Godt nok er vi flyttet fra København og livet i lejlighed, men vi har fortsat viceværten Meyer fra Huset På Christianshavn med i tankerne, når der skal gøres forårsrengøring…
Forårsrengøring på Nymølle
Vinteren er slut. Og trods vejret er gråt og kedeligt, så kan vi tydeligt mærke forårsstemningen. Fuglene kvidrer lysting, haven er dækkes af forårsblomster og havens buske er på vej til at springe ud.
Vi har desuden allerede klippet stauderne ned, så de er forårsklar. Præcis ligesom vi allerede har klippet roser ned. Kartoflerne er også lagt til forspiring, så vi kan få tidlige kartofler.
Læs om beskæring af stauder her
Læs om forspiring af kartofler her
Faktisk har hele haven snart fået en forårsrengøring. Idag er turen kommet til vejkanten, langs hækken.
Nogle vil måske mene, at det er en fjollet opgave. Nogle vil måske bare springe over. Det er dog, så pænt, når det er gjort. Og det har den fordel at græsset ikke gror ud på vejbanen. Sand og jord fra vinterens mange biler, er trillet ind langt græskanten. Og græsset venter kun på at rykke 10-15 cm længere ud på vejen, når græsset begynder at gro.
Det er egentligt kommunens arbejde, men før de får fejet vejen, kan vi nok vente længe. Derfor har jeg fundet kost, skovl og trillebør frem – og får fejet vejkanten, langt vores græsplæne.
Hvad med Meyer?
Du tænker måske, hvad forårsrengøring har med Meyer at gøre – altså viceværten fra Huset På Christianhavn, Tv-serien på DR1.
Det skal jeg sige jer! Jeg tænker nemlig på Meyer, hver eneste gang jeg fejer. Ikke af den åbenlyse årsag, at Meyer var vicevært og i TV-serien altid gik rundt med en kost og fejede gadens brosten, før Olsen kom hjem og skældte ud.
Nej! Jeg tænker på Meyer af netop den årsag, at han på mange måder har lært mig at feje.
Meyer lærte mig at feje
Er man fan af Huset På Christianshavn, hvilket jeg er, så vil man i afsnit 49 opleve Meyer lave en fantastisk beskrivelse af kunsten at feje.
Det er så korrekt sagt! Og sagt, som kun Meyer kunne gøre det.
Egentlig lidt sjovt, at Huset På Christianshavn i skrivende stund har 49 års jubilæum – og det afsnit jeg netop taler om er afsnit nr. 49.
Det lærte jeg ved at google, hvornår serien er fra. 1959 sendte DR1 første afsnit af Huset På Christianshavn.
Jeg sender altid en tanke til Meyer, når jeg bruger en kost. Og tænker altid: “kosten skal ikke stødes i jorden”, “kosten skal glide henover jorden”, “lad kosten gøre arbejdet” og “rolige strøg, ellers flyver sandet bare rundt”.
Det lyder måske fjollet, men sandt er det. Og jeg er nu blevet ganske god til at feje – takket være Meyer fra Huset På Christianshavn.