Haven er efterhåndende helt afblomstret. Det bliver tidligt mørk, det er koldt og vådt. Ikke desto mindre, så er der endnu meget man kan gøre i haven. NU er det bedst tidspunkt til plantning af træer.
Haven om vinteren
Arbejdet i haven er godt nok meget mindre her om vinteren. Mest af alt fordi der ganske enkelt mangler lys til at kunne se. Det bliver mørkt tidligt, så det er næsten umuligt at nå i haven efter arbejde.
Nå ja! Og mange af de sædvandlige opgaver i haven er sat på pause. Naturlig pause pga. vejret. Græsset gror ikke mere, så ingen grund til at køre med plæneklipperen. Blomstringen er ovre, så ingen grund til at nippe døde blomsterhoveder. Og den næste daglige tur med vandskanden, er afløst af ekstra nedbør.
Ikke desto mindre, så er der fortsat meget der kan gøres i haven. Med de begrænsede timer med dagslys, så er det også lige førend der er travlt nok i haven…
Vintertid er plantetid – for de planter, som går i dvale.
November gik med lægning af tulipanløg i haven. Igen i år er der langt rigtigt mange løg i haven. Glæder mig til de blomstrer til foråret. Det bliver helt fantastisk!
Slut november fik jeg plantet roser i haven.
Barrodsroser er billigere end pottede roser. Barrods roser skal dog plantes, når roserne er i hvile – det vil sige det bedste tidspunkt til planting af roser er i november. Kan man komme i jorden for frost, så kan man også plante barrodsroser i december og januar. Fra februar begynder nye skud, så der er det for sent. Læs om plantning af barrodsroser her
Det er også her i november og december, at der skal plantes hækplanter – ligesom det er her i vinter, at det er det bedste tidspunkt til plantning af træer.
Generelt kan man sige, at alle planter, der har grene og smider bladene, foretrækker at blive plantet imens planten er i dvale. Det vil sige om vinteren og gælder for flest hækplanter, frugttræer, roser, træer og buske – på nær alle de stedegrønne planter, såsom buskbom, taks o.l.
Vi har allerede plantet en del hæk i haven – har både takshæk, bøgehæk og liguster hæk i haven. Og skal igen i år have plantet lidt bøgehæk ved indkørslen.
Læs om plantning af bøgehæk her
Nu skal det ikke handle om plantning af hæk, men om plantning af træer. Jeg har nemlig 4 japansk kirsebærtræer, som skal i jorden – og inden længe følger 5 japanske træer mere, såvel lidt andre træer til haven.
Plantning af træer i haven
De japanske kirsebærtræer skal plantes omkring den havedam, som jeg har været igang med lave.
Havedammen er færdig, der er kommet vandplanter i. Nu er jeg igang med at anlægge haven omkring. Det skal være en japansk inspireret have – eller rettere sagt et japansk inspireret område i haven.
Nu er tiden kommet til at få lavet en lille skov af japanske kirsebærtræer.
Vist sig ikke lige at være sådan at skaffe ordentlige japanske kirsebærtræer. I hvert fald ikke i forskellige sorter. Tilsynelandende, så er det et umoderne træ i Danmark. Det forstår jeg nu ikke, men er nu også ligegyldigt. Har fået skaffet 9 træer – i 4 forskellige sorter – og i en nogenlunde okay størrelse. Ikke så store, som jeg planlagde. Træerne vokser dog heldigvis.
Og nu er det perfekte tidspunkt til plantning af træer. Faktisk netop årstiden, som er forklaring til at vi endnu ikke har fået plantet træerne. Vi har ventet på at der skulle komme frost og at træerne har smidt de sidste blade.
I ventetiden har de fire japanske kirsebærtræer stået og ventet i deres plastpotte på gårdspladsen.
Indskyder lige. Træer i potte kan plantes hele året. Bedste i vintermåneder. Ellers bedst i foråret, hvis man vil vande hele sommeren. Efteråret og sommeren er også mulig, men ikke tilrådelig – planten er i vækst, så bør ikke forstyres. Barrodstræer skal dog altid plantes i vintermånederne, når træerne er i dvale – det gælder isår for store træer.
De sidste 5 japanske kirsebærtræer er barrdostræer – og er endnu ikke gravet op af jorden fra planteskolen, så de er ikke leveret endnu. Kommer sikkert inden længe, ligesom det gælder for lidt andre store træer til haven vi har bestilt.
Vigtigt ved plantning af træer – også om vinteren
En fordel ved at plante træer her om vinteren er, at jorden er dejlig blød. Det gør arbejdet langt nemmere.
Derudover er plantning af træer om vinteren, præcis den samme som resten af året. Grav et stort hul og løsn jorden i bunden af hullet med en greb.
Ved planting af træer bør hullet være dobbelt så dybt, som rodklumpen. Dette sikrer at jorden er løsnet grundigt nedad, hvor rødderne skal søge.
Lad endelig værre med at begynd at fyld kompost eller ny jord i hullet. Modsat planting af roser, hvor det er en rigtig god ide at tilføre kompost, hestepærer eller rosenjord, så skal der ved plantning af træer ikke tilføres nyt jord. Ej heller ved barrodsplanter. Jorden skal blot være løsnet, derudover er det kun fint at træet får lov til at kæmpe lidt for at komme igang.
Kompost og ny god jord er desuden spild på træet henover vinteren. Træet er i dvale og bruger kun energi på at sætte rødder, som ikke kræver næring.
Når det er sagt, så er det dog en rigtig god ide at tilføje 5-10 cm kompost eller muldjord omkring træet – til foråret. Så til marts får alle nyplantede træer en omgang kompost at starte vækstsæsonen på.
Det er dog virkelig vigtist at huske rigeligt vand ved plantning af træer. Det gælder også her om vinteren, trods jorden allerede er fugtig. Det skal virkelig regne meget, for at undlade at vande.
Regnede igår morges, så jorden er godt våd. Jeg giver dog alligevel en god portion vand i plantehullet. Her får træet lige lov til at suge lidt af vandet, førend jeg fylder op med jord – og træder jorden omkring træet fast.
Støtte til træer og opbinding af træer
Ved plantning af træer, så kommer altid spørgsmål: skal der støtte til træer? Og hvordan laves korrekt opbinding af træer, så træerne ikke vælter, knækker og vokser skævt.
Jeg har før plantet store træer – og har lavet en fin guide til opbinding af træer, med hjælp fra en gardner og producent af store træer til haven.
Læs min guide om opbinding af træer her
Nu er de fire træer, som er plantet idag, dog ikke store træer. Og jeg undlader derfor pæle omkring træerne, såvel videre støtte til træerne.
Jeg arbejder selv udfra reglen: Ingen støtte til træer, som er mindre end 2 m. Eneste undtagelse til reglen er opstammede træer, hvor stammen tyk.
Pointen med at give støtte til træer er at sikre, at de ikke vælter. Bemærk ordet støtte – handler ikke om fiksering. Det er nemlig vigtigt ved støtte til træer, at de kan stå og bevæge sig. Ellers risikerer man at rødderne aldrig får fat. Træet bliver ganske enkelt “dovent” og sætter ikke rødder, som skal fiksere træet.
De træer jeg har plantet idag er 160-180 cm og stammen er ganske tynd. Der er desuden kun en ganske tynd stamme på træerne, hvorfor det vil være helt unødvendigt med støtte til træerne. Der er ganske enkelt ikke ret meget for vinden at få fat i, så vinden kan vælte træerne. Og det er derfor bedre at den smule vind, som fanger træet netop kan bevæge træet – så træet får sat rigeligt med rødder og fikseret sig selv.
Jeg har dog sat en bambus pind til en af træerne, da det er 240 cm. Altså mere end de 200 cm, men træet er ganske tyndt – og det vil være alt for voldsomt at begynde at banke en pæl i jorden, for at skabe støtte til træet.
Skov af Japansk Kirsebærtræ
Med skumringen på vej, så er det måske svært at forestille sig. Jeg kan dog allerede forestille mig det, trods kun halvdelen af træerne er plantet – måske fordi jeg også ved, hvordan det skal blive. Tænker det bliver helt rigtigt med den skov at træer, bagved vores havedam.
Kommer til at blive helt perfekt. Især, når træerne vokser til – og i foråret danner en tæt sky af pink blomster.
Har også fået placeret nogle store sten i bunken af jord, som ellers skal plantes til med bregner, hosta og lignende. Stenene kommer til at fungere som sidde pladser under træerne – hvilket Toby allerede så fint har fundet ud af.
Hej Nymølle
Spændende at læse både om dette og jere øvrige projekter.
Jeg tænker på, om I måske kunne nævne, hvilke sorter af japansk kirsebær, I har valgt at plante. Der findes jo ganske mange sorter / arter af japanske kirsebær udover den ret brugte “Kanzan”.
Jeg har selv plantet den vinterblomstrende Prunus subhirtella autumnalis “Rosea” (Oktoberkirsebær, eller tysk Winterkirsche), der blomstrer nu, og forøvrigt har gjort det siden midten af december.
Den har en mindre overdådig blomstring end andre prydkirsebær, til gengæld er blomstringen langvarig og falder, når i hvert fald jeg er glad for lidt opmuntring i den mørke tid.
En anden Prunus, som jeg ikke selv kender nærmere, der angiveligt også blomstrer meget tidligt, skulle være Prunus mume, (japansk abrikos), måske I kender den?
Venligst
Karl
Hej Karl
Beklager det sene svar. Din besked var endt i spamfilter 🙁 Det beklager jeg!
Herligt du læser med 🙂 Oktoberkirsebær er rigtig skøn – vi har den dog ikke i haven. Men det kan jo komme. Vi har dog kejserbusk, som er en anden SKØN vinterplante til haven. Den blomstrer først når frosten kommer – altså noget senere end oktober kirsebær. Har du ikke den, så kan jeg kraftigt anbefale at plante en kejserbusk. Den har desuden en ubeskrivelig skøn duft…
I forhold til de plantede japanske kirsebær her ved havedammen, så er plantet Kanzan. Det er det mest plantede japanske kirsebærtræ – og den er altså også virkelig smuk.
Ellers har vi plantet Spire, som er en af de tidligste japanske kirsebærtræer. Blomster allerede fra start april. Hvor kanzan først blomstrer i maj. Desuden har vi plante Accolade og Fukuba. Sidst nævnte blomster samtidigt med Kanzan, men er noget mere rødpink – og blomsterne mere åbne end de lukkede blomster på kanzan. Tænker det vil blive et smukt farve samspil. Accolade blomster tidligere end Kanzan.
Så en ting er de forskellige pink nuancer, som vi ønske at skabe ved at plante forskellige sorter – for at skabe en lyserød sky i foråret. Så er fordelen også at vi strækker blomstringen over længere tid – således at når en sort er ved at blomstre af og drysser ned på jorden, så tager en ny sort over 🙂
Jeg kender ikke japansk abrikos, men jeg vil bestemt forsøge at læse op på den. Altid herligt med ny inspiration til haven 🙂
Rigtig skøn januar!