Mærkeligt nok, så anbefales det flere steder at så ærteblomster i marts. Det er noget sludder! Når ærteblomster er spiret godt frem, så skal ærteblomster nemlig knibes tilbage…
Såning af ærteblomster
Det er mere end 3 uger siden jeg begyndte med såning af ærteblomster – også kaldet lathyrus. Såede allerede d. 27 januar, hvilket mange vil sige er tidligt. Det er dog noget sludder, hvis man vil have kraftige planter – og tidlig blomstring.
Der er sågar dem, som sår ærteblomster allerede i efteråret – også kaldet vintersåning af ærteblomster. Det giver endnu kraftigere planter og meget tidlig blomstring, men kræver også overvintringsplads med opvarmning.
Nu er mine ærteblomster vokset godt til. Når først spirerne kommer frem, så sker der en eksplosiv vækst de første uger. Det er lige før, at man kan gå i panik og frygte hvad det ender med – fortsætter væksten sådan.
Læs om såning af ærteblomster her
Når ærteblomster er vokset godt frem – plejer at sige ved 2-3 bladpar – så skal ærteblomster knibes. Det virker voldsomt, næste som et overgreb, at fjerne 2/3 dele af planten. Det er dog en yderste vigtig ting for at sikre en ordentlig vækst.
Derfor skal ærteblomster knibes


Ved at knibe ærteblomster så sker der to ting. I første omgang tager planten en pause med væksten – i hvert fald den synlige vækst, over jorden. Ved at knibe ærteblomster, så skynder planten sig at begynde at sætte massevis af rødder.
Det er faktisk temmelig vildt, hvad det gør at knibe ærteblomster – i forhold til rodvæksten. I løbet af de næste 3-4 ugers tid vil hele potten være fyldt med rødder. Uden at knibe ærteblomsten, så vil der istedet komme et meget langt skud og en temmelig vakkelvorn plante – med et meget sparsomt rodnet.
Samtidigt med at væksten over jorden tager en pause, så begynder væksten også pludselig til alle sider. Fremfor at få ét skud, som virkelig har fart mod himlen, så kommer pludselig en hel busk.
Kort sagt får man en rigtig god forgrening af ærteblomster helt fra bunden. Dette sikrer langt flere blomster, når blomstringen begynder – og en mere busket vækst, så hele ens espalier dækkes med ærteblomster
Lad mig slutte med, at det sagtens kan nås at så ærteblomster endnu – men kom igang nu, fremfor at vente til marts og april.
Tusind tak for dine meget fine forklaringer, det er SÅ fint, vedr. knibning…er der nogen regler, eller kniber man den bare over et tilfældigt sted?
vh laila
Velbekom 🙂 Herligt du kan bruge det vi skriver.
Du kniber blot over et bladpar – men start da lavt, så forgrening sker helt fra bunden 🙂
Held og lykke med det.
Vh Martin
Så smart! Virker det også på sukkerærter og hestebønner?
Hej Maria
Herligt du kan bruge rådet… og ja, det virker også for spiseærter og bønner…
Vil dog tilføje, at normalt klippes spiseærter og bønner ikke ned, for at sikre en busket vækst – normalt sås blot tættere i køkkenhaven. Oftest sås ærter og bønner desuden bare direkte i køkkenhaven – tidligere ærter kan sås i slut marts, mens øvrige bør vente til slut april.
Men vil du forspire ærter og bønner indendøre for tidligere høst, så kan du med fordel klippe tilbage – planterne bliver dog ikke nær så høje. Og du skal plante med dobbelt planteafstand i køkkenhaven.
God fornøjelse med det 🙂
Bedste hilsner
Martin