Tærte er nemt og lækkert! Og trods der sælges færdiglavet tærtedej i mange supermarkeder, så er det MEGET nemt at lave selv – og det smager langt bedre! Få guide på nem tærte opskrift her.
Kun fantasien sætter grænser for fyld i tærte…
Når det kommer til tærte, så er det – som overskriften – kun fantasien, som skaber begrænser. Idag vil jeg bage en kartoffel og porretærte, som vist er den tærte alle kender. Og vist den tærte, som mest spises her i Danmark.
Vi er nok egentlig ikke den store tærte nation. Slet ikke på samme måde, som englænderne. Enhver pub, restaurant eller cafe, med respekt for sig selv, har tærte på menuen i england. Sådan er det bare – og der er et hav af varianter.
Det er dog absolut intet problem at lave tærte med laks, tærte med spinat eller, som englænderne ofte gør, tærte med kylling, oksekød, nyre eller anden indmad.
Fyldet i en tærte kan med andre ord være, hvad som helst. Tærte er desuden en fantastisk måde at tømme køleskabet på – eller bruge nogle af de lidt kedelige grøntsager, som ellers var blevet smidt ud.
Nu handler det i dette blogindlæg om madtærter, men reglen er egentlig den samme for kage tærte – indholdet kan være næsten alt. Jeg har før lavet tærte med jordbær, brombær og hindbær. Blomme og pære fungerer også rigtig godt i en tærte. Kage tærte behøver ikke kun være den klassiske æbletærte.
En ting er dog sikkert – og skal være ens for en god tærte. Og det er, ingen tærte opskrift uden smør!
Og hemmeligheden til en super lækker sprød og knasende tærtedej er koldt smør. VIRKELIG koldt smør!
Tærte opskrift med smør
Okay! Tærtedej kan laves uden smør – jeg ved at man i england også bruger koldt fedt i tærtedej. Har aldrig prøvet det, måske det skal prøves. Det skulle efter sigende fungere helt fantastisk til madtærte, hvor det giver en fantastisk smag.
Tærte på æg, tærte på olie eller tærte på margarine, det bliver bare aldrig det samme, som tærte med smør. Og når jeg skriver koldt smør, så mener jeg virkelig koldt smør – en pakke smør fra køleskabet dur ikke…
Faktisk kan man med fordel forberede smørret dagen før. En time førend smørret æltes i dejen skal i hvert fald startes. Start med at skær køleskabskoldt smør i små firkanter. Kom i en tallerne og stil tilbage i køleskabet. Brug gerne en porcelænstallerken, da den hurtigt afkøles i køleskabet – og sikrer smørret hurtigere bliver rigtig koldt.
Når smørret er koldt, så skal smørret mases ind i melet – en gaffel er perfekt at bruge. Vigtigt at smørret ikke røret helt ud i melet. Der skal stadigvæk være nogle stykker smør.
Når smørret er nogenlunde fordelt i melet, så skal der tilsættes vand. Igen skal der bruges koldt vand, for at undgå smørret smelter.
Start med at sprøjt lidt vand på melet – og tilsæt langsomt mere vand, imens hænderne bruges til at samle tærtedejen. Lad endnelig værre med at ælte. En tærtedej skal aldrig æltes, blot samles nænsomt. Vandet og varmen fra hænderne gør det muligt at trykke melet og smørret sammen til en klump – og voila, det er den perfekte tærtedej.
Kom tærtedejen i en pose og lad hvile i køleskabet i mindst en time – du kan sagtens lade tærtedejen være i køleskabet 1-2 dage, førend tærtedejen rullet ud og tærten bages.
Opskrift på tærtedej
Med fremgangsmåden på plads, så er det vist på plads at komme med blandingsforholdene til min tærte opskrift.
- 150 g smør
- 200 g mel
- 1/2 tks salt
- 1/2 dl vand
Med andre ord, ingredienser som næsten altid er i køkkenet – så det er ganske nemt altid at kunne lave en tærtedej.
Ovenstående tærte opskrift passer til en tærte i et ildfast fad eller en tærte, som den porretærte jeg har bagt – altså en almindelig størrelses tærte. Skal der laves en tærte med låg, så beregn den dobbelte mængde.
Udrulning og bagning af tærte
Med tærtedejen afkølet, så er det tid til at få rullet tærtedejen ud. Starter med at smøre formen med smør – det er bare frusterende, hvis tærten brænder fast og ikke vil slippe formen. Vær derfor omhyggelig med at få smurt tærteformen.
Drys en god mængde mel på bordet – skal en del mel til, for den smør holdige dej ikke klistret fast – og rul tærtedejen ud. Drys tærtedejen med mel og fold sammen på midten to gange, så tærtedejen kan flyttes til formen.
Med tærtedejen foldet, så placeres tærtedejen i tærteformen med spidsen af trekanten i centrum – også kan tærtedejen foldes ud. Smart, ik? Ikke noget med en knækket tærtedej eller mel over det hele i forsøg på at løfte tærtedejen i ét stort stykke.
Trim tærtedejen, så den passer til formen. Prik huller i bunden af tærten med en gaffel – rigeligt med huller.
Kom bagepapir i formen og fyld med ris, tørre kikærter eller tærtedejs kugler og forbag tærten ved 200 grader i 15 minutter.
Og nu skal der fyld i tærten.
Tærte opskrift på kartoffel og porretærte
Fyld i tærte kan, som nævnt, varieres efter smag og præferencer. Idag bager jeg en kartoffel og porretærte. Dertil har jeg brugt halvanden porre, 4 store kartofler, 3 æg og lidt revet ost.
Kartoflerne skærer jeg i mundrettet stykker og koger i 5 minutter, så de er let møre. Porrerne snittes i tynde strimler. Og porrer, kartofler og diverse krydderier – især salt og peber – vendes sammen i en skål. Kom det i tærtedejen. Pisk æg med revet ost og hæld over, kom i ovnen og bag ved 200 grader i 25 minutter.
Forberedelse til fyldet har jeg selvfølgelig gjort imens tærtedejen bagte i ovnen, så jeg kan komme fyldet i ovnen straks tærten er af ovnen.
Lagt flest af forberedelsern kan faktisk gøres dagen – eller dage – forud. Det er kun udrulning af tærte, snit af grøntsager til fyld og bagning af tærten, som skal gøres på dagen.
Hvis man da ikke bare bager tærten, fryser tærten ned og har lækker nem fastfood til en travl hverdag. Det gør jeg tit! Altså bager et par tærter, som fryses ned. Jeg undlader blot at bage tærten helt færdig – få kun lige, så tærten er gylden. Når afkølet lidt, kommer jeg i fryseren.
For at sikre at tærtedejen er sprød og lækker, efter optøning, så sæt tærten direkte fra fryseren i en kold ovn. Tænd ovnen på 200 grader og varm tærten i 30-40 minutter. Derved er tærten og tærtedejen præcis ligeså god, som var den friskbagt fra ovnen.