Vi har fået sne på Nymølle – lige i tid til juleaften. Hele haven er dækket af et fint lag sne, så bliver det ikke mere julet.
Så blev det juleaften…
Kalenderlyset har talt ned til sidste tal – grannet er efterhånden også godt tørt. Nu er det d. 24. december. Vi skal fejre juleaften hos Runes forældre og er så småt ved at gøre klar til at køre hjemmefra.

Næsten synd ikke at skulle holde jul hjemme, når nu hele haven ligger dækket i sne – det er så smukt og viiiildt julet. Vi får altså ingen hvid jul, trods haven ligger dækket i sne – vi kører nemlig hen, hvor det regner… typisk dansk julevejr.
Hvid jul på Nymølle
Vi kan dog prale af at have fået hvid jul på Nymølle – trods vi ikke selv fejrer julen hjemme, men fejrer julen hos Runes forældre.
Hvem skulle egentlig også have troet at vi ville få hvid jul? December har været usandsynligt varm – kun haft 2-3 nætter med frostvejr.
Forhåbentlig får vi koldere vejr i januar og februar, ellers ender det med at både træer og forårsløg springer ud i december. Vi har allerede set flere af havens buske være klar til at springe ud, såvel som flere af vores forårsløg er begyndt at titte op af jorden – ikke helt godt.
Husk dyrene i julen
Vi har allerede været ude og fodre både får og fugle, så de kan have en god jul – næppe meget mad at finde for dyrene, når det hele er dækket i et lag sne.

Fårene har fået en god portion hø, såvel som halm i deres overdække. Og fuglene har fået både fuglekugler og frø.

Nu vil vi komme afsted til jul og julehygge. Bilen er skrabet fri for sne, læsset med pakker…
Rigtig glædelig jul til alle, som læser med her på bloggen.
God jul 🙂 Flot ser det ud
God jul – og mange tak 🙂 Det var så hyggeligt at vågne op til – især Toby var helt tosset med at vælte sig omkring i sneen.
Hvor er det flot! Skønt med sne – her regner det, så ingen hvid jul til os i nordjylland.