Tryk "Enter" for at gå til indhold

Så skal der laves marmelade

Det regner udenfor – øs sjask regner – og er dermed det perfekte vejr til at lave hjemmelavet marmelade.

Hjemmelavet marmelade med bær fra egen have

Det kan hurtigt blive dyrt at lave marmelade, hvis man skal købe bær. Vi har en stor bærhave med rigtigt mange bær, så vi har massevis af gratis bær.

Det får vi i hvert fald. Bærhaven er nyetableret i 2017, så 2018 var første år med høst. Vi har høstet en del bær, men det er altid en lille høst de første år. Bærbuskene skal lige etableres, før de giver et stort udbytte.

Læs om dyrkning af bær til marmelade her

I vores bærhave har vi både stikkelsbær, solbær, brombær og hindbær. Hindbær har vi både i form af efterårshindbær og sommerhindbær.

Det bliver til mange bær i løbet af en sæson. Vi plukker og fryser ned, så vi senere kan lave marmelade – eller pynte desserter og komme i kager.

Vi laver også en stor del saft. Især solbærsaft er vi meget glade for. Vi – faktisk – elsker solbærsaft

Læs om hjemmelavet solbærsaft her

Vores stikkelsbær går mest til græd. Stikkelsbærgrød – eller stikkelsbær kompot, om man vil – smager skønt og er en virkelig lækker dessert.

Hjemmelavet marmelade

Det er ganske nemt at lave marmelade. Specielt, når fryseren er fyldt med bær fra egen haven. Marmelade kan naturligvis også laves med friske bær, men vi foretrækker at fryse bærrene ned – og lave et par glas marmelade løbende.

friske bær bærhave hjemmelavet marmelade

Bærene på bærbuskene modner desuden forskelligt, så det er lettest at have en skål i fryseren og løbende komme nye modne bær i. Når vi har samlet bær nok til at lave en portion marmelade, så tøer vi bærrene op og laver marmelade.

Opskrift på hjemmelavet marmelade

Marmelade laves af sukker og bær. Der kan kommes lidt vand til, hvis der ikke er ret meget vand i bærrene. Det gælder især stikkelsbær og af og til for jordbærmarmelade, men hindbærmarmelade og brombærmarmelade behøver ingen vand.

Det er desuden kun ganske lidt vand – et par spiseskefulde – som tilsættes til stikkelsbærmarmelade og jordbærmarmelade. Blot for at det ikke koger fast.

Spørger man Frøken Jensens kogebog, så er definitionen på marmelade desuden udkogt frugt med sukker. Hvorimod definitionen på syltetøj er hele bær kogt i sukkerlage – lukkerlage laves af saft eller vand med sukker. Begynder man at tilsætte vand til marmelade, så får man altså pludselig syltetøj – og et langt tyndere produkt.

Hjemmelavet marmelade laves altså – ganske enkelt – blot af bær og sukker.

Sukker forholdet er lidt forskelligt fra bær til bær, men for de fleste passer lige dele sukker og bær. Følges denne guide, så går man ikke galt i byen. Og vil få en tyk og god marmelade, som kan holde længe – når den opbevares koldt og mørkt.

hjemmelavet marmelade brombær brombærmarmelade syltesukker

Vi laver dog marmelade løbende. Vores marmelade får ikke lov at stå i mere end nogle måneder, hvorfor vi skruer temmelig meget ned for sukkermængden. Til 100 gr bær bruger vi 65 gr sukker.

Bær og sukker måles af. Kommes i en gryde og det hele varmes op til kogepunktet. Når massen begynder at koge startes uret og bærrene koger videre under omrøring. Kogetiden er 5 minutter, så det er ganske hurtigt at lave marmelade.

Inden marmeladen hældes på glas får den lov at stå 1 minut, hvorefter skummet fjernes med en ske – det har ingen betydning for marmeladen, men er pænest.

Den færdige marmelade hældes på rengjorte og skoldede glas. Låget lukkes straks også er der lavet marmelade.

Syltesukker til hjemmelavet marmelade

Supermarkederne vil mægtig gerne sælge syltesukker. Det koster også dobbelt så meget, som almindeligt sukker. Det er dog ikke nødvendigt med syltesukker, hvis blot der er nok pektin i bærrene.

Syltesukker er fra producenten tilsat en smule pektin. Pektin er helt naturligt. Pektin er det i bær, som får marmelade, syltetøj og gele til at blive stift.

Ved at bruge solmodne bær, så er pektin indholdet ikke noget problem. Vi har i hvert fald ikke oplevet problemer, når vi har lavet brombærmarmelade eller hindbærmarmelade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *