Tryk "Enter" for at gå til indhold

Nødvendigt med kompostorme?

Først en lille advarsel. Det skal handle om kompostorme – og jeg har naturligvis et vældig godt billede af alle de mange regnorme i vores kompost.

Forvandel haveaffald til kompost

Vi har en fantastisk kompostbeholder i haven. Den er bygget af Martin, som mere eller mindre er bygherre på alle vores projekter.

Denne weekend havde jeg lokket ham til at samle et lille drivhus til os. Okay! Måske mest til mig og mine chilier. Ikke noget fancy drivhus. Bare et lille bitte drivhus fra byggemarkedet, købt til et par tusinde.

En fin start, så jeg kan få bedre gang i dyrkning af chilier. Så må det “ordentlige” drivhus til køkkenhaven komme på sigt.

Nå! Det var et sidespring, men nøj jeg glæder mig til at få et drivhus. Hidtil har vi dyrket alting på friland. Det fungerer super fint – selv med tomater på friland. Chili går det ok med, men et drivhus ville gøre det nemmere.

Vores kompostbeholder består af tre rum. Det er så smart! Fylder ALTID haveaffald i først rum. Efter 6 mdr flyttes indholde fra først rum over i midterste rum. Efter 6 mdr mere, så flyttes indholdet fra midterste rum til sidste rum.

Læs om vores hjemmelavet komposteholder her

kompost kompostbeholder 3 rum

Der går altså 12 mdr fra vi starter komposteringen, til vi kan hente super lækker kompost jord ud i den anden ende. Når vi flytter haveaffaldet fra et rum til det næste, så vendes – og iltes – komposten.

Samtidigt tager vi lejligheden til at tilføre lidt ekstra, afhængig af hvad komposten mangler. Er komposten meget brun, så tilføjes noget grønt – og omvendt.

Virkelig nemt. Og ikke til at fejle med, følger man vores metode.

Kompostorme og regnorme

Kompostering kan dog hurtigt gøre besværligt. Og her er det store dilemma oftest tålmodighed. Vil man speede komposteringsprocessen op, så kan det gøres på forskellige måde.

Der kan sættes mere fokus på varme, lag op bygning af komposten og brug af kompostorme.

Med fokus på det hele, så har man hurtigt fyldt sin kalender med kompost.

Hver sin smag. For os er kompost dog noget, som skal være nemt – og fjerne behovet for at fjerne haveaffald fra haven, såvel bidrager med god gødning til haven.

Vil ikke gå ind i optimeret lag op bygning af komposten, såvel regulering og styring af varmen.

kompostorme regnorme kompost kompostering haveaffald

Jeg vil dog tale om regnorme. Ikke kompostorme, helt almindelig danske regnorme.

Indskyder lige. Kompostorme og regnorme hører til samme ledormefamilie og kan i bund og grund det samme med haveaffald. Kompostorme vokser dog hurtigere og spiser mere, hvorfor mange vælger at købe kompostorme til deres kompost.

Vores kompost ordnet af helt almindelig danske og hjemmehørende regnorme. Og vores kompost er FYLDT med regnorme.

kompostorme regnorme kompost kompostering haveaffald

Det er virkelig helt vildt, som komposten er proppet med regnorme. Nogle vil måske sige, at det er ulækkert. Jeg synes det er fantastisk. Tænk lige, at så små dyr kan forvandle alt vores haveaffad til kompost. Det er da imponerende.

Ovenstående foto med regnormene er taget i starten af februar, da vi vendte andet kammer i kompotbeholderen til tredje og sidste kammer. Andet kammer var nærmest helt levende. Så fedt at se.

Og ja! Kompostorme kunne have speede komposterings processen op, men hvorfor begynde at indføre orme i haven – når de kommer helt af sig selv? Og gør arbejdet godt, de regnorme som er her?

Ulempen ved kompostorme er desuden at de ikke graver sig ned om vinteren. Derfor skal man påberegne at købe nye kompostorme hvert forår. Plus ens kompost vil stå stille henover vinteren – hvis vi som i år, får hård frost først på vinteren.

Det problem har man ikke med regnorme. De graver sig bare ned, når det bliver koldt – og vender retur straks vejret igen tillader det. Så ja, der var et vældig liv i komposten i starten af februar, da vi havde dejligt solskin.

2 Kommentarer

  1. Annemette Arent
    Annemette Arent 18. april 2023

    Kære Rune og Martin
    Hvis man laver et vinterskjul (dvs et dybt hul under kompostbeholderen som man fylder med grene og kviste) kryber kompostormene der ned når der er hård frost. Og de er som regel i gang hele året. Jeg har to plast kompost tønder med kompostorm, og ormene er aktive hele året. Komposten danner varme, så der er lunere. Ormene dør ikke, jeg har haft mine i mange år. Så ulemperne ved kompostorme er svære at få øje på – Med mindre man som I siger, synes de er ulækre.

    • Rune
      Rune 19. april 2023

      Hej Annemette

      Herligt du kigger med – og beklager, om vi har formuleret os dårligt.

      Vi synes bestemt ikke orme – ej heller kompostorme – er ulækre. De er FANTASTASTISKE! Og vi er super glade for at have orme til at hjælpe os.

      Pointen med blogindlægget er blot at fremhæve at indkøb af kompostorme BESTEMT ikke er nødvendigt. De hjemmehørende orme, er super fine at bruge – nøjes med om du vil. Det gør vi og det fungerer super fint 🙂

      Vh. Rune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *