page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

NU skal det nye bed plantes til

Nogle planter spirer endnu i vinduet, men størstedelen af planterne er klar til plantning – og nu ska det nye store staudebed i fuld sol plantes til.

Staudebed i fuld sol

Størstedelen af haven venter mod syd. Endnu er der ikke meget til at skabe skygge, så havens bede foran huset ligger i FULD sol.

Mange vil måske mene, at det er fantastisk med meget sol i haven. Det er det da også. Vi klager ikke. Det stiller dog temmelig store krav til planterne, når de skal vokse i fuld sol – vel at mærke, hvor bedet på intet tidspunkt i løbet af dagen får skygge.

Vi har allerede anlagt to store staudebede i fuld sol. Dengang var farvetemaet pink.

Se haveplan for pink staudebed her

Nu anlægges endnu et staudebed i fuld sol. Denne gang er farvetemaet lilla og pink.

Har allerede vist haveplanen for bedet i et tidligere blogindlæg, for nogle dage siden – Se haveplanen for lilla staudebed her

Det lilla staudebed vil klare sig rigtig godt i delvis skygge i løbet af dagen, men klarer sig også godt i fuld sol – som vi har her.

Idag skal der bare plantes. Vi placerer først alle planterne i bedet. Planterne placeres nøje efter haveplanen – dog med det lille tvist, at vi vil have lavet en sti af trædesten ind igennem bedet.

Trædesten i staudebed

staudebed i fuld sol

Det kan måske lyde mærkeligt, at man pludselig kan finde en bunke sten – på ens egen grund. Den er dog god nok.

Til vores forsvar, så er det et fjern hjørne af en stor mark, hvor vi i efteråret fik fjernet krat og buskads. Igennem vinteren er ukrudt og græst visnet ned, så stenene er kommet til syne.

Nu placere de – temmelige store – sten, som trædesten igennem staudebedet.

I første omgang placeres stenene ovenpå jorden, hvorefter de graves ned i jorden.

Det ser måske lidt tosset ud på billedet ovenfor, men det skal nok blive godt. Tro mig!

Glæder mig allerede til at gå en tur igennem bedet, med stauder der vælter indover mig – som i en eller anden jungle. Kan se det for mig!

Den store fordel ved at få en sti af trædesten igennem staudebedet, som er temmelig stort, er nemmere adgang til at klippe de store buskbum, gøde roser og beskære roser. Alle tre ting, som skal gøres løbende igennem sæsonen.

Planter til staudebed i fuld sol

Her i det lilla staudebed, med en smule pink, er det egentlig forkert at tale om et decideret staudebed. Faktisk er der kun et par rigtige staude i bedet. Nemlig Gaura – på dansk pragtærte – og akelejefrøsterne.

Ellers plantes der massevis af haveiris – Iris Germanica – og flere roser.

Roser hører sig til i et staudebed. Sådan er det bare! Man kan desuden aldrig få for mange roser, så staude eller ej – skal der roser i et staudebed.

Haveiris vil de fleste formentligt også kalde en staude, da den opfører sig præcis som en staude.

Visner ned i vintermånederne og spirer på ny hvert år, såvel formeres nem ved deling.

Haveiris er dog en knold, men hvem kontrollerer? Haveiris – Iris Gemanica – ELSKER en plads i solen og foretrækker at stå tørt. Helt modsat de øvrige iris, som foretrækker skygge og meget vand.

For at fuldkomme forvirringen om staudebedet, så plantes desuden flere buskbom og sommerfulgebuske. Især sidst nævnte er fantastisk til et staudebed i fuld sol.

En sommerfuglebusk i et staudebed er desuden rigtig god til at skabe højde i et staudebed, og har fordelen at klippes helt ned hvert forår – så stauderne får ekstra sol i foråret og hurtigt vokser frem og dækker jorden.

staudebed fuld sol stauder

Efter alle planter er placeres, graves først trædesten i jorden. Dernæst plantes alle haveiris, for derefter at begynde med stauderne, roserne og til slut buksbom. Sommerfulgebuske var plantet i bedet, forrige vinter.

Ser ikke ud af meget endnu, men skal vende retur med foto senere igennem sommeren. Det bliver rigtig godt.

Nu skal jeg lige have vandet det hele grundigt igennem, og så må det være nok for idag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.