Tryk "Enter" for at gå til indhold

Tid til såning af tidlige ærter…

Vi er gået helt ærte tossede denne weekend. Lørdag fik vi priklet ærteblomster om, sat de tidlige ærter i blød og idag er det tid til såning af ærter i køkkenhaven. Få komplet guide til dyrkning af ærter her!

Forspiring af ærter

Når det kommer til dyrkning af ærter, så er det ikke nødvendigt med forspiring. Altså forspiring af spiseærter. Mange steder nævnes det ellers at ærter kan forspires i marts. Det er efter min mening spild af tid.

Noget andet er det med ærteblomster. Ærteblomster kan ikke spises, men nævner det alligevel. Ærteblomster skal forspires. Martin startede med forspiring af ærteblomster i februar og fik priklet ærteblomster om igår. Læs om forspiring af æterblomster her

Ønsker man tidlige ærter, så handler det om at vælge den rigtige sort til dyrkning af tidlige ærter.

Så lad endelig værre med at brug tid på forspiring af ærter. De fine rødder hos ærter bryder sig desuden ikke om at blive plantet om og flyttet. Rødderne skal helst forstyrres så lidt, som muligt.

Tidlige ærter og tidlige ærtesorter

Helt enkelt kan ærtesorter inddeles i tre kategorier: tidlige ærter, mellem tidlige og sene ærter.

Der findes mange tidlige ærter. Jeg kender slet ikke dem alle, men har prøvet nogle forskellige sorter. Min personlige favorit af tidlige ærter er Douce Provence.

Tidlige ærter kaldes også ofte for vinterærter – det er det samme. Mere eller mindre. Vinterærter er mere hårdføre og kan faktisk sås i efteråret for en meget tidlig ært. Modsat de fleste tidlige ærter, som blot sås i foråret.

Douce Provence er en vinterært, så kan sås i det tidlige forår uden problemer. Jeg har aldrig forsøgt mig med efterårssåning af ærter, men leger med ideen – skal jeg, så bliver det Douce Provence.

En anden lækker tidlig ært er Hurst Green. Den er ikke helt så hårdfør, så her i haven bruger vi den mest som mellemtidlig ært – altså såning i maj.

Normalt begynder vi såning af tidlige ærter i slutningen af maj. I år har vintervejret dog været ekstra hårdt. Så sent som i nat, havde vi nattefrost. Jeg havde leget med ideen at skaffe fiberdug og lægge over, men har droppet det – og derfor begynder vi først dyrkning af ærter nu. Noget senere end normalt, men kun 2-3 uger.

I maj sås de mellemtidlige ærter – her i køkkenhaven er det Kelvedon Wonder og Hurst Green. Og i løbet af juni, så sås de sene ærter. Af sene ærtesorter sår vi Utrillo. En rigtig lækker sen ært, som ikke bliver trævlet og kedeligt – som mange sene ærter gør, pga voksekraften pga sommervarmen.

Med fordeling af forskellige ærtesorter, så har vi høst af ærter fra juni og indtil godt ud på efteråret. Lækkert!

Blødlægning af ærter

Jeg nævnte at forspiring af ærter er spild af tid. Og egentlig blot skader mere end det gavner, da det skaber unødvendig forstyrring af rødderne hos ærterne.

Blødlægning af ærter er dog en enormt god ide!

Jeg lagde Douce Provence i vand i aftes. Nogle helt tørre, kedelig ærter jeg lagde i vand. Har skiftet vandet 3-4 gange siden. Og idag har jeg de lækreste fede, store og sprøde ærter, perfekt til såning af ærter.

Klargøring af bed til dyrkning af ærter

Jeg har nævnte det et par gange nu. Rødderne fra ærter skal helst ikke forstyrres. Det betyder også at det er en rigtig god ide at sørge for at plantestedet til dyrkning af ærter er helt rent for ukrudt.

Vi forsøger altid at holde køkkenhaven ren for ukrudt. Normalt sker lugning i køkkenhaven blot med kultivator, for at løsne jorden og få forstyrret rødderne – og ligeledes få rødderne op til overfalde, så solen kan svitse og udtørre rødderne.

Sådan er det dog ikke ved dyrkning af ærter. Her starter jeg med at luge hele bedet for alt ukrudt. Jeg gør det ved håndkraft, hvor jeg hiver alt ukrudt op.

ukrudt lugning ukrudtbekæmpelse ukrudtfri

Efter lugning af ukrudt i køkkenhaven – rettere sagt højbedet, som i år er forbeholdt ærter – så får jorden en tur med kultivator.

Vil lige tilføje – apropos min kommentar med: “højbedet, som i år er forbeholdt ærter” — køkkenhaven består af 16 højbede. 2 højbede pr. sædskifte, hvilket giver os et sædskifte i køkkenhaven på 8 år. Det er vigtigt ved økologisk dyrkning af grøntsager i køkkenhaven. Hvert højbed er 3,5×1,5 meter.

Eftersom jorden er luget for ukrudt, så handler turen med kultivator mest af alt om at sikre en lækker løs og luftig jord. Det foretrækker ærter nemlig.

Efter turen med kultivator, så river jeg bedet. Her sørger jeg for at jorden bliver helt plan. Vi arbejder ud fra no-dig metoden i vores køkkenhave – giver måske sig selv, da alt er inddelt i højbede. Helt enkelt betyder no-dig at vi ikke graver jorden, ej heller vender jorden årligt som mange gør. No-dig kræver til gengæld også at der ikke må trædes i jorden, for at undgå jorden bliver hård. Derfor praktisk med højbede.

dyrkning af ærter tidlige ærtesorter plantning

For nemt at kunne så i midten af et af vores højbede, så har vi derfor nogle lange brædder. Ved at træde på brædderne minimerer vi trykket på jorden, så vi bibeholder den porøse jord. Idag har jeg lagt to brædder, ét på hver side af hvor ærterne skal sås. Det præcise sted til dyrkning af ærter er afmærket med en udspændt snor.

Guide til såning og dyrkning af ærter

dyrkning af ærter tidlige ærtesorter plantning

Snoren markerer egentlig ikke, hvor ærterne skal sås. Snoren markerer hvor jeg senere vil placere opbinding til ærterne. Jeg sår én række ærter på hver side af snoren. Og det gør jeg ved først at trække en rande langt hver side af snoren. I randen vander jeg, således at det er ærterne der får vandet – og ikke de ukrudt frø i jorden, som endnu er dvale.

dyrkning af ærter tidlige ærtesorter plantning

Ærterne placerer jeg i zigzag på hver side af snoren, med 7-8 cm imellem hver ært i rækken. Efter jeg har lagt ærterne ud, så bruger jeg en finger til at stikker ærterne ned i jorden. Ærterne skal ca. 4 cm ned i jorden.

dyrkning af ærter tidlige ærtesorter plantning

Efter jeg har fået stukket alle ærterne i jorden, så vandet jeg endnu engang. Og skubber lidt jord henover rækkerne med ærter, for at sikre ærterne er ordentligt begravet. En rive kunne bruges hertil, men jeg løber blot rækken over med fingrene – og får dækket rækkerne med fingrene, som en rive.

Og det er egentlig det. Så er ærterne sået. Nu er det blot at vente på fremspiring. Lugning bruger jeg ikke yderligere tid på. Det er ikke nødvendigt, da jeg har været jorden godt over. Når vi kommer til maj og de næste rækker i højbedet skal plantes til, så løber jeg jorden igennem med en kultivater og en rive – men holder mig i pæn afstand til de fremspirede ærter, for at undgå at genere rødderne.

dyrkning af ærter tidlige ærtesorter plantning

Super nemt. Nemmer kan dyrkning af ærter ikke gøres. Og nu kan jeg fjerne snoren, såvel de udlagte brædder til at gå på. Førend jeg fjerner brædderne, så får jeg opsat støtte til ærterne.

Opbinding af ærter og støtte til ærter

Egentlig er det ikke nødvendigt at tænke på støtte til ærter de første uger. Det er først når ærterne er 15-20 cm over jorden at opbinding af ærter er nødvendigt. Til den tid ligger ærterne dog henover jorden og det er besværligt at komme til at sætte støtte til ærter op. Derfor gør jeg det allerede nu. Nu har jeg også brædderne lagt ud i jorden, så at vente vil blot være fjollet.

Douce Provence bliver 60-80 cm høj. Støtte til ærter ville være fint på 50 cm, da ærten blot kan vælte ned på modsat side. Nu har jeg dog sået ærter på begge side, så jeg sætte et 70 cm hegn til ærter op.

dyrkning af ærter tidlige ærtesorter plantning støtte opbinding

Og jeg bruger netop blot hegn til ærter – eller rettere sagt jeg bruger et såkaldt hundehegn, som støtte til ærter. Det fungerer super fint. Det er billigt at udskifte, når den tid kommer. Det løser opgaven og grimt synes jeg ikke det er.

Et alternativ kunne være rionet, men det er temmelig dyrt. Egentlig også lidt voldsomt med rionet, som støtte til ærter. Alt for kraftigt til hvad behovet er. I hvert fald for tidlige ærter. Måske kæmpe ærter ville det være smart med rionet – kæmpe ærter er oftest sene ærter. Vi har endnu ikke forsøgt os med kæmpe ærter, da vi har klaret os fint med de lave og mellemhøje sorter – de er også lettere at plukke, da planterne ikke er mere end 70-120 cm over jorden. Noget andet at plukke ærter i 2 meter højde, eller 3 meter som nogle kæmpeærter bliver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *