Inspiration skal der til! Vi er taget en tur til Fredensborg Slotshave, hvor Dronning Magrethe har designet en ny smuk have….
De færreste ved det…
Største delen af haven omkring Fredensborg Slot er offentlig tilgængelig. Det ved de fleste og slotshaven bruges flittigt. En del af haven – den reserverede have – er dog lukket af til de kongelige. Det har alle, som har besøgt Fredensborg Slotshave opdaget.
Det er imidlertid nok de færreste, som ved at den reserverede have er tilgængelig 1 måned hver sommer. Og det er en vældig smuk have!
Desuden er der mulighed for at komme ind og se orangerierne, hvolket virkelig også er en oplevelse værd.
Besøg i Fredensborg Slotshave
Vi har før besøgt Fredensborg Slotshave. Faktisk kommer vi meget gerne i haven, som er utrolig smuk – og vi har flere år i træk haft en tradition med at besøgt den reserverede have i juli måned. Det er en meget smuk have!
I år var det dog ekstra spændende. Måske især fordi vi selv har fået en stor have og er ved at anlægge blomsterbede.
Vi overtog gården Nymølle i maj 2017 og der er allerede sket meget. Læs om vores flyt fra lejlighed til landet her
Den helt store årsag til at vi netop er glade for at besøge den reserverede have i år er Dronnings Magrethes ny anlagte have.
Ny og ny er måske så meget sagt. Den blev lavet i efteråret 2016. Vi var dog ikke forbi i 2017, så det er første gang vi ser den ny anlagte blomsterhave.
Dronning Magrethe har selv skabt og designet haven. Den hedder de fire årstider og er netop 4 mindre have omkring en akse, som viser blomster for de fire årstider. Virkelig flot! Og fantastisk sammensætning af farver! Med farver kan Dronning Magrethe altså bare noget helt unikt!
Vi tager helt sikkert en masse gode ideer med hjem! Og vi havde en super skøn dag til Fredensborg Slotshave. Vi fik spist en is, kigget blomster, gået en god tur med Toby – alt i alt, super dag 🙂