Tryk "Enter" for at gå til indhold

Lykken er…

Sætningen kan afsluttet på 1000-vis af måder. Idag siger vi: Lykken er at kunne trylle en æblekage – af egne æbler – når der pludselig kommer gæster.

Når der pludselig kommer gæster…

Lad det lige hurtigt blive pointeret, at det altid er skønt med uventede gæster!

Udfordringen er blot, hvad byder man uventede gæster – når fryseren er tom for kage, som ellers lige kunne være lunet. Og skabene desuden også er tømt…

Januar er skabe og fryser, nærmest altid, tømt for kage…

– Køkkenskabene, da vi har fået rigeligt af julekager – og egentlig trænger til en kagepause.

– Fryseren, da det er den tid på året, hvor det er længe siden der er bagt – fik nok rigeligt af at bage for en stund, efter alt julebageriet.

En æblekage – helt præcis en bagt æblekage – det kan vi dog altid trylle. Intet er nemmere end at lave en bagt æblekage.

Eneste det kræver er æbler – burde sige sig selv – og lidt mel, kanel, sukker, vanilje og smør – eller i mangel af smør, så kan olie også bruges.

Tager knap 45 minutter at lave en æblekage. Rune tog vores gæster med en tur ud og se til fårene, såvel som se haven. Imens fik jeg hentet æbler i stalden – vi høstede i efteråret mange æbler fra vores æbletræer i haven, så vi har enormt mange æbler gemt til netop sådanne situationer.

Skønt at have egne æbler til en kage – eller ganske enkelt blot til at spise.

Opskrift på bagt æblekage

  • 6-8 æbler
  • 100 gr. smør (eller 1 dl olie)
  • Havregryn
  • 4 spspk sukker
  • Vaniljesukker
  • 2-3 spsk. Sukker
  • Kanel

Start med at tænke ovnen på 200 gr – så bliver ovnen varm imens kagen forberedes og kan hurtigere serveres. Skræl æblerne og skær dem i både. Læg æblerne i et ildfastfad, drys med 2-3 spsk sukker og 1 spsk kanel.

Lav nu dejen i en anden skål. Skær smør i små tern, hæld mel, 4 spsk sukker og havregryn over. Med fingrene – for at varme smøret – smuldres smøret rundt i melet. Det skal endelig ikke blive en dej, men skal netop blot være en smuldret dej.

Derfor også navnet “æble-crumble”, som en bagt æblekage hedder på engelsk.

Drys dejen henover æblerne, så de ligger på toppen af æbler. Sæt kagen i ovnen og bag i 30 minutter. Voila, så er der bagt en super lækker kage. Server med en kugle is eller cremefraiche.

Forresten…

Se lige en værtsgave – eller værtindegave, om man vil. Til havefolk, som vi er, hvad kunne så næsten være bedre end?

Okay! En decideret plante have også været velkommen…

Et frø. Helt præcis rigtigt mange frø – af planten mistelten. Det er dog et super hit hos os! Vi glæder os allerede til at skulle finde sted at sætte frøene i weekenden. Og krydse fingre for, at vi om nogle år kan se mistelten vokse i haven.

2 Kommentarer

  1. Nanna
    Nanna 17. januar 2019

    Mums! Ser da virkelig lækkert ud. Den opskrift må jeg prøve – det bliver dog med købeæbler, da jeg ikke har gemt æbler fra haven.

    • Martin - Nymolle1900
      Martin - Nymolle1900 18. januar 2019

      Hej Nanna

      Den var også super lækker! Og suuuuper nem at lave. Kan klart anbefales – og kan naturligvis sagtens bages med købte æbler. Det er skam intet problem. Skøn weekend til dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *