Jeg har i år de flotteste dahlia i krukker. Forklaringen er tidligt forspiring. Anderledes er det gået virkelig dårligt med mine ærteblomster. De har det helt forfærdeligt..
Forspiring af Dahlia
Tidligere år har jeg lagt Dahlia knolde i jorden i starten af april – tidligt, nok nærmere midt april. Knoldene er normalt lagt i den kolde jord og krukker dækket af fiberdug i tilfælde af nattefrost.
I år har jeg gjort det anderledes. Jeg har allerede i starten af marts delt mine dahlia knolde, pottet dem i hver deres plastpotte med lidt jord og stillet til forspiring i kælderens fyrrum.
I fyrrummet er der mere eller mindre mørk, for ikke bare at sige totalt mørkt. Der er dog dejlig varmt i marts måned, hvor jordvarmeanlægget sørger for opvarmning af huset. Og til forspiring af dahlia er det netop kun varme, som er nødvendigt for succes – i hvert fald de første 2-3 uger.
Plastpotterne med dahlia knolde til forspiring er sat i hver deres plastkasse – bare en plastkasse fra byggemarkedet med låg, som fungerer som minidrivhus. Ganske billigt, praktisk og smart. De første 3 uger stod kasserne i kælderens varme. Derefter blev kasserne flytte til værkstedet.
Der er godt nok ikke frostfrist i værkstedet, men pludselig var vi i april måned. Den hårde nattefrost ovre, så murene i værkstedet var rigelig beskyttelse – også når planterne var ekstra beskyttet i plastkassen, som nu virkelig kom til at fungere som minidrivhus.
I værkstedet er der lys. Ingen vinduer mod syd, men vinduer mod både øst og vest, så der kom rigeligt med lys ind i værkstedet. Det skulle de nu fremspirede knolde bruge.
Jeg fik nippet alle dahlia tilbage, så der kom bedre forgrening. Efter nogle uger, så tegnede det allerede til at jeg i år ville få de flotteste dahlia til udplantning. Store sunde plante. Og tidlige planter. Aldrig haft så store dahlia planter i april måned. Normalvis først her jeg begynder at dele og lægge dahlia knolde.
Læs om forspiring af dahlia knolde her
Da temperaturerne blev varme i slutningen af april og maj, så flyttede plastkasserne frem og tilbage fra haven. Ud i haven, når vejret var til det. Og ind i værkstedet, når der var udsigt til frost eller meget regn.
Udplantning af flotteste dahlia i krukker
I slutningen af maj boede mine dahlia knolde konstant ude. Lod dem blot vokse i deres plastpotter i de store plastkasser, hvor planterne nu var for store til at kasserne kunne lukkes – så låget var blot taget af.
Også her var plastkasserne en genial løsning. Kan virkelig anbefales! Jeg kunne blot vande i plastkassen, så sugede knoldende selv vand derfra – egentlig ligesom en underskål. Helt super!
I slutningen af maj plantede jeg mine dahlia i krukker. Helt vildt så flotte dahlia planter jeg havde til udplantning. Det var endnu for tidligt – synes jeg – at flytte krukkerne ud i krukkehaven. Trods flotte planter, så var det endnu små planter og ingen blomster. Krukkerne med dahlia fik derfor lov at vokse videre på forspirings pladsen – præcis som de plejer hvert år, men nu var her grønt.
Læs om udplantning af dahlia i krukker her
Flotteste dahlia – nogensiden
Nu er gået lidt mere end en måned. Mine dahlia stor trives. Jeg har virkelig aldrig haft så fantastisk flotte dahlia i maj, nogensiden. Jeg er helt ekstatisk af begejstring. Det tegner virkelig til et fantastisk år med dahlia.

Og ikke bare fordi jeg har tidlige dahlia. Jeg har de absolut flotteste dahlia, som jeg nogensinde har haft. Store, flotte og sunde planter. Forspiring af dahlia er bestemt noget jeg vil gentage igen, næste år!
Flere af mine dahlia er allerede i blomst. Normalt har jeg først dahlia blomster i slutningen af juli. Med forspiring er vi altså mere end en måned forud. Plus – gentager lige – planterne er langt sundere og flottere i år, end nogensinde før.
Med de flotte dahlia planter, så er det også tid til at få flyttet mine krukker med dahlia ud i krukkehaven – det plejer jeg normalt først at gøre i slutningen af juli, hvis ikke først til august. Herligt at kunne gøre det, så tidligt i år. Det forlænger jo bare fornøjelsen ved alt det arbejde det er at have dahlia i haven.
Endnu en glæde ved at få krukkerne flyttet til krukkehaven er, at jeg dermed rigtigt kan få testet min nye automatiske vandingsanlæg til krukker. Jeg har testet det delvist af til mine mange tulipaner i krukker, men det var foråret – og der er ikke behov for så meget vanding. Dahlia i krukker kræver dog temmelig meget vanding. Normalt vander jeg hver anden dag i august, for at sikre nok vand. Det skulle jeg gerne slippe for i år.
Læs om det automatisk vandingsanlæg her
Alt er dog ikke ren succes…
Mine ærteblomster har det virkelig dårligt. Eller det vil sige mine ærteblomster i krukkehaven har det dårligt – enormt dårligt.

Virkelig et sørgeligt syn. Mine ærteblomster vokser nærmest ikke.
Jeg havde ellers nogle rigtig fine ærteblomster til udplantning. Udplantede ærteblomster i maj, da jeg fjernede krukkerne med tulipaner.
Læs om udplantning af ærteblomster her
Forspiring af ærteblomster
Det er rigtig øv! Mine ærteblomster skulle gerne være halvvejs oppe af stativet. Det plejer det normalt at være i slutningen af juni.

Mine ærteblomster i krukkerne ved vejen har det da også rigtig godt. Vokser rigtig fint – ikke meter høje endnu, men også sået noget senere end ærteblomsterne til de store jernstativer i krukkehaven.
Jeg ved også godt, hvad forklaringen er på mine tarvelige ærteblomster. Eller jeg tror i hvert fald, at jeg ved, hvad forklaringen er. Jeg har kun skiftet det øverste jord i whiskytønderne. Sidste år fik whiskytønderne nyt jord og ærteblomsterne voksede super godt.
Ærteblomster skal ligesom ærte – og de fleste andre grøntsager – have en ny vokseplads hvert år, for at undgå jordtræthed. Såvel som for at undgå sygdomme osv. i jorden.
Jeg er ret sikker på, at det må være forklaringen. Kald det dumt, når jeg nu ved at ærteblomster skal have ny jord. Jeg tænkte dog, at jeg ved at fjerne de øverste 10 cm jord og tilføre ny kompost havde løst problemet. Jeg havde faktisk tænkt at jeg kunne gøre sådan et par år i træk, også derefter skifte alt jorden. Det er så sidste gang jeg gør det. Fremover bliver krukken tømt for jord og der kommer ny jord i. Skal i hvert fald ikke gentage sig, at jeg ikke har nogle ordentlige ærteblomster. ØV altså!
Men hej, sådan lærer man hele tiden. Og heldigvis har jeg de flotteste dahlia i krukker, som kan pynte i krukkehaven i år. Så det skal nok blive flot. Jernstativerne er heldigvis også pæne og skulpturelle i sig selv – trods jeg nu havde foretrukket at de var dækket af pink blomster.
Nå! Nu handler det blot om at redde planterne, så jeg kan høste frø til næste år. Og prøve igen.