Tryk "Enter" for at gå til indhold

Tilberedning af flæskesteg

For mange en besværlig opgave – hvilket ikke er gjort nemmere af de mange opskrifter, anbefalinger og tips, trick og råd om tilberedning af flæskesteg.

Lad det hurtigt blive slået fast!

Det er – næsten – umuligt at ødelægge en flæskesteg.

Sprødt sværd kan fikses ved at sætte ovnen på grill – eller blot give flæskestegen længere tid i ovnen.

Og…

Man skal virkelig skamstege en flæskesteg, for at få en tør og kedelig flæskesteg.

En flæskesteg er trods alt ikke en mager ret – der er temmelig meget fedt på de udskæringer, som bruges til en flæskesteg. Og dermed også ret meget fedt til at sikre, at tilberedning af flæskesteg giver en velsmagende steg.

Faktisk handler det mest af alt – netop – om valg af udskæring. Altså valget af kød til tilberedning af flæskesteg, end det handler om selve stegningen.

Dårligst er ribbensteg. Bedst er nakkesteg – i hvert fald, hvis vi skal vælge.

Læs om valg af kød til flæskesteg her

Når det er sagt…

Så er tilberedning af flæskesteg naturligvis ikke uden betydning. Og med den rette tilberedning kan en flæskesteg gøres meget ekstra lækker og god.

Sprødt sværd, saftigt og velsmagende kød kan dog opnås med de fleste tilberedninger af en flæskesteg.

Den bedste flæskesteg opnås ved langtidstegning – og passer næppe til en almindelig hverdagsaften. Stegetiden er ca. 3 timer. Resultatet er så også en super lækker flæskesteg, med lækkert sprødt sværd og velsmagende kød

Naturligvis uden brug af grill i ovnen og høje temperaturer, hvilket blot resulterer i boblende sværd – som mest af alt ligner flæskesværd, fremfor sprød sværd på en flæskesteg.

For at få den bedste flæskesteg – i tilfælde du ikke har læst vores blogindlæg om valg af udskæring – så vælg en nakkesteg. Hold dig LANGT fra ribbensteg!

Bedste tilberedning af flæskesteg

Start med at lade kødet få rumtemperatur. En steg direkte fra køleskabet og ind i ovnen, fungerer ikke. Sørg desuden for at sværden er skåret – det er normalvis gjort hos slagteren.

flæskesteg tilberedning salt

Gnid sværden med salt. Sørg for at få salt ned i mellem rillerne – Dette tager tid, og bør ikke forhastes.

Læg nu flæskestegen med sværden nedad i en bradepande. Hæld 0,5-1 cm kogende vand i bradepanden og sæt stegen i en forvarmet ovn på 160 grader i 15 minutter.

flæskesteg tilberedning stegetid

Efter 15 minutter tages stegen ud af ovnen. Væsken kasseres. Stegen vendes og lægges på en rist – henover bradepanden.

Der kan lægges et løg, gulerødder og et æble i bradepanden. Dette vil give smag til sovsen.

Sæt stegen tilbage i ovnen og giv stegen 30 minutter. Fedt og kødsaft vil dryppe ned i bradepanden og brankes – dette er med til at give sovsen en karameliseret smag, såvel som give farve.

Efter 30 minutter i ovnen hældes 1 cm væske i bradepanden – pas på, da det let kan sprøjte.

Lad nu stegen stege videre ved 160 grader, så stegen alt i alt har stegt i ca. 3 timer – eller indtil en kernetemperatur på 65-67 grader. Lad stegen trække 10-15 minutter på et skærebræt – UDEN at dække den – og nu kan stegen skæres.

servering flæskesteg tilberedning

Voila!

Sådan tilbereder man den bedste flæskesteg – med garanti for sprødt sværd, saftigt og velsmagende kød. Og en FANTASTISK sky til at lave en formudabel brunsovs at servere til flæskestegen.

6 Kommentarer

  1. Bente
    Bente 25. december 2018

    NEMLIG! Det er præcis sådan, en flæskesteg skal laves – ikke noget med ildfastefade eller lignende.

    • Nymolle1900
      Nymolle1900 25. december 2018

      Præcis 😀 Det tager tid at lave en god flæskesteg – og der er kun den gode gammeldags metode at gøre det på 😀 Glædelig jul

  2. Lis
    Lis 23. december 2018

    Velbekom siger jeg bare! 😀 Lækkert ser det ud! God jul herfra!

  3. Niels
    Niels 22. december 2018

    Mums! Den ser ellers også bare virkelig lækker ud den steg!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *