Tryk "Enter" for at gå til indhold

Oprydning i haven & grønt til kaniner

Næppe ret mange, som forbinder vinterklargøring af haven og oprydning af haven, med produktion af hjemmelavet kanin mad – Sådan gør vi dog. Det er ren win-win…

Grønt til kaniner

Tidligere på ugen fik jeg flyttet vores kaniner ind i stalden, hvor de skal være vinteren over. Årsagen var at det er ved at være for mørkt og kold til at kunne besøge kaninerne, efter arbejde. Det bliver med andre ord, træls at have kaniner om vinteren, hvis kaniner skal være udenfor.

Læs om vores vinterbur til kaniner her

Endnu en årsag er en pause til græsplænen, hvor kaninerne har løbet rundt. Græsset gror ikke længere, så vi må næsten dagligt flytte buret. Vi flytter buret, netop for at undgå at det bare bliver overgødet, modret og sjappet.

Det er desuden ved at være slut med at finde mælkebøtter og grønt til vores kaniner fra haven – såvel fra marken, grøftekanter osv.

Mange vil allerede være gået over til at fodre med hø og tørfoder – også kaldet fuldfoder til kaniner. Den normale kost for de fleste tamkaniner igennem vinteren er netop hø og fuldfoder til kaniner.

Fuldfoder er også vigtigt. Deri får kaniner alle de nødvendige næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som kaniner skal have. Fuldfoder til kaniner koster dog og er ikke nødvendigt i samme mængde ved fordring med grønt – mængden skal være stor ved fodring med hø.

Om sommeren kan fuldfoder til kaniner mere end halveres, såfremt kaniner har adgang til alt det grønt det kan spise. Om vinteren skal en kanin, som vores på 4-5 kilo, have knap 1 dl. fuldfoder til kaniner – når der ellers kun fodres med hø og lidt grønt fra køkkenet.

Vi bruger dog oprydning i haven og vinterklargøring af haven til at lave en ordentlig portion hjemmelavet kanin mad – i form af massevis af grønt, som ellers ville være røget på komposten.

Idag er det mamelukærme, som har blomstret hele sommere, som skal ryddes væk.

mamelukærme mamelukker

Hjemmelavet kanin mad

Mamelukærme er genialt, som mad til kaniner. Ellers i hvert fald grønt til kaniner. Vi fortsætter med at fodre med hø, såvel fuldfoder til kaniner. Vi fodrer blot med meget mindre fuldfoder – hver kanin får lidt mere end 1/4 del fuldfoder om dagen.

Ved at lave hjemmelavet kanin mad – i form af vinterforråd af grønt fra haven – så sænker vi vores fuldfoder forbrug med 3/4. Det svarer til en besparelse på 75%. Det er da ganske godt. Specielt, når besparelsen er ved haveaffald. Haveaffald, som ellers var endt på komposten.

Vi gør faktisk lignende tiltag efter jul. Vi fodrer vores får med juletræer. Dejlig tradition, at vi får juletræer fra flere naboer – som vores får, får lov, at fornøje sig med. Så har træet først pyntet i stuen, dernæst fungeret som mad og sidenhen, som kompost. Læs om juletræer til får her

Mange ville formentlig undladet at fjerne mamelukærmer fra haven – og bare lade dem visne ned vinteren igennem. Og med en rive til foråret fjerne det sidste affald. Det er også en nem løsning, sådan da….

Pynter på haven – og får lavet hjemmelavet kanin mad

Vi har massevis af forårsløg i stendiget her. Til februar er jorden dækket af tusindvis vintergækker – de første begynder at komme af jorden i januar. Så er det bare ikke pænt med en masse smat, som de først skal vokse igennem.

Og mamelukærmer bliver til smat. Mamelukærmer visner ikke pænt ned, ligesom stauder. Når mamelukærmer får frost i nogle dage, så bliver det til smat – eller slip, om man vil.

Det er hverken pænt at kigge på igennem december måned. Og bestemt ikke pænt at se vintergækkerne vokse op igennem. Og det bliver bestemt ikke nemt at fjerne. Med andre ord, enten fjernes mamelukærmer nu – eller også må man lade det visne ned. Nu det alligevel fjernes, og er lækkert grønt, så genbruger vi til vores kaniner. Herlig måde at lave hjemmelavet kanin mad, og få en god besparelse på indkøb af fuldfoder.

hjemmelavet kanin mad kaninfoder

Vores kaniner er vilde med mamelukærme. Okay, mine kaniner, Martin er mere bare med på ideen – og glad for kødet. Og efter at have ryddet 20 meter med mamelukærme, så er der godt med grønt til mine kaniner længe.

Jeg klipper bare rødderne af og stikker stilkene i en stor balje. Når det står køligt, så skal det nok holde sig friskt og lækkert resten af december. Vigtigst er det bare at planterne ikke får frost, så smatter det.

Fik fyldt to store baljer med grønt til kaninerne. Den ene balje kom jeg i en stor plastikpose – for at holde på fugten. Håber det kan gøre at jeg kan fodre med det ind i januar. Til januar får kaninerne dog også gran, såvel massevis af grene fra haven. Altid en del træer, som skal klippes, lidt, i januar. Desuden også mange træer, som har smidt grene efter blæst og vintervejr – det får kaninerne også.

Kaninerne spiser både blade og stilk, så intet tilbage – udover det, som kommer ud i den anden ende. Og det ryger på komposten. Ganske praktisk.

Urban Farming med kaniner

Når jeg nævner hjemmelavet kanin mad, så er jeg også nødt til at nævne Tine Kortenbach.

Tine Kortenbach er forfatteren af bogen: “Urban Farming med kaniner“. Skøn kvinde, som jeg har haft fornøjelsen af at møde et par gange. Jeg har også bogen, sågar en signeret udgave. Fantastisk bog om kaniner og hold af kaniner.

Det er Tine, som fik mine øjne op for hvor bæredygting kanin kød er. Førhen var jeg bare glad for spisen. Nu er jeg dobbelt glad for at spise kaniner, da kaniner netop er fantastiske for miljøet i forhold til kødproduktion. Kaniner spiser nærmest alt. Alt fra grøntaffald fra husholdningen i hvert fald. Og enormt meget fra haven, hvorfor hjemmelavet kanin mad fra haven er en nem måde at få afsat haveaffald.

Indskyder lige. Der er mange giftige planter i haven, som ingen dyr skal have – f.eks. taks, lupin, fingerbøl o.l. Vi ved er giftige.

Hækaffald fra bøgehæk, grene fra frugttræer og alt ukrudt fra haven ELSKER kaniner dog. Dertil kommer også at næsten samtlige ét årige sommerblomster er guf for kaniner – mamelukærme er en ét årig sommerblomst.

Kan virkelig anbefale at læse Tines bog, hvis man overvejer at holde kaniner. Det er altså virkelig en god bog, både for de der ønsker at holde kaniner som kæledyr – og for de, som ønsker kaniner til slagtning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *