Tryk "Enter" for at gå til indhold

Tid til at plante roser i haven

Alt er klar. Roserne trækker vand, kompost til roser hentet hjem og spade og greb er graveklar – Nu skal der blandes rosenjord. Dernæst plantes roser.

Hjemmelavet rosenjord

Planteskoler og byggemarkeder sælger rosenjord, men det er faktisk ikke jord til roser. Det er i hvert fald ikke det, som roser skal plantes i – som vel er den gængse forståelse ved rosenjord.

Det som sælges er kompost til roser. Det er virkelig en dum ide at plante kun i det jord til roser, som planteskoler og byggemarkeder sælger. Det skal blande op.

hjemmelaves rosenjord

Blandingsforholdet er ganske nemt. God rosenjord blandes 1:1 med jord fra haven og kompost til roser, som sælges i byggemarkedet eller på planteskolen – sælges, som jord til roser.

Alternativ til det jord til roser – som jeg kalder kompost til roser – som sælges, kan også laves en hjemmelavet version. Bedst er brug af god omsatte hestepærer, som blandes med jord fra haven. Evt. tilsat lidt god kompost fra komposten.

Denne gang havde jeg ikke lige fået fat i en trillebørfuld hestepærer, så jeg har været i byggemarkedet og købe rosenjord (læst: kompost til jord). Det blander jeg med den øverste del af jord fra hullet, hvor rosen skal plantes.

Jorden fra bunden af hullet spreder jeg rundt i bedet – eller bruger et andet sted i haven, hvor jeg mangler lidt jord.

Derved får jeg lavet en rigtig lækker blanding af kompost og jord, så roserne får de bedste vækstvilkår.

Kompost til roser

Det vil måske være nærliggende at tænke, at det vil være bedre at fylde hullet med ren rosenjord fra planteskolen. Det er dog alt for skrapt til at rosen vil trives optimalt – det er trods alt ikke decideret jord, men er kompost til roser.

Skal nok fungere, hvis man planter i det jord til roser, som sælges i sække på planteskoler og byggemarkeder. Det er blot ikke optimalt. Og det er da en dyr løsning.

Rosen skal også gerne have nogle af alle de bakterier, som er i jorden – i haven – for at rosen kommer til at trives aller bedst i haven. Sørg derfor, for at blande med havens jord.

Rosenjord til plantning af roser

En sæk med 40 liter rosenjord passer til 3-4 roser. Vi har en temmelig leret jord, som det kan ses af fotos, så jeg bruger 40 liter til 3 roser.

Har 15 barrodsroser, som skal plantes – så det passer med 5 sække rosenjord. Graver 3 huller, hvoraf jeg genrbuger de øverste 10-15 cm jord og blander med den indkøbte jord/kompost. Med en greb blandes det hele sammen i trillebør – og derefter plantes roserne.

Har tidligere lavet en god guide til plantning af roser, så det vil jeg ikke gentage her og nu.

Læs om planting af roser her

Jeg vil dog tilføje. Trods november er en – oftest – våd måned og dagen sluttede af med regn, så skal hvert plantehul vandes grundigt igennem. Hælder 5 liter vand i hvert plantehul, førend jeg planter en af roserne.

Det færdige resultat skal I også lige se, trods der ikke er meget at se endnu. Men det blir der, når foråret kommer tager væksten fart og til sommer vil her være massevis af farve – og duft.

15 roser er plantet. Her er alt i alt 6 forskellige sorter af engelske roser i forskellige farver – et bed med pink nuancer og et bed med gule nuancer. Fordelen ved engelske roser er den fantastisk skønne duft.

rosenbed rosenjord

Og det var den lørdag formiddag i haven. Blogindlægget fik jeg dog først tid til at skrive mandag eftermiddag. Der var gang i andre haveprojekter denne weekend… Men uanset plante tidspunkte, så er budskabet: Sørg for at bland den købte rosenjord med jorden fra haven i 1:1.

Tilføjes skal desuden. Barrodsroser anbefales plantet i november, men kan udenproblem plantes hele vinteren. Så længe der kan graves i jorden, så kan der plantes barrodsroser. Barrodsroser SKAL dog plantes i perioden, hvor roserne er i dvale – altså førend nye skud vises, som varierer fra år til år.

Så der er endnu tid til at få plantes roser i haven – masser af tid. Og barrodsroser er bare en billigere måde at plante mange roser i haven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *