Tryk "Enter" for at gå til indhold

I år prøver vi med forspiring af georginer

Vintervejret raser udenfor. Nu havde vi ellers lige fået lidt forårsvejr. Derfor er jeg rykket i værkstedet, hvor der er dejlig varmt. Og jeg har idag startet forspiring af georginer

Store smukke georginer

Rune og jeg er begge meget glade for georginer. Georginer er vist Runes favorit plante i haven. Personligt er min favorit tulipaner, som det heldigvis snart er sæson for. Jeg er dog også meget glad for georginer – især glad for georginer til buketter.

Georginer i krukker er dog også helt genialt! Både fordi georginer i krukker gør arbejdet meget lettere.

Præcis ligesom tulipaner, så skal Georginer graves op. Og med tulipaner og georginer i krukker, så er det nemt. Slipper for at grave i havens bede, med risiko for at træde på de andre planter – og skabe ravage.

Endnu en fordel ved georginer i krukker, ligesom det gælder for tulipaner i krukker, er at krukkerne kan tages frem – PRÆCIS, når blomstringen begynder. Og planten er smuk. Georginer har godt nok ikke helt så lang etableringstid, som tulipanløg, men næsten.

Fra knolden lægges i jorden, så går der hurtigt 3 uger førend der er fremspiring. Og fra fremspiring indtil blomst, så går der nemt yderligere 2 måneder. Netop derfor er forspiring af georginer også en rigtig god ide, for at komme tidligere igang. Eller rettere sagt fremskynde blomstringen.

Ikke at det er noget problem at lægge Georginer direkte i jorden. Det skal nok lykkes. Georginer tåler dog ikke frost, så vi er henne i slutningen – hvis ikke først begyndelsen af maj – førend Georginer kan lægges i jorden, udenfor i haven. Med forspiring kan hurtigst hentes meget tid, så man får endnu længere blomstring. Og dermed endnu større fornøjelse af sine Georginer i haven.

Nem guide til forspiring af Georginer

Normalt vil jeg i april tage mine kasser med georginer ind i værkstedet, hvor kasserne stilles på gulvet – og får lys.

Værkstedet er ikke helt frostfrist, men risikoen for hård nattefrost er ovre i starten af april. Og beskyttet bagved tykke mure, så er der ingen frost i værkstedet. Men her er massevis af lys fra de store vinduer. Værkstedet, som vi kalder bageriet, har nemlig oprindeligt været et gammelt bageri. Vores gård hedder trods alt Nymølle og har været hjemsted for en møller med eget bageri.

Egentlig er fremgangsmåden lidt ligesom med forspiring af lægge kartofler. Forspiring af lægge kartofler er dog noget nemmere, da det er langt mindre knolde – og ikke af enormt mange forskellige sorter. Her i haven har vi 24 forskellige sorter af Georginer.

Det ville blive til temmelig mange knolde, som i februar skulle lægges varmt og lyst i en vindueskarm – trods det ville være en god løsning, for at komme tidligt igang. Men besværligt. Og ikke videre nemt.

Og ville ikke være muligt i værkstedet i februar, uden at begynde at varme værkstedet op – igen besværligt, for ikke at sige umuligt.

Derfor har jeg normalt først starte forspiring i start april – for i slut april, start maj, at lægge de forspirede knolde i krukker og bede i haven.

I år skal dog forsøget noget nyt. Nemlig at potte knoldene op i mindre plastpotter allerede har i marts, for at lade dem vokse til heri – og sidenhen plantes ud i krukkerne, i maj. Ideen er, at stille potterne mørkt, men varmt, i 3 ugers tid. Imens knoldende sætter rødder. Og først senere flytte knoldende ud i lyset. Teknikken er egentlig den samme, som ved forspiring af grøntsager og planter til haven – altså ved såning af frø indendøre.

Ved forspiring af grøntsager og blomster til haven, så skal frøene også først have varme til at spire. Og først derefter have lys og varme, så ideen virker egentlig temmelig logisk – når man tænker over det.

Claus Dalby og georginer i krukker

Jeg kan ikke tage æren for ideen til denne metode for forspiring af georginer. Ideen har jeg fået af Claus Dalby, som må siges at være en mester ud i kunsten at have georginer i krukker.

Under hele corona, så har Claus Dalby ugentlig sendt live fra sin have. Og jeg nyder at kigge med. Det er i et af de seneste Facebook live, hvor han omtalte forspriring af georginer – og kom med denne smarte løsning på forspiring af georginer. Følg Claus Dalby på Facebook her

Nu skal det forsøges! Og jeg har derfor været ude og købe en masse plastkasser. Det skal nemlig bruges. De koster heldigvis ikke så meget – husk dog at få plastkasser med en god højde, da der skal være plads til at georginer kan vokse i kasserne i noget tid. Og når georginer først begynder at vokse, så tager de hurtigt fart…

vinteropbevaring overvintring georginer

Først skal jeg dog have fundet mine Georginer frem fra deres vinteropbevaring – Også skal georginerne deles.

Mange vil måske bare komme de opgravede knolde i jorden. Det skal også nok fungere, men det er altså sundt for knoldene at blive delt. Ikke bare fordi det giver flere planter, men fordi det giver hver enkelt knold mere plads til at vokse.

Læs om deling af georginer her

Nå ja! Og når nu knoldene skal pottes op i hver deres lille plastpotte, så er deling af georginer nærmest nødvendigt – medmindre man vil bruge nogle meget store plastpotter til forspiring af ens georginer.

Mine knolde har haft det lidt hårdt denne vinter, med -20 grader udenfor har vi ikke kunnet holde det 100% frostfrist hvor vi har opbevaret georginer. Tænker at det nok skal gå. Ingen er splattet ud. Ingen er ramt af sygdom og sådan, blot ikke helt så sprøde som ønsket.

Forspiring af georginer i kælder

Hver enkelt knold pottes nu og i hver sin plastpotte. Jorden vandes, ved at lade plastpotten står i vand – således at jorden selv kan trække vandet. Derefter skal jorden dryppe af, så jorden blot er gennemfugtig – ikke drivvåd.

Også skal alle plastpotterne placeres i plastkasser med låg, som placeres et lunt sted.

Vi bruger teknik og fyrrummet i kælderen, hvor der fortiden er en rigtig god varme – da vores jordvarme anlæg arbejder og sikrer, at hele huset er varmet op.

Bliver ekstra glad for vores jordvarme anlæg netop nu. Herligt at jorden på marken både kan sikre varme i huset, varmt vand i hanerne og overskudsvarmen, nu også kan bidrage til forspriring af georginer. Det må da siges at være virkelig miljøvenlig forspiring af georginer.

Her i kælderen skal plastkasserne med georginer stå de næste uger og passe sig selv. Kommer nok ned og kigger et par gange, for at sikre mig at alt går som det skal. Men de første 3 uger bruger knolden alt sin energi på at sætte rødder og skud. I denne tid skal knolden egentlig bare have varme, hvilket de i hvert fald får her i kælderen – og intet lys.

Lys får knoldene først brug for senere, men der er vi så også hende i midten af april – og til den tid kan jeg tage knoldene i værkstedet. Og måske ud i løbet af dagen, for at give ekstra sollys. Dog ind om aftenen, for at beskytte mod nattefrost.

Forspiring af georginer

Har ganske gode forventninger til dette “forsøg”. Der skabes naturligvis en ekstra arbejdsgang ved først at skulle potte i små plastpotter, for siden at plante over i havens krukker. Omvendt, så er der ikke rigtigt noget havearbejde at gøre fortiden – så det er dejligt allerede at have fået delt knoldene, nu og her.

Fungerer dette her, så tænker jeg klart at det – trods en ekstra arbejdsgang – kunne blive en god løsning også fremadrettet. Og nøj, hvor er det herligt at have brugt en aften med fingrene i jord igen. Det har jeg savnet. Fantastisk start på weekenden.

10 Kommentarer

  1. Gerda
    Gerda 1. februar 2023

    Hvor mange knolde har du pr kasse? Overvejer også at prøve 🙂

    • Martin
      Martin 2. februar 2023

      Hej Gerda

      Jeg har 12 potter i hver plastkasse – det er sådan det passer i forhold til størrelsen på mine potter og mine plastkasser.

      Jeg har 1 tube – som det hedder – i hver potte.

      Du mener formentligt det sammen, men 1 knold består af mange tuber. For at en tube vil vokse, så skal den have minimum ét øje.

      Så ved deling af knolde, så deles i tuber med øjne. Tuber uden øjne kasseres, da de aldrig vil vokse.

      Håber det giver mening.

      Held og lykke med det.

      Vh. Martin

  2. Mette
    Mette 30. oktober 2022

    Hej!!!
    Spændende projekt – det forsøger jeg mig med til foråret. Nogle gode råd?
    Hvor har du købt kasser og de sorte potter?
    Mvh. Mette

    • Martin
      Martin 31. oktober 2022

      Hej Mette

      Herligt du kigger med – kan kun anbefale, det er GENIALT til at forlænge Dahlia sæsonen 🙂 Og super nemt 🙂

      De klare plastkasser er bare fra byggemarkedet – helt almindelig opbevaringskasser med låg.

      De sorte potter er overskud fra når vi har købt planter til haven – gemmer og genbruger alle potter, igen og igen og igen 🙂

      Held og lykke med det.

      • Mette
        Mette 31. oktober 2022

        Det er dejligt med gode råd, forklaringer og billeder til inspiration. Skal til at dele knolde til foråret. Det er jeg lidt utryg ved. Mine knolde (sat i år) er blevet kolo-enorme, der er nok kommet 10-20 ekstra knolde til pr.plante
        Så hvis du ligger inde med råd hvad deling angår – så tager jeg imod med kyshånd.
        Har hørt at de kun bliver til noget hvis en del af den afklippede stok/stilk er med på tuben. Men hvis der er fine skud uden reststilk – duer det så ikke?‍♀️
        Mvh. Mette

        • Martin
          Martin 31. oktober 2022

          Velbekom 🙂

          Det er HELT normalt at georginer bliver KÆMPE store. Man får hurtigt rigtigt mange georginer, når man først er kommet igang 🙂

          Forstår frygten ved at dele, men lad værre at frygt det.

          Det er faktisk ikke besværligt. Og super at vente tilforåret, så kan du se de nye skud. Og reglen er egentlig bare ét skud og én tube.

          (så med MANGE tuber – knolde, som du kalder dem … og med 10-20 knolde pr. plante, så kan du faktisk (hvis du er hård) dele i 10-20 nye planter.

          Personligt deler jeg ofte, så jeg har 2-3 tuber pr. plante. Og 1-3 skud. Mere bliver for stort planter i jorden, hvilket påvirke blomstringen (det hele står for tæt i jorden).

          Læs om deling af georginer her:

          https://nymolle1900.dk/blomster-stauder-prydhave/georginer-plantning-guide/

          Held og lykke med det 🙂

  3. Charlotte
    Charlotte 18. marts 2022

    Men hvordan gik det så?

    • Martin
      Martin 21. marts 2022

      Hej Charlotte

      Det gik FANTASTISK! Det bedste jeg har gjort i dyrkning af georginer, siden jeg kom igang 🙂

      Har jeg nu også skrevet om flere gange siden her på bloggen 🙂

      Kan på det kraftigste anbefale forspiring af Georginer 🙂 Har netop sat georginer til forspiring igen, sidste uge…. står pt. i kælderen lunt og vokser til.

      Bedste hilsner

      Martin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *