I en travl hverdag, så må aftensmaden gerne være nem. Nemt behøver dog ikke være dårligt – bare det er planlagt. Tærte er perfekt hverdagsdag. Få min lækre porretærte opskrift.
Nem hverdagsmad…
Martin og jeg har begge lange arbejdsdage. Når vi kommer fra arbejde, så må det gerne være nemt i hverdagen. Det er altså bare ikke hverdag, at der er tid – eller lyst – til at bruge hverken 30 minutter eller mere i køkkenet på at forberede aftensmad.
Der skal jo også være tid til en gåtur med Toby, ligesom vi har dyrene at passe. Og når haven ikke er dækket af et lag sne og termometret viser flere minusgrader, så vil vi også gerne i haven.
Vi forsøger derfor altid at have mad i fryseren, til at sikre nem hverdagsmad – nem hverdags aftensmad. For trods det skal være nemt, så vil vi spise godt. Gider ikke fastfood eller kedelig mad. Livet er simpelthen for kort til dårlig mad.
Vi dyrker desuden en stor del grøntsager her på gården, så naturligvis ønsker vi også at spise de mange lækkerier vi dyrker.
Nem hverdags aftensmad
Når det kommer til nem hverdagsmad, så er tærte genialt. Naturligvis skal tærten laves forud – men laves der 2, 3 eller 4 tærte af gangen… så tager det ikke længere tid end at lave én. Og en optøet tærte smager mindst ligeså godt, som en friskbagt tærte. Vel at mærke, når det er en hjemmelavet tærte med hjemmelavet tærtedej.
Få opskrift den bedste på tærtedej her
Egentlig er det meste mad, som kan fryses nemt hverdags aftensmad. Kødsovs, frikadeller, dahl, og lignende retter er perfekte at fryse.
Tærte er dog ekstra genial, da hele måltidet er serveret i tærten – både grøntsager, protein og brød, i en og samme ret. Eneste arbejde er at lune tærten i ovnen. Det samme gælder forresten for lasagne, hvis man vel at mærke sørger for at fylde godt med grøntsager i sin lasagne.
Mindre let er frikadeller, da der jo skal laves noget tilbehør – skrælles og koges kartofler, såvel laves nogle grøntsager. Det er bare ikke ligeså let, som tærte, trods det da helt sikkert er en hjælp i en travl hverdag, når frikadellerne er stegt på forhånd.
Tærte løser det hele. Et fad i ovnen, som bare skal varmes. Og tærte kan laves i massevis af lækre varianter. Skal det være virkelig lækkert, så kan jeg anbefale Steak and ale pie. MUMS!
Få opskrift på steak and ale pie
En steak tærte er dog også en lidt dyre tærte. Omvendt er det for porretærte. Det er både en lækker tærte, men også en enormt billig tærte – og vi dyrker det hele i haven selv.
Porretærte opskrift
Jeg vil ikke dykke så meget ned i selve tærtedejen. Martin allerede lavet et blogindlæg med en SUPER GOD tærtedej – den BEDSTE hjemmelavet tærtedej – som jeg også linkede til tidligere her i blogindlægget.
Tærtefyld til en lækker porretærte vil jeg dog gerne beskrive 🙂
Opskrift på porretærte
- 2 porrer
- 4-5 kartofler
- 3 æg
- 1 dl revet ost
- 1 dl mælk
- salt, peber – chili, hvis man er til det.
Fyldet er ganske nemt. Start med at kog kartoflerne – de skal blot være let kogte. Skær kartoflerne i passende stykker. Rens porrer grundigt og skær i skiver. Vend det hele sammen med salt, peber og hvad krydderier man ønsker.
I en anden skål piskes 3 æg, som vendes med lidt revet ost og mælk. Æggemassen hældes over fyldet og det hele hældes i den forbagte tærte.
Stil i ovnen og bag ved 200 grader i 20 minutter, indtil tærten er let gylden – og bunden er sprød.
Vigtigt at tærten ikke bages helt færdig, når den skal fryses og varmes op igen.
Når tærten er kølet lidt ned, så pak i en plastikpose og kom i fryseren. Tærten må meget gerne være lidt lun, da det bidrager til at holde på sprødheden i dejen ved opvarmning.
Når tærten skal spises, så tages tærten direkte fra frysen og stilles i en kold ovn på 175 grader. Her skal tærten have 30-40 minutter også er der serveret.
Det er da virkelig nem hverdags aftensmad – bare i ovnen, vent og velbekom.
Bager gerne 3 tærter samtidigt, når jeg alligevel er igang. Så ryger 2 i fryseren til en anden gang. Det tager egentlig ikke længere tid at bage 3 tærter, end 1… Okay, måske lidt ekstra tid, men ikke meget.
Hej
Tak for gode inspirationer.
Jeg har et spørgsmål: Jeg har lavet en tærte med skinke, som jeg sat i frysenen. Hvordan opvarmer man bedst tærten i ovnen? Skal den optøs først i køleskabet eller direkte i ovnen. Tærten er færdig lavet før jeg sat den i fryseren.
På forhånd tak for jeres svar.
Venlig hilsen
Fernando
Hej Fernando
Fedt du kigger med… den tærte lyder super lækker.
Jeg ville tage den op af fryseren og lade den stå 30-60 minutter, afhængig af størrelse/tykkelse. Den skal ikke tø op, men bare lige tø lidt… døjen må endelig ikke blive blød.
Også stiller du i en forvarmet ovn på 150 grader i 30 minutter. Det plejer at fungerer super her – så tærten kommer af ovnen, så den er nærmest som nybagt 🙂
Held og lykke med det – og velbekom 🙂
Vh. Rune