Nogle laver saft, andre laver marmelade. Personligt er min favorit at lave mirabelle min farmors nemme opskrift på mirabelle kompot, eller som det også hedder sødgrød.
Mirabelle opskrift
De fleste har vist taget en pause – måske på en gåtur – og stået og smovset massevis af mirabeller. På denne årstid, så bugner træerne med de søde frugter. Måske ikke mange, men nogle har sikkert også tænkt: “hvad kan man bruge mirabeller til”.
For mig tænkte jeg især tanken “hvad kan man bruge mirabeller til”, da min farmor gik bort for et årstid siden. Bagerst i fryseren fandt vi nemlig rigtigt mange poser med mirabeller. Sikkert plukket en dag i august, med tanke at tø op senere på året og frembringe lidt sommerstemning en vinderdag.
Poserne med mirabeller røg ud. Det var gamle poser, fra en tid, min farmor havde energien til at plukke mirabeller – måske sammen med min farmor – og dog ikke havde energien til at gøre noget ved mirabellerne. Altså udover at fryse ned, og gemme til en bedre dag.
Uanset hvad man fryser ned, så er det dog en god regel at sørge for at få tømt fryseren. Jeg er gået i min farmors fodspor og har ikke kun én fryser. Jeg har tre i værkstedet – og en mindre i køkkenet.
Når man høster en masse fra haven, såvel har dyr, der slagtes, så har man virkelig brug for fryserplads. Reglen her i huset er dog at alle fryser er tømt, før nyt kommer i. Vi holder desuden løbende styr med høst og forråd, så vi får justere op eller ned, i forhold til vores forbrug.
I år er f.eks. høstet og frosset 12 kilo jordbær. Nogle få kommer til at blive brugt til marmelade, men størstedelen bliver brugt til kager og især grød. Når vi kommer til juni, næste år, og igen begynder at høste jordbær, så skal fryseren være tømt for jordbær. Løber vi tør inden, så skruer vi mængden op til næste år.
Nå ja! Også er der høstet 10 liter mirabeller fra haven. Dog ikke til fryseren, men til henkogning efter farmors nemme mirabelle opskrift på kompot
Frysning af mirabeller
Retfærdigt skal det siges, at mirabeller nemt kan fryses og gemmes til senere tider. Mit råd er dog, lad værre.
Trods mirabeller smager skønt i august, når de plukkes friskt fra træet og spises, så er mirabeller altså ikke værd at gemme. Der er i hvert fald meget andet frugt, som er bedre til at fryse – f.eks. jordbær, hindbær, brombær til marmelader og kager. Selv skiveskårne æbler til en kage er bedre at gemme i fryseren end mirabeller.
Eller rettere sagt. Når man ikke at gøre noget ved ens mirabeller i august, når de plukkes, så finder man sikkert heller ikke energien til at at lave en mirabelle opskrift senere på året.
Mest af alt fordi mirabeller altså ikke er værd at fryse, trods de kan. Mirabelle opskrifter er desuden oftest ganske nemme. Og det bliver hurtigt til en ordentlig portion.
Måske man også bare skal huske, at når nu supermarkederne ikke er fyldt med mirabelle marmelade, mirabelle saft og fryserafdelingerne ikke bugner af frosne mirabeller – ja, så er det nok fordi der er bedre alternativer. Personligt foretrækker jeg da i hvert fald også langt hellere brombær marmelade, hindbær marmelade eller jordbær marmelade, fremfor mirabelle marmelade. Og saft på mirabelle er i min verden bare tamt i sammenligning med hjemmelavet solbær, rabarber eller ribs saft.
Når det er sagt, så er mirabelle kompot virkelig lækkert – eller sødgrød, som det også hedder.
Farmors opskrift på mirabelle kompot
Jeg har fået opskrifter af min farmor for flere år siden. Fik opskriften engang jeg spurgte på nogle af farmors opskrifter på hendes kager.
I ved, for at være sikker på at de ikke bare gik i glemmebogen. Nogle kager er jo så gamle, at de ikke findes i nogen opskriftsbøger – trods ellers ganske klassiske kager i min familie.
Jeg har godt nok også lavet farmors opskrift på mirabelle kompot for nogle år siden. Fik faktisk lavet opskriften to gange det år, til stor begejstring for Rune, som reagerede med “det er jo min bedstemors sødgrød”.
Okay! Det var et stort hit med mirabelle kompot. Jeg glemte det dog året efter. Kom først i tanke om det, da træerne var tomme for mirabeller. I år har jeg dog lavet en stor portion. Opskriften er ganske nem – 100 gr sukker pr. liter mirabeller. Desuden ikke noget med at udstene mirabeller, som nok ellers kan afskrække mange.
Mirabeller vaskes, kommes i en gryde og der tilsættes en lille smule vand i gryden. Jeg laver kompot af 10 liter mirabeller og har brugt 1 dl vand i bunden af grunden, blot så det hele ikke koger fast. Låg på og på komfuret.
I løbet af 10-15 minutter, så vil væsken være trukket ud af mirabeller og gryden. Mirabellerne være sunket 1-2 cm, men dækket af vand. Nu tilsættes sukker og røres rundt. Lad nu simre videre ved svag varme i 2 timer – og under jævnlig omrøring, så grøden ikke koger på bunden af gryden.
Samtidigt med at frugtkompot skummes, så fjernes også alle sten. Stenene flyder fint ovenpå, så er ganske nemme at fjerne. Lad det dog blive sagt, at ikke alle sten har smidt alt frugtkød. Lad værre at gå op i det. Brug eventuelt en hulske til at gå frugtkompot igennem og få fisket alle de mange sten op – med eller uden frugtkød. Det er ganske nemt. Kasser stenene og hæld den nu færdige frugtkompot på rengjorte og skoldede glas.
Henkogning af frugt grød og kompot
Opskriften på mirabelle kompot – sødgrød eller frugt grød, om man vil – er færdig. Kan spises, som den er. I et rengjort og skoldet glas, så kan grøden holde sig i køleskab i et par uger. Alternativt kan selvfølgelig fryses og tøs op senere.
Trods jeg har flere frysere, så har jeg dog ikke uanede mængder plads – og der er bare ingen grund til at fryse madvarer, når det ikke er nødvendigt. Eller rettere sagt, når der er bedre alternativer. Og henkogning af frugt – eller rettere sagt henkogning af frugt grød – er en rigtig fin løsning til at sikre lang holdbarhed.
Nu er grøden desuden allerede meget varm, da jeg hældte på glas. Henkogning kan derfor hurtigt gøres.
I en bradepande lægger jeg en karklud, så glas ikke stå direkte på bunden. Herpå stiller jeg mine patentglas. Og fylder 2-3 cm vand omkring i bradepanden.
Sørg for at glassene er lige store. Her bruges fire 1 liters patentglas. Glassene må desuden ikke røre hinanden, da de så kan smadres.
I en kold ovn stilles bradepanden ind. Opvarmes til 150 grader. Når termostaten slår fra, så ovnen er varm og det bobler let i glassene, så skrues ned på 100 grader og her står glassene i 30 minutter. Derefter slukkes ovnen. Lad glassene køle af i ovnen til næste morgen, hvorpå henkogningen er færdig – og grøden kan nu holde sig ganske længe (nemt indtil foråret, men sikkert spist længe inden).
Udover de fire liter mirabelle kompot, som blev henkogt – og gemmes til vinter – så fik jeg også fyldt en stor, som står i køleskabet. Dermed har vi lækker frugtgrød til efter aftensmad, den næste uges tid. Lækkert. Farmors mirabelle kompot – eller sødgrød, som Rune kalder det – smager desuden fantastisk med kærnemælk, men almindeling mælk kan naturligvis også bruges.
Dette skal vi lave sesong.
Vi har 2 kæmpe mirabelle-trær og en sådan overflod af mirabeller at vægten knækte 2 store grene. Håber på samme overflod næste år, så bliver det industri ud af det. Vi lavet saft, gele, syltetøj og nogle liter mirabelle-snaps – kompot next.
Elsker deres blog!
Hej Richard
Tak for de søde ord 😀 Fedt du læser med og kan bruge vores blogindlæg 🙂
Og lyder da virkelig bare LÆKKERT med det store mirabelle træer. Det er jo også et meget flot træ – og WAUW det er flot med alle frugterne nu og her.
Når I allerede laver gele og marmelade af mirabeller, så ved I også hvor KÆMPE STORT et arbejde det er at få sten ud. Det er gevinsten ved kompot. Jeg koger bare det hele. Langt de fleste sten flyder ovenpå og kan tages op. En hulske, kan man nemt fiske de sidste på bunden op. Og imens man “fisker”, så får man også rørt i ens frugtkompot, så det er nærmest to funktioner i én … så går det hele lidt nemmere og hurtigere 🙂
Held og lykke med det i hvert fald.
Skøn sensommer til jer.
Bedste hilsner, Martin