Når først en blomstereng er anlagt – eller vild have, om man vil – så er pasning nemt. Pasning af blomstereng kræver blot slåning én gang årligt… NEMT!
Årlig pasning af blomstereng
Ikke noget med kalk eller gødning – absolut ingen gødning. Ikke noget med slåning af græsset flere gange om ugen. Pasning af blomtereng er ENORMT nemt kontra pleje af græsplæne og alt anden pasning af haven.
Nu var arbejdet dog ikke årsagen til anlæg af vores blomstereng. Vi anlagde vores blomstereng fordi vi ikke brugte alt græsset til noget. Det var blot en dårlig vane, at vi gik og klippede græsset i frugthaven – og fastholdelse af en dårlige tradition, at vi skulle have en græsplæne.
Netop nu er vi igang med den årlige pleje af vores blomstereng. Den årlige vedligeholdelse af blomstereng, så vi først og fremmest sikrer at det hele ikke bare bliver græs, men så vi også får flere og flere blomster.
Vi er ganske enkelt igang med slåning af græsset på vores blomstereng. Eller rettere sagt, slåning af vores blomstereng gjorde vi starten af september. Nu har vi været igang med at rive alt det slåede sammen og få det kørt væk.
Lær hvornår blomsteren skal slås her
Vi gemmer det slåede til vinter, hvor vi bruger det til foder til dyrene. Derved går intet til spilde. Og nej, man må endelig ikke lade afklippet ligge. Det vil tilføre næring til jorden, som man netop ikke ønsker for en blomstereng. Des mere næring, des mere græs. Det mindre næring, des mindre græs og dermed mere plads til vilde blomster.
Faktisk slutter pasning af vores blomstereng ikke her. Efter vi har fået fjernet det afklippede græs, så fortsætter vi den næste måned med løbende at klippe blomsterengen kortere og kortere med plæneklipperen – med opsamler, så afklippes fjernes. Derved bekæmper vi græsset mere og mere. Om nogle år, kan vi slutte med plæneklipperen. Indtil blomsterne har det fulde overtag, så fortsætter vi dog med at nedkæmpe græsset.
Vedligeholdelsesfri have – nem vild have
Nogle vil måske sige at det ikke er en vild have, når vi bruger tid på at først at slå vores blomstereng, dernæst fjerner afklippet og efterfølgende klipper vores blomstereng med plæneklipperen.
Det er dog en misforståelse at tænke, at en vild have er en vedligeholdelsesfri have.
Det afhænger i hvert fald af, hvordan man ser på vild have. I vores definition af vild have, så handler vild have ikke om at lade stå til og klare sig selv. Dermed vil resultatet alligvel blot blive at det hele først forvandles til græs, for dernæst at springe i skov. Vild have handler for os, om at sikre plads til de planter og insekter, som har det hårdt – altså de dyr i naturen, som der bliver mindre og mindre plads til. Hertil er en blomstereng en rigtig god løsning, men en sådan blomstereng kræver pasning, for at give plads til de vilde blomster.
I naturen vil en blomstereng blive vedligehold af store græsspisende dyr, skovbrande og lignende. Næppe nogen, som lader flere hundrede krondyr komme på besøg i deres have – flere gange i løbet af efteråret og vinteren – og spise alt græs, såvel trampe det hele ned.
Kort sagt, lade dyrene, slå græsset og fjerne afklippet, således at vilde blomster får plads til at spire frem.
Det er derfor vi gør det med le, rive og plæneklipper. Resultatet en blomstereng, hvor der bliver mere og mere plads til vilde blomster – hvor græsset holdes nede – således at der bliver plads til den virkelig vilde nature.
Kaldet det bare kunstigt skabt vild have, hvis det er. Gevinsten er plads til de virkelig vilde insekter – eller sagt på en anden måde, de udrydningstruede dyr i Danmark.