Prøv det! Hjemmelavet figenmarmelade er altså virkelig lækkert! Og virkelig nemt at lave – generelt er hjemmelavet marmelade bare super nemt at lave.
Hjemmelavet marmelade
Jeg havde det selv sådan tidligere, at jeg troede marmelade var svært at lave. Kan høre at mange af vores venner er af samme opfattelse, når jeg fortæller vi laver alt vores marmelade selv.
Kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har købt et glas marmelade. Skulle lige til at skrive, at det må være, da vi endnu boede på Nørrebro. Det kan dog ikke passe, da ingen bær til marmelade havde til start. Bærbuske blev sat i efteråret 2017.
Læs om vores espalier til brombær her
Læs om vores stativ til hindbær her
Plantning af de første jordbær skete også først i efteråret 2017. Vi overtog Nymølle i maj 2017, så jeg må jo næsten have købt marmelade henover 2017 – indtil vi i 2018 kunne høste de første jordbær. For sidenhen at høste sommerhindbær, efterårshindbær og brombær.
De første mange år lavede jeg kun marmelade af før nævnte bær. Specielt brombær marmelade er et kæmpe hit. Brombær skulle også være det ypperste luksus bær pga besværet med dyrkning, plukning og beskæring. Jeg synes nu at det går ganske nemt med vores espalier til brombær.
Kort sagt. Hjemmelavet marmelade er altså ikke spor svært. Udfordringen er at sikre nok pektin i ens marmelade, så det vil sætte sig. Dette handler om sukker og kogning. Eller man kan bare gøre, som jeg, tilsætte lidt ekstra pektin. Derved er problemet løst. Og en ekstra gevinst er at der kan skrues gevaldigt ned for sukkeret.
At bruge mindre sukker er ikke kun for at være sundere, men også for at undgå at ens marmelade bare er sød. Hjemmelavet marmelade må gerne smage af frugt, fremfor slik. Det synes jeg i hvert fald.
Nå! Det skulle handle om figenmarmelade. En ny tilføjelse til sortimentet af marmelade. Lavede første portion sidste år – blot et par glas. Bare lige for at prøve af. Det var et hit. Figenmarmelade er altså virkelig lækkert. Uden tvivl den måde, hvor vi bedst kan lide at bruge friske figner.
Brug af friske figner
Friske figner har vi rigtigt mange af. Plantede – også i 2017 – to figentræer. Foræret til os i gave. De står opad en sydvendt væg, hvor de trives rigtig godt. Det første år fik vi allerede mange figner, men de bliv mest spist friske.
Sidenhen, som træerne er vokset til, så får vi flere og flere figner. Vi drukner nærmest i figner på denne sæson. Mange spises fortsat friske, som snack.
Laver desuden en stor del tørrede figner, som virkelig er en delikatesse til jul – ja, jeg gemmer de tørrede figner til jul. Det er luksus snack, når det er hjemmelavet tørrede figner i ovn.
Guide til at lave tørrede figner i ovn
Får lavet et par patentglas på 1,5 liter med tørrede figner hvert år, som gemmes til jul. Virkelig lækkert.
Med vores nye glæde for figenmarmelade, så forsvinder en stor del friske figner også i gryden – og forvandles til lækker hjemmelavet marmelade af figner. MUMS.
Okay! En lille rettelse. Vil hellere skrive opdagelse – end glæde – for figenmarmelade. Har faktisk aldrig smagt figenmarmelade førend jeg selv lavede det, første gang, forrige år.
Kan altså virkelig anbefale at prøve at lave hjemmelavet marmelade med figner.
Kan generelt anbefale at kaste sig ud i at lave marmelade. Det er altså virkelig nemt. Jeg laver 5-8 glas marmelade af gangen. Bruger frosne bær – naturligvis høstet fra haven. Lader tø op, koger op, tilsætter sukker og koger 5 minutter. Dernæst tilsættes lidt pektin. Og voila. Hjemmelavet marmelade.
Opskrift på hjemmelavet figenmarmelade
Normalt laver jeg marmelade af frosne bær. Når jeg har været i køkkenhaven og plukke 5 kilo jordbær, for dernæst at vaske og rengøre jordbær. Ja, så gider jeg ikke også skulle til at koge litervis af marmelade.
Jeg kommer de rengjorte jordbær på frost.
Imens jeg rengør jordbær, så sorterer jeg de mange friske jordbær. De små og grimme jordbær kommer på frost. De flotte jordbær kommer i en skål til spisning. Og endnu en skål med de kæmpe store jordbær skæres i skiver og bruges til vores morgenmad. De samme gentager sig, når hindbær sæson og brombær sæson starter. Dermed har vi friske bær til at spise, til fryseren og til morgenmad.
Fryser bær ned i kilo, så jeg kan lave en portion marmelade. Giver 8-10 glas. Det holder nogle måneder hos os. Også gentager jeg processen. Det gør det pludselig nemt og overskueligt at lave marmelade. Plus jeg behøver ikke tænkte så meget på holdbarhed.
Med figenmarmelade er det anderledes. Her bruger jeg friske figner. Kommer de modne figner i køleskabet en time, så er de nemmere at skrælle – uden at det hele splatter ud.
Man kan godt spise skrællen på figner. Til marmelade, så vælger jeg dog at skrælle de friske figner. Måske det ikke er nødvendigt, men tænker skrællen vil afgive bitterstof til ens marmelade.
Kommer fignerne i en gryde og bringer i kog. Lad dem koge møre – tager 4-5 minutter, når det koger.
Tilsæt pektin. Jeg bruger den orange fra Tørsleff, men findes forskellige mærker. Og alle har opskrift på, så det er egentlig lige til.
Til 500 g figner – som svarer til ca. 20 friske figner , når skrællet – skal tilsættes ca. 1 spsk pektin. Lad koge i 2 minutter. Og nu skal der tilsættes sukker.
Til 500g figner tilsætter jeg 200 g sukker.
Tilsæt sukkeret lidt af gangen, under omrøring. Kog op og kom på rengjorde og skoldede glas.
Voila, så er der hjemmelavet figenmarmelade. Prøv det! Det er virkelig lækkert.