Køkkenhaven bugner med grøntsager denne måned. Der er dog fortsat meget, som kan – og skal – såes. Specielt forspiring af salat til efterår og vinter.
Dyrkning af salat til efterår og vinter
Okay! Vinter er måske så meget sagt. Når det rigtigt bliver vinter, så består vores “salat” hovedsageligt af kål. Vel at mærke, når det kommer til friskt grønt fra køkkenhaven. Derudover har vi massevis af grønt i fryseren, især lækre grønne bønner.
Læs om blanchering af bønner til fryseren her
Salat kan ikke fryses. Det bliver noget sjask værk. Salat kan heller ikke tåle frost, så klasker det sammen. Normalt har vi dog først rigtigt frostvejr i Danmark i slutningen af december – oftest først i starten af januar – så vi plejer at kunne have salat i køkkenhaven temmelig længe.
De par nætter med nattefrost vi – ofte og normalt – får i oktober, når vejret skifter, plejer ikke at være noget problem. Ellers kommer salaten i hvert fald hurtigt tilbage igen, med nye skud. Alternativt kan man da dække med fiberdug, ved udsigt til nattefrost.
Men for at sikre salat til efteråret, så er det nødvendigt med forspiring af salat. Salaten som er sået tilbage i april – under fiberdug – omkring de tidligste kartofler er for længst spist. Samme gælder det med alt det salat, som jeg af flere omgange forspirede og udplantede i køkkenhaven henover sommeren. Det sidste er ved at være spist – eller på vej i stok. Udover det salat, som blev udplantet her i starten af august. Det er kun lige ved at være klar til at vi kan begynde at høste.
Samtidigt med udplantning af nye salat i starten af august, så såede jeg også nyt salat. Intet problem at så salat igen nu og her. Tænker selv, at jeg forspirer lidt salat i september igen. Nu må vi se.
Forspiring af salat til efterår og grøngødning
Endnu en fordel ved forspiring af salat i efterår er, at trods køkkenhaven bugner med grøntsager nu og her, så kommer der pludselig mange huller rundt omkring. Der er med andre ord god plads til at noget kan udplantes og overtage pladsen.
Gevinsten er ikke bare flere grøntsager til spisning, men også en langt bedre jord. Jorden skal nemlig helst være dækket hele året – hvis ikke af grøntsager, så af afklip, grøngødning eller kompost.
Læs om grøngødning til køkkenhaven her
Salat er faktisk en fin grøngødning, hvis det endelig skal være. I vores køkkenhaven bruges udplantning af salat altså ikke kun, som flere afgrøder. Især her i efteråret udplanter vi massevis af salat, hvor der lige bliver plads i køkkenhaven. Spiser det vi kan nå, resten får lov at visne ned og tilføre næring til køkkenhaven.
Guide til forspiring af salat i efterår
Der er faktisk ikke noget tidspunkt, hvor forspiring af salat er så nemt, som i efteråret. Udfordringerne er faktisk at glemme alle de krumspring, som vi gør i foråret og starten af sommeren, for at sikre spiring.
I marts starter jeg forspiring af salat i vindueskarmen, til udplantning i april – side om side med tidlige kartofler, som dækkes af fiberdug. I maj forspirer jeg salat i et lille minidrivhus udenfor. Samme gør jeg egentlig i juni.
Alle de mange tiltag vi gør i foråret og starten af sommeren handler om at sikre en høj temperatur til frøene. I august er sagen dog omvendt. Eller rettere sagt, så er der uden allerede helt perfekte temperaturer – 24 timer i døgnet.
Salat vil ikke spire ved temperaturer over 21 grader. Ideelt bør salat forspires ved en konstant temperatur på 18 grader. Salat vil dog spire ned til 15 grader, som vi har mere eller mindre konstant dag og nat, her i august.
Pas på temperatur ved forspiring af salat i efterår
Så ja! Forspiring af salat i august gøres bedst udenfor, hvorfor man egentlig også fint kan så salat direkte i køkkenhaven. Intet problem i det. Ved at forspire salat, så har man dog planter til udplantning, når der er plads i køkkenhaven.
Forspiring af salat i efterår – altså i september – skal man være lidt mere opmærksom på nattetemperaturerne. Måske lægge noget plastik henover såbakken, henover natten. Men husk at fjern i løbet af dagen. Får vi en solrig dag, så bliver der hurtigt temmelig varmt under plastik – også i september – også vil salatfrøene ikke spire.
Jeg lavede faktisk et lille eksperiment, da jeg såede salat i august. Såede i to bakker. Der er sået samme mængde frø i begge bagger – og præcis samme type pluksalat. Sågar fra samme pose. Eksperimentet opstod, da jeg lige have til en ekstra omgang – og tænkte, nu prøver vi.
Bakken med de mange forspirede salat har stået i skyggen på en nordvendt væg – udenfor og uden at være dækket af hverken plastik eller andet. Trods voldsom regn, så står salaten pænt.
Omvendt er det for pakken til højre, med de sørgelige 4-5 spirede frø. Denne har også stået på en nordvendt væg, men i et minidrivhus jeg har til forspiring. Taget har været åbnet for at sikre ventilation til alle stiklinger derinde, men alligevel har der været for varmt til salat vil spire.
Pointen er altså. GLEMT alt om de krumspring der gøres for forspring i foråret, når det kommer til forspiring af salat i efterår. Det er spildt. Blot forspir salat i så- og priklejord i en lille bakke og stil den udenfor – gerne i skygge, for at beskytte mod sensommer solen (og de varme temperaturer) i løbet af dagen.
Deling og prikling af salat
Når salat er forspiret, så prikler jeg de små skud op i hver deres individuelle rum i en såbakke – som jeg egentlig mest bruger, som priklebakke. Jeg bruger igen så- og priklejord. Ovenfor er priklet 50 salat planter, som i løbet af nogle uger er klar til udplantning i køkkenhaven – til den tid vil der være god plads til dem i køkkenhaven, når endnu mere er høstet.
Vi når næppe at spise det hele, men som jeg nævnte tidligere, så bruger jeg også salat, som grøngødning – og jorddække. Det fungerer rigtigt godt, når man blot husker at der ikke skal være salat samme sted to år i træk.
Normalt sædskifte er minimum 4 år, men gerne 6. Og for kål 8 år. Vi gører med et 8 årigt sædskifte i vores køkkenhaven, da jorden har bedst af et. Eneste undtagelse til reglen er salat, som vi udplanter hvor plads er – dog aldrig samme sted 2 år i træk.
Husk desuden at der er SÅ meget andet end salat, som kan såes her i august. Busk bønner kan endnu nå og blive til noget. Radiser er også helt super at så, ligesom vintergulerødder er ideelt at så nu og her.
Læs nærmere om efterafgrøder til køkkenhaven her
Såning og prikling er desuden en herlig aften beskæftigelse, når det regner udenfor. Sikke et vejr vi har haft denne uge. Tror vi er oppe på 80mm vand i løbet af denne uge. Det er jo helt vildt. Vores havedam er gået over sine bredder, køkkenhavens højbede ligner en kedelig kulisse fra venedig og både kaniner, får og høns ser farlige ud.
Godt man kan rykke indenfor og prikle lidt salat – og andre forspirede planter. Toby er også vældig glad for disse små pauser, hvor han kan få en ekstra middagslur.