Vi er storforbruger af krydderurter. Derfor har vi fået anlagt en stor krydderurtehave, som del af vores køkkenhave. Nu skal der plantes krydderurter.
Anlæg af krydderurtehave
Vi har igennem noget tid været igang med at få lavet en krydderurtehave. Nogle vil måske “bare” sige køkkenhaven. Her er dog tale om en decideret have til kun krydderurter – trods godt nok i forlængelse af køkkenhaven. Derfor krydderurtehave – fint skal det være 😉
Forrige weekend fik vi fyldt de nye bede til krydderurtehaven med jord. For at bekæmpe ukrudt er hvert bed fyldt med aviser i bunden. Læs om bekæmpelse af ukrudt med aviser her
Kanter er lavet med marksten, så det er nærmest blevet en hel lille klosterhave.
Inspirationen til krydderurtehaven er da også hentes fra diverse klosterhaver vi har besøgt. Smukkest er klosterhaven på Esrum Kloster – virkelig et besøg værd.
I weekenden skal der plantes buksbom hæk rundt, som afgrænsning mod køkkenhaven. Det bliver rigtig godt.
Med krydderurter plantet idag, så er vi lige start færdige.
Krydderurter
Der er god plads til at vores krydderurter kan sprede sig. Når buksbom hækken kommer op, så bliver det hele super godt – og krydderurterne får også godt med læ.
Vores krydderurter, som vi tidligere har haft i krukker, trængte virkelig også til at blive plantet ud – og få mere plads. Krydderurter i krukker er ok, men plantern har det bare LANGT bedre i det fri.
Her er kun plantet krydderurter, som vi bruger. Her er især rigtig meget timian og rosamarin, såvel oregano og salvie – sidst nævnte er en desværre ofte glemt krydderurt, som er fantastisk til lam og grillet kød.
Dild og persille kommer til at være i køkkenhavens sædskidte, da de helst ikke skal dyrkes samme sted år efter år.
Ellers er der også plantet peberrod, forskellige myte, såvel løgstikke, koriander og purløg. Og den måske vigtigste krydderurt, fransk estragon – den er uundværlig til bernaise.