page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Et herligt eftermiddags “job”…

Nogle tager i fitness efter arbejde. Jeg har taget et par timer i haven med optagning af kartofler – Det må kaldet ryg og lår træning, såvel træning til overarmene.

En af sensommerens GLÆDER!

Martin havde et blogindlæg, i lørdags, om sensommer på terassen. Der fik han fremhævet nogle glæder ved sensommer i haven. Og jeg er helt enig! Martin glemte dog helt køkkenhaven. Jeg vil derfor tilføje. En af de helt store glæder ved sensommer i haven er at køkkenhaven virkelig bare bugner.

Læs om sensommer i haven her

Her i sensommeren er køkkenhaven virkelig på sit højeste. Salat, porrer, rødbeder, bladselleri, gulerødder, persillerod – jeg kunne blive ved. Kan slet ikke huske, hvornår vi sidst har købt grøntsager. Vi henter det hele i køkkenhaven fortiden. Det er da virkelig en af de helt store glæder ved sensommer i haven.

Nu jeg er ved at fremhæve glæder ved sensommeren, så er jeg også nødt til at fremhæve de mange skønne sensommer blomster i haven. Martin har for et par uger siden laven endnu en flot opsætning af krukker med sensommer blomster. Læs om sensommer blomster her

Optagning af kartofler

Idag er tiden kommet til at få gravet vinterforrådet af kartofler op. Var hjemme fra arbejde kl. 16 idag og kom hurtigt i havetøjet, så jeg kunne nå et par timer i haven. Herligt!

Tiden er brugt på optagning af kartofler – eller som kroppen fortæller mig her til aften, træning.

Havearbejde er god træning til hele kroppen. Og vil da egentlig sige skånsom træning. Optagning af kartofler er dog et af de lidt hårdere havejob. Der er mange ture op og ned – og i en leret jord, som vores, skal der arbejdes meget med greben.

Utroligt at tænke på, at det var i marts vi lagde kartofler. Sidenhen er en enkelt kartoffel blevet til mange – rigtig mange kartofler. Kartoflen er da virkelig en herlig grøntsag. Udbyttet er altid rigtig godt.

Læs om dyrkning af kartofler her

Vi lægger flere sorter. En tidlig kartoffel – hamlet – den spiser vi hele sommeren. Det er denn sort vi endnu spiser, hvilket vi fortsætter med en månedstid endnu. Derefter går vi over til de gode gemme kartofler – Sava og King Edward.

Det er de to sidstnævnte, gemme kartofler, som jeg idag er i haven og ved at grave op. Kartoflerne gemmes i kasser, som stables og stilles mørk og køligt – frostfrit – i værkstedet. Derved kan vi hente kartofler hele vinteren. Faktisk er vi stort set selvforsynende med kartofler hele året rundt.

Vores selvforsyning med kartofler må dog blive et senere bloginglæg. Efter et par timers “træning” med optagning af kartofler, dernæst madlavning og lidt praktisk husarbejde, vil jeg nu på sofaen. Derfor et lille kort blogindlæg idag.

God tirsdag aften! Nu vil jeg tage kaffen og min avis og slappe af resten af aftenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *