Grønnefingre er en ting. Tålmodighed er en absolut nødvendighed for at kunne “klare” at have en have. Tag nu bare såning af fingerbøl – også kaldet digitalis. Fra såning til blomst går mere end 12 måneder.
Tålmodighed er en dyb
Et gammelt ordsprog lyder, at “tålmodighed er en dyb” – andre gange siges det, at “ens tålmodighed er sat på prøve“. Begge er sande for havearbejde.
Godt nok bruges oftet betegnelsen “grønne fingre” om havefolk. I hvert fald dygtige havefolk får tit knyttet “grønne fingre” på sig.
Martin har helt sikkert grønne fingre. Misforstå mig ikke, jeg er meget glad for at arbejde i haven. Martin har dog en evne til at få alting han rører til at gro ekstra godt.
Grønne fingre er dog næppe kun svaret til hvorfor nogle havefolk har mere succes end andre. Igennem de sidste 3 år, hvor Martin og jeg har haft have sammen, så har jeg virkelig lært at havearbejde også handler rigtig meget om tålmodighed – og måske vigtigst af alt, at “overdrivelse fremme forståelsen”.
Tilføjer lige til “overdrivelse fremmer forståelsen”. Der blev langt 3500 tulipanløg i haven i efteråret. Jeg har ikke talt blomsterne, men helt ærligt. Mon ikke et par løg er gået tabt?
Nu er vi ved at forspire. Der forspires i stor stil. Det bliver til massevis af blomster og grøntsager. Med alle de frø vi sår, så var det også mærkeligt om der ikke kom succes – trods nogle frø (altså MÅ) dø. Idag er turen kommet til såning af fingerbøl
Nå! Nu skal jeg ikke tale Martins grønne fingre ned – eller er det mere korrekt at sige “væk”? Min pointe er blot at når der laves 200 buksbom stiklinger og 160 bliver en succes, så er der fest. Når der plantes 4 roser og 1 går ud, så er der sorg – statistikken er dog den samme, trods matematik ikke er min stærke side.
Buksbom stiklingerne vender vi lige retur til i et senere blogindlæg. Men tålmodighed skal lige tilføjes. De første 100 stiklinger blev lavet for 3 år siden. De næste 100 stiklinger blev lavet for 2 år siden. Først nu plantes de ud – og der er tale om 10-15 cm SMÅ buske. Gentager lige tålmodighed er en gartners fineste kunst, dernæst at plante STORT og MANGE – kort sagt, grønnefingre er overvurderet 😉
Såning af fingerbøl og andre 2 årige sommerblomster
Og lad mig så komme til pointen med dette blogindlæg. Nemlig, at det er tid til såning af fingerbøl – og andre to årige sommerblomster. For at nævne nogle få, så stedmoderblomster og studenternelliker.
2 årige sommerblomster såes nemt fra frø. Trods de sælges i stor stil i plantecentre og på planteskoler.
Såning af fingerbøl og andre 2 årige sommerblomster gøres bedst i maj og juni, men kan også fint gøres i juli eller august.
Vigtigste råd er at så tyndt ekstremt tyndt. 2 årige sommerblomster er ofte meget små – altså virkelig ekstremt små. Det er derfor meget nemt at komme til at så alt for tæt, hviket giver dårlige væksforhold.
På fotoet øverst her på blogindlægget kan ses frøposeren – med frø, trods de er meget svære at se. I hver af planteskålene – 15×10 cm – er sået 25 frø. I en frøpose fra planeskolen til såning af fingerbøl er nemt 200-500 frø. Det er ALT for mange frø til sådan en lille forspiringsskål.
Større forspiringsskål kan selvfølgelig vælges, husk dog. 2×25 frø giver 50 planter. Og trods 25% skulle risikere at gå til før udplantning i haven, så er det fortsat 30-40 blomster til haven.
Godt råd ved køb af frø er derfor at tjekke antal frø. Mange gange kan man på nettet købe mindre poser, til langt billigere penge – har købt 2×25 fingerbøl frø til 8 kr.
Såning af fingerbøl – og alle andre frø, som forspires – gøres bedst i så- og priklejord. Efter såning så drys let med jord henover og tryk let på jorden. Stil plantekassen i vand, så vand suges nedefra – undlad at brug en vandekande, da det skubber frøene til en side i plantekassen.
Pasning af fingerbøl
Derefter er det blot at stille i drivhuset, en vindueskarm – eller ganske enkelt dække med en plastsæk og stille i læ et sted i haven 1-2 uger. Derefter er frøene spiret frem og plastik skal væk, så planterne kan gro frit.
Husk at vand løbende – stop vanding i oktober. I august kan prikles om – og stil planterne et beskyttet sted. Udenfor er HELT fint, men i læ for vind. Og til foråret kan der pottes om igen, eller blot plantes ud i haven. Også vil planterne blomstre i løbet af sommeren.
De fingerbøl vi såede sidste sommer er snart klar til at blive plantet ud i haven. Det gør vi i løbet af juni måned. Og kan nyde blomsterne hel sommeren. Og med såning af fingerbøl nu og her, så har vi sikret næste års fingerbøl til haven.