning af georginer i krukker

Selve planting af georginer i krukker er ganske nemt.

Deler dog lige et par erfaringer. Jeg har allerede anbefalet brug af glaserede krukker, da de bedre holder på vandet og fugten i jorden – når krukkerne står i sommersolen. Derved lettes pasningen, da vanding slet ikke behøver nær så ofte – én gang om ugen er ganske rigeligt. Hver 14 dage, hvis der er kommet regn.

Drop desuden lecakugler i bunden af krukken. Det optager ALT for meget plads. Brug istedet et potteskår, som lægges over hullet – eller blot læg et par sider avis i bunden, for at undgå tilstopning af drænhullet i bunden af krukken.

Derudvoer er det ganske nemt med planting af georginer i krukker. Fyld krukke med jord, indtil 10 cm fra kanten. Læg knoldene i jorden – 4-5 knolde til en 40 cm potter er fint.

Plantning af georginer i krukker

Knoldene skal lægges vandret på jorden, ikke stikkes “ned” i jorden.

Husk desuden at sæt planteskilt ved. Jeg har anskaffet en brænder, som kendt fra skolen, til at brænde i træ – GENIAL løsning til at lave holdbare planteskilte. Jeg bruger samme skilte, som jeg lavede tilbage i 2018 endnu. Læs om hjemmelavede planteskilte her

Derefter er det blot at fylde 5-6 cm jord ovenpå. Nemmere bliver det ikke.

Plantning af georginer i krukker

12 krukker med georginer blev det til i år. 2 krukker til hver sort af georginer – alle i pink. I havens bede plantes om nogle uger georginer i gul, lilla, rød og hvid.

Nå ja! Også er overskydende knolde lagt i mindre plastpotter – tænker de kan bruges, som gaver til venner.

Forspiring af georginer i krukker

Den brune plastpotte er til min søster, som har forelsket sig i en af havens nyeste georginer – Evanah.

Georginer knold pink
Evanah

Det er virkelig også en skøn georginen, som jeg selv er vældig begejstret for. Den bliver så fin, på min lillesøsters altan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *