Tryk "Enter" for at gå til indhold

Noget havearbejder er bare mere arbejde…

Vi er igang med fjernelse af græsplæne i køkkenhaven, så der kan laves vedligeholdelsesfrie stier i stedet. Og ja! Det er et knokkel arbejde…

Fra græsplæne til køkkenhave

Vi vidste at det ville komme. Det har hele tiden været planen at vi ønskede at fjerne græsset omkring vores højbede i køkkenhaven. Da vi sidste sommer anlagde vores køkkenhave og fik bygget vores fine højbede, så var køkkenhaven en stor græsmark.

Højbedene blev etableret uden gravearbejde. Højbedene blev placeres ovenpå græsset. Græsset blev dækket med pap og ovenpå blev fyldt lækker kompostjord.

I mere end et år har vi klippet græsset i køkkenhaven –såvel trimmet græskanter langt højbedene. Nu skal det være ovre. Vi bruger alt for meget tid på at klippe græs. Eller rettere sagt Martin gør, for det er nu mest ham, som bruger plæneklipperen. Jeg kan faktisk ikke få lov. Martin nyder at klippe græs. Vi er dog begge enige om at græsset i køkkenhaven skal væk.

Derfor er vi godt igang med fjernelse af græsplæne omkring vores højbede.

Fjernelse af græsplæne

Vi fjerner den gamle græsplæne ved håndkraft – spadestik efter spadestik arbejder vi os frem.

Der findes måske en nemmere måde. Måske der ligefrem findes en maskine til at fjerne græsplæne – en græs afskræller maskine. Ved det ikke, det gør der sikkert.

Nogle ville måske bare give græsplænen roundup. Vi bruger dog ikke gift her i haven. Og da slet ikke i vores køkkenhave, hvor vi skal spise afgrøderne – såvel har vores bistader stående

En nem måde til at fjerne græs kunne være, ligesom vi gjorde med højbedene. Ganske enkelt at dække græsset med pap og ovenpå lægge flis, sand eller anden belægning. Det ville dog ødelægge ideen med vores højbede. Vi ville få hævet niveauet og få belægningen ført op på siderne af højbede.

Derfor arbejder vi os frem, spadestik efter spadestik – og får langsomt fjernet alt græsplæne på stierne i vores køkkenhave.

Planen er at der skal lægges et 10-15 cm lag af flis, som stier. Nu vi er igang med at grave op, så har vi dog en ekstra plan. Vi vil have nedgravet vandslanger i køkkenhaven – og dermed etableret automatisk vanding af køkkenhaven. Dermed slipper vi for at klippe græs i køkkenhaven, såvel for at vande køkkenhaven. Vi kan istedet bruge tiden på det, som vi virkelig gerne vil med køkkenhaven. Nemlig at dyrke afgrøder til spisebordet.

fjernelse af græsplæne græskanter

Vores køkkenhave er temmelig stor, så fjernelse af græsplæne tager tid. Vi deler blot arbejdet op – både for at vi ikke kører surt i det, men især også for at skåne kroppen.

Vi har allerede været igang nogle uger. Vi tager 30-60 minutter hver dag. Super god motion.

Genbrug af græstørv og græskanter – efter fjernelse af græsplæne

En ting er selvfølgelig at grave græsplænen af. I ordet fjernelse af græsplæne ligger også, at græstørvene skal væk. Vi bruger dog ikke tid på at køre på genbrugspladsen med alle græstørv.

Faktisk kører vi aldrig på genbrugspladsen med noget fra haven. Det er vores lukkede system, hvor vi sørger for at genbruge alt vores haveaffald – mest bliver til kompost, til jordforbedring. Læs om hjemmelavet kompost

Når det kommer til græstørv efter fjernelse af græsplæne – eller bare efter fjernelse af græskanter, for at stramme havens bede op – så genbruger vi til at skabe nye bede. Eller rettere sagt vi genbruger græstørvn til at skabe niveauforskelle.

Tidligere har vi brugt græstørv til at støtte anden og tredje række sten i vores stendige og stensætning. GENIALT dertil. Nu har vi dog ikke lige gang i nye stendiger, men græstørvene skal alligevel blive i haven. Og de mange græstørv fra køkkenhaven, såvel græstørv fra etablering af de seneste bede vi har anlagt, får nyt liv, som fundament i en langt nyt bed vi er ved at anlægge langt hækken.

græskanter græstørv haveaffald

Enhver kan vist se, at der er kørt mange læs græstørv. Hækken ligger 70-80 cm højere end græsplænen – da niveaut udenfor haven er det højere. Nu laver vi et langt bed langs hækken, hvorfor vi får genbrugt alle græstørv fra fjernelse af græsplæne i køkknehaven til dette.

Græstørvene vendes blot med bunden i vejret, så går græsset ud. Ganske nemt. For at bekæmpe ukrudt og senegræs, så lægges ovenpå det hele et lag af pap og ovenpå der et lag af god kompost. Det skal nok kvæle senegrøs, såvel genstridigt ukrudt. Og vi får den mest fantastisk lækre muldjord til vores nye bed langt hækken.

Nu fik jeg nævnt græskanter – eller rettere sagt genbrug af græskanter. Lad det derfor også blive tilføjet at det bedste tidspunkt til beskæring af græskanter er i januer og februar, hvor jorden er frossen. Det gør det SUPER nemt at få lige linjer – og få skåret græskanter helt lige. Læs om beskæring af græskanter her

2 Kommentarer

  1. Katrine
    Katrine 8. september 2023

    Tak for at dele processen. Jeg er stor fan af at genbruge materialer i haven og genanvende dem, så man holder næringen der. Jordbunkerne er en super måde at skabe mikroklimaer rundt om i haven.
    Jeg har læst man kan få en maskine til fjernelse af græsset – som hedder en græstørvskærer.

    • Rune
      Rune 11. september 2023

      Hej Katrine

      Velbekom 🙂 Og herligt du læser med 🙂

      Du har hetl ret, men ikke mange steder de lejer sådan en ud… og det er nu ikke fordi, at det er mere besværligt end det er med spade og trillebør 🙂

      Skøn uge til dig.

      Vh. Rune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *