Tryk "Enter" for at gå til indhold

Tidlige grøntsager fra køkkenhaven

Nattefrosten skræmmer mange – og udskyder konstant tilplantning af køkkenhaven, såvel såning af grøntsager. Her i haven har vi dog massevis af tidlige grøntsager i haven, som snart skal høstes.

Dyrkning af tidlige grøntsager

Vintervejret holder godt nok ved i år. Så sent som i nat, havde vi nattefrost igen. Forrige morgen vågnede vi til et fint lag sned udover hele haven. Det er helt tosset, når kalenderen snart skriver maj.

Med den fortsatte nattefrost, så har vi endnu ikke sået langt størstedelen af vores grøntsagsfrø i køkkenhaven. Andre frø er dog sået for længst – og allerede ved at spire frem, så vi snart kan begynde at høste friske grøntsager fra haven.

Det vil mange måske tænke er meget tidligt. Det er det måske også, hvis man blot køber standard grøntsagsfrø i supermarkedet.

Men tænk lige! Førhen fandtes hverken fryser eller køleskab, for – faktisk ikke så mange år siden – var man afhængig af at køkkenhaven forsynede spisebordet med grøntsager. Og det skulle ske allerede fra tidligt på året – eller rettere sagt fra slutningen af vinteren, hvor fadeburene var ved at være tømte.

Der findes massevis af grøntsager, som er specielt fremavlet til at modstå frost – eller i hvert fald håndtere frost bedre end andre grøntsager.

De fleste er sikkert klar over at grønkål netop skal have frost, for at bladene smager godt. Grønkål er en rigtig god vinterafgrøde. De færreste er dog opmærksom på, at der også findes salat, ærter og mange andre grøntsagssorter, som tillader tidlige grøntsager i haven. Alene af den årsag, at grøntsagerne er fremavlet til at klare frostvejr.

Mange af disse grøntsager stammer sågar fra rusland, hvor vintervejret er noget hårdere på disse årstider. Med andre ord, det burde altså intet problem været at dyrke tidligere grøntsager i haven, med den smule nattefrost vi plages af endnu, på denne årstid.

Tidlige kartofler under fiberdug

tidlige kartofler grøntsager

Det er mere end 1 måned siden, at vi lagde de allertidligste kartofler i jorden. Altså kartofler, som først er forspiret indendøre. Og hvor jorden er opvarmet med plastik, såvel at rækkerne med kartofler er dækket af halm, fiberdug og klar plastik.

Klar plastik blev fjernet efter 14 dage, for derefter at sikre nedbør til kartoflerne. I første omgang var plastik og ligeledes halm dog nødvendigt – i år i hvert fald – da vi altså havde ret mere frost i midt marts.

Nu er kartoflerne spiret frem. Halmen er fjernet og kartoflerne er hyppet. Og grundet vi næsten igen regnvejr har fået dette forår, så begynder vi også at vande.

Efter hypning lægges fiberdug igen på jorden. Ville vi normalt ikke gøre, men nattefrosten holder altså ved i år. Og nu har projekt tidlige kartofler stået på siden februar, hvor plastik blev langt på jorden og kartofler langt til forspiring – så nu skal det ikke ødelægges, førend vi kan høste de første tidlige grøntsager i haven i form af tidlige kartofler.

Læs om dyrkning af tidlige kartofler her

Den med tidligere kartofler kender de fleste vist efterhånden. Det er også skønt med tidlige kartofler – og har man plads i køkkenhaven, så vil jeg da klart anbefale at komme tidligt igang med dyrkning af kartofler.

Der er dog massevis af andre tidlige grøntsager, som nemt kan dyrkes i haven – faktisk også flere, som fint kan dyrkes uden brug af fiberdug, plastik og lignende tiltag. Pointen er blot at sætte fokus på de tidlige grøntsagssort og tidlige grøntsagsfrø.

Tidlige grøntsager i haven

tidlige grøntsager fra haven asparges dyrkning

En herlig tidlig grøntsag er asparges. Fra slut april kan høstes i massevis af asparges i haven, hvis man har anlagt et asparges bed. Og asparges har desuden den fordel at de kommer igen år efter år. Her i køkkenhavne er de første skud netop kommet frem. I løbet af en uges tid, så vil vi kunne høste de første asparges. Det er da vidunderligt.

Læs om anlæg af aspargesbed her

tidlige grøntsager fra haven dyrkning forspiring ærter tidlige
Tidlige ærter skyder frem

De tidlige ærter er også netop begyndt at bryde jordoverfladen. Det er kun 10 dage siden jeg såede ærter i haven. Sorten er Douce Provence, som er en virkelig god tidlig ærtesort. Klarer fint nattefrost – og spirer fint frem nu, trods vi har haft nattefrost næsten hver nat siden jeg har lagt ærter i jorden.

Læs om dyrkning af tidlige ærter

Nå ja! I skal også lige se vores salat. Gror i rækkerne imellem de tidlige kartofler.

Tidlige grøntsager fra haven salat vintersalat såning dyrkning

Mange vil sikkert sige, at salat først spirer ved 10 grader. Det er i hvert fald det, som vi normalt lærer. Og det er det, som står på nærmest alle frøposer med salatfrø – og anbefales i næsten samtlige vejledninger til dyrkning af salat.

Men ingen regler uden undtagelser, som et ordsprog fint lyder. For salatsorten Little Gem, gælder at den spirer fint frem ved lavere temperaturer. Og modsat de normale salatsorter, så bukker blande ikke under af nattefrost.

Jeg dyrker den under fiberdug, for at komme tidligere igang. Og det fungerer super fint. Om 14 dage regner jeg med at kunne høste frisk salat fra køkkenhaven. En anden tidlig salatsort er arctic king. Den forspirer netop i vindueskarmen – og venter på at blive plante ud i weekenden.

Så! Lad værre at stol blindt på frøposerne. Begynd at undersøg de gamle sorter, som er fremavlet til at give tidlige grøntsager i haven – altså, hvis man gerne vil dyrke tidlige grøntsager. Det er faktisk ikke besværligt. Og er muligt uden drivhus, mistbænk, varmlamper osv. osv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *