Samtidigt med at der er ved at blive lagt tulipanløg i haven, så er det også tid til at få udplantet de 2 årige sommerblomster – idag plantning af fingerbøl i haven.
Naboplanter til pæoner
Nu kom frosten, så havens stolt kavaler er færdige for i år. Og skal ryddes væk – hvormed det også bliver tid til at komme igang med platning af fingerbøl, som skal blomstret til sommer.
Både fingerbøl og stolt kavaler bruger vi, som naboplanter i vores pæonbed. Fingerbøl blomstret i slutningen af juni og juli, hvorefter stolt kavaler tager over og blomstret resten af sommeren og indtil frosten.
Langs indkørslen har vi to meget store bede med pæoner. Elsker pæoner. Virkelig en skøn plante, som dog vokster bedst uden kamp om pladsen med andre planter – dertil er sommerblomster en god løsning, såvel 2. årige sommerblomster. Her er rodnettet meget sparsomt, modsat de fleste stauder.
Stolt kavaler er en sommerblomst, som såes i maj og blomstret fra august. Fingerbøl er en 2 årig sommerblomst, som såes i maj og først blomstret året efter i slutningen af juni.
Fingrbøl kan også såes i efteråret, så vil den dog først blomstret anden sommer.
Læs om såning af fingerbøl her
Kunne vælge at lade stolt kavaler stå vinteren over, men det bliver noget smatværk at rydde op til foråret – og planterne er for store til at de når at visne ned. Derfor fjernes de afblomstede stolt kavaler her i november, trods vi ellers normalt venter med at klippe stauder ned, indtil foråret.
Må nu også sige, at det pynter gevaldigt at få fjernet stolt kavaler efter afblomstring. Tilbage i bedet er – selvfølgelig – pæonerne, såvel et par selvsåede fingerbøl.
Sort jord er dog ikke noget vi bryder os om i haven. Mest af alt fordi det hurtigt forvandles til en ukrudsmark, hvilket giver ekstra arbejde. Det giver vi ikke. Det problem er løst efter planting af forspirede fingerbøl ud i bedet.
Plantning af fingerbøl
Det er virkelig også ved at være tid til at få plantet de forspirede fingerbøl ud. Efter såning af fingerbøl tilbage i maj, så er planterne priklet om og har vokset sig store hele sommeren, i hver deres plastpotte.
Læs om forspiring af fingerbøl her
De gule blade er tydeligt tegn på at planterne trænger til at blive plantet ud. En af de store fordele ved at have fingerbøl i haven er, at de står smukt grønne hele vinteren – de gule blade handler om at planterne har udvokset deres plads. Altså ikke sundhedstegn eller vintertegn.
Rødderne har fyldt hele potten, så det er det helt rigtige tidspunkt til at få plantet fingerbøl ud i haven. Derved kan planterne vokse sig større, såvel sætte sig ordentligt i jorden, så vi til sommer kan få nogle høje fingerbøl – uden de vælter og uden de behøver støtte.
Fingerbøl i haven
Mange fravælger fingerbøl i haven, da det er en 2 årig sommerblomst – og derfor kræver årlig såning. Det er syndt! Fingerbøl er en fantastisk skøn plante i haven. Og plantning af fingerbøl behøver ikke være besværligt — som vi gør det her – man kan blot drysse frøene i haven i foråret. De skal nok spire frem.
Vi forspirer blot, for at give plads til vores pæoner. Og for at give plads til stoltkavaler i pæonbedet, førend plantning af fingerbøl i pæonbedet.
Det tager desuden ikke mange minutter at forspire fingerbøl. At prikle fingerbøl om til større potter tager selvfølgelig lidt tid, ligesom det også atger lidt tid at plante fingerbøl ud i haven – så er det dog ikke værre.
Fik ryddet bedet for stoltkavaler og efterfølgende plantet fingerbøl i bedet i løbet af et par timers effektiv arbejde i haven. Og fornøjelsen er så stor! Ikke Mindst fordi bedet nu står flot grønt hele vinteren.
Ser måske ikke ud af meget nu og her, men i løbet af december skal planterne nok voke godt til. Til foråret vil de grønne blade skabe en smuk bund i bedet, side om side med alle forårsløg – først kommer snepryd, dernæst vibeæg og slutteligt tulipaner.
Samtidigt med tulipanerne afblomstrer, så begynder pæonerne at blomstret fra midt maj. Og i løbet af hele juni står bedet dækket af pæoner – svært at forestille sig nu, men den er god nok. Her er 14 forskellige pæoner i bedet – i forskellige hvide og pink nuancer.
Inden pæonerne er afblomstret, så akkompagneres de af spir af fingerbøl. Og fra august overtager floks og stolt kavaler. Dermed har vi blomstring i bedet fra februar og indtil frosten.
Hej Rune, hvordan undgår du at plante fingerbølplanterne oveni forårsløgene? Vh Esther
Hej Esther
Det kan jeg ikke. Hele bedet er tæppebombet med forårsløg…
Og jeg tænker ikke over det. Et forårsløg skal nok finde vej rundt om fingerbøl…
Det sker da også, at jeg får gravet et forårsløg op. Det bliver lynhurtigt gravet ned igen.
Jeg har dog endnu ikke prøvet – så vidt jeg ved – at smadre et løg. Løgene er jo gravet 3x løgest størrelse ned i jorden, så ligger jo hurtigt 10-5 cm nede i jorden. Jeg graver kun et hul på 8-10 cm til mine fingerbøl – planten skal jo ikke længere ned, end den har stået i plastpotten.
Vil dog tilføje, at når vi – vist mest Martin – anlægger et nyt bed, så plantes stauder, buske og træer ALTID først. Og forårsløg kommer først, som det sidste.
Fingerbøl skal dog plantes på ny, hvert år. Og der er selvfølgelig en risiko for at ramme et løg. Men løgene spreder sig jo også, så at der ryger et løg i farten skader nok ikke… men lad værre at nævn den “tanke” for Martin. Han er tulipan-tosset…og værner om ethvert løg… hehe.
Rigtig skøn uge.