Et år er gået. Vores rododendron har fået kærlig pleje og har det nu godt igen – nu skal de plantes i haven i et stort rododendron bed.
Succesfuldt redningsprojekt!
Vi overtog gården Nymølle i maj 2017 og opdagede hurtigt, at vores Rododendronplanter havde det meget skidt – virkelig skidt. Faktisk så vi ingen blomster og planterne havde meget få blade. Derfor startede vi et større redningsprojekt i håb om at redde de gamle rododendronbuske.
Læs om vores pleje af rododendron her
Projektet må siges at have været sucesfuldt. Virkelig succesfuldt. For en måned siden blomstrede alle rododendronbuskene smukt – og nu står planterne med masser af grønne blade nu skal de plantes ud i haven.
Plantning af rododendron
Vi har fundet det perfekte sted i haven til plantning af vores rododendron. På en sydvendtvæg, hvor planterne vil stå i fuld sol det meste af dagen – hvilket sådanne planter har det bedste med 🙂
Plantningen sker ganske nemt. Vi gravede nogle store huller og fyldte med spagnum. Vigtigt er det ikke at plante rododendron dybere end de allerede er plantet – og passe VIRKELIG godt på ikke at rive rødderne i stykker. Rododendronbuske har meget små rødder, som ligger helt i overfladen – så ikke noget med at bruge en rive til at rive et rododendronbed!
Omkring planterne har vi gravet græsset væk og dækket med spagnum, for at sikre en korrekt pH-værdi omkring planterne.
Ganske nemt! 🙂 Og nu kan vi bare glæde os til at buskene blomster til maj og juni næste år 🙂
Fik ikke lige taget et foto af det færdige resultat, så det må vi lige vende retur med senere. Måske til foråret, når rododendronbusken blomster 🙂
Vi glæder os allerede vildt til foråret næste år, hvor vi rigtigt kan nyde dette skønne nyanlagte rododendronbed. Det fantastiske ved rododendronbuske er jo desuden at de er stedsegrønne, så buskene vil stå med grønne blade hele året.