page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Det mystisk… som bare pokker…

Altså vejret! Vintervejret, for at være helt præcis – hvis det overhovedet kan kaldes vintervejr. Sne og frost har vi ikke rigtigt set.

Frostvejr på Nymølle

December var nærmest frostfri. Tror kun vi havde nattefrost 1-2 dage. Faktisk lå temperaturerne nærmest konstant over 6 grader i december – mærkeligt vintervejr!

Vi nåede dog at få snevejr til juleaften, hvilket kom helt bag på alle i Nymølle. Decembervejret havde bestemt ikke lagt op til, at vi skulle have en hvid jul – det fik vi! Og det var noget så smukt!

Se Nymølle dækket i sne til juleaften her

Nytårsaften så heller ingen frost, men massevis af blæst og stormvejr i dagene efter – vi var uheldige at miste vores hønsehus i stormvejret. ØV!

Se vores ødelagte hønsehus her

Siden stormen 2. og 3 januar, så er temperaturerne godt nok faldet. Dog ikke voldsomt. Faktisk er mange af havens forårsblomster og forårsløg begyndt at komme op af jorden – alt for tidligt!

Og mens man tror, at foråret er kommet… Ja, så kommer frosten og dækker Nymølle i frost flere dage i træk. Sikke noget! Det har de små planter, som er på vej af jorden slet ikke godt af – selv vores tidligst blomstrende buske i haven er ved at springe ud. Det ender helt galt med haven blomster og buske, hvis ikke snart vejret normaliserer sig.

Det er jo heller ikke ligefrem fordi at blomster, træer og buske er blevet skånet igennem sommeren — tværtimod! Det har været vildt hårdt for alt i haven, med den varme sommer vi havde 2018.

Skal vi se positivt på, at vi nu har fået frostvejr på Nymølle, så kan skønheden fremhævet. Det er nu bare super smukt! Endnu en fordel ved frostvejr er at mange skadedyr i haven vil gå til – især dræbersneglen er ikke glad for frostvejr.

Så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!

Og vi har nu nydt dagen i haven, trods alt. Skønt at være i haven i frostvejr! Græsset knitrer under skoene og luften er skøn at indånde. Herligt!

Vi fik også – langt om længe – taget den skrækkelige parabol ned, som tidligere ejer har efterladt os. Det er dog ikke lige en, som vi “ser”… øjnene er oftest pejet nedad mod jorden i haven, fremfor mod skyen. Vi ser den dog – tydeligt – når vi vil tage et billede af huset i snevejr.

Nu er den væk. Herligt!

Toby nød virkelig også dagen i haven – især var han meget interesseret i at holde fuglene væk fra “hans” brød… Må vist hellere tilføje, at fuglene hurtigt fik spist brødet, vi havde lagt ud til dem – da først vi gik indefor og tog Toby med 🙂

2 Kommentarer

  1. Gitte
    Gitte 16. januar 2019

    Helt enig. Sikke et mærkeligt år vi har haft med vejret.

    Og godt i fik den grimme parabol ned. Forstår slet ikke folk, som vil have den slags grimme monstre hængende. Hæsligt!!!!!

    • Nymolle1900
      Nymolle1900 16. januar 2019

      hehe… ja, det var også på tid at den parabol kom ned.

      Hvorfor det skulle tage så lang tid, forstår vi ikke… men sådan er det jo engang imellem.

      Skøn weekend til dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *