page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Nyt jord til rhododendron buskene

Det er to år siden vi plantede de STORE rhododendron. Nu det tid til ny rhododendron jord til buskene, så jorden bibeholdes sur.

Anlæg af rhododendron bed

Det var egentligt lidt ved et tilfælde, at vi pludselig skulle igang med at anlægge et rhododendron bed. Da vi overtog Nymølle i maj 2017 var et værre krat af brændenælder, tidsler og nogle – troede vi – døde rhodendron.

Vores tanke var at jorden havde været alt for dårlig. Rhododendron behøver sur jord, hvorfor der sælges rhododendron jord. Ved nærmere eftersyn viste det sig dog at der var en nedlagt sø, som buskene voksede i – og rødderne derfor nærmest rådnet væk.

Da vi begyndte at grave op fik vi besøg af en nabo – hun har MANGE smukke rhododendron i haven – og hun var helt sikker på at vi kunne redde buskene. Det var virkelig store rhododendron.

Et redningsprojekt blev startet – under kyndig rådgivning fra Anne Lise, vores altid hjælpsomme nabo. Godt vi gjorde det!

Læs om redning af rhododendron her

Efter et års pasning og pleje af de meget sørgelig rhododendron – som med rette klipning, gødning og rhododendron jord hurtigt fik det godt – stod vi pludselig med 5 kæmpe store rhododendron. Den største er mere end 2 meter høj. Derfor skulle anlægges et rhodendronbed.

Læs om etablering af rhododendron bed her

Pasning af Rhododendron

Siden har vi passet godt på vores rhododendron. Buskene stortrives idag, men det kommer ikke uden arbejde. Rhododendron skal gøres 2-3 gange i løbet af sæsonen med speciel rhododendron gødning.

Endnu et godt råd er at nippe alle visne blomster væk, da det hjælper med til at sikre massevis af grønne blade – det pynter desuden gevaldigt – og langt større blomstring året efter.

Få guide til at nippe blomster af rhododendron her

Vigtigst af alt, når det kommer til god pleje af rhododendron er at sikre en sur jord.

Rhododendron jord

For at sikre en sur jord, så kan bruges gran og grannåle, som strøs udover jorden. Der er sikkert andre gode løsning også. Nemmest er det dog at købe decideret rhododendron jord, som består af både fin og grov spagnum.

Dur ikke med ren spagnum, da det oftest enten er for groft eller for fint. Bedste forhold til rhododendron sikres med et miks af begge.

Vi plantede i rigelige mængder spagnum, da vi anlagde vores rhododendron bed. Det er nu 2 år siden og det er tid til at tilføje ny rhododendron jord, så planterne fortsat kan have en god – og rigtig – jord at trives i. Og sensommeren er det helt rigtige tidspunkt at tilføje 5 cm rhododendron jord til ens rhododendron bed.

rhododendron jord

Arbejdet gøres lettest ved at fordele sække med rhododendron jord udover jorden i bedet. Dernæst skær alle poserne op og hæld indholdet, samtidigt med at jorden fordeles jævnt i et lag på 5 cm. Afslut med at riv bedet over, så jorden er godt fordelt over hele bedet.

Nå ja! Også gør det jo intet, at det også pynter gevaldigt med sådan et lækker lag ny jord til en bed.

2 Kommentarer

  1. Anne Lise Juncker
    Anne Lise Juncker 4. september 2020

    Tak for de søde ord,ja godt naboskab er guld værd og jeg kan jo osse nyde synet af jeres smukke have, en magisk have tryllet frem med hård muskelkraft og jernvilje ligemeget hvor svært det har været og uden hjælp fra maskiner,tænk lige over det jer der kigger ind over hækken.En have der bare blir smukkere og smukkere år for år.

    • Rune - Nymolle1900
      Rune - Nymolle1900 9. september 2020

      TAK! Mange tak Anne Lise 😀

      Vi er virkelig glade for det gode naboskab. Altid dejligt med dine gode råd og din erfaring. Den nyder vi godt af! TAK!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *