Tryk "Enter" for at gå til indhold

Frosten lader vente på sig…

Ikke meget frost vi har fået, endnu. De frostfølsomme planter er dog taget ind. Nu skal forsøget et eksperiment med overvintring af pelargonier…

Nem vinteropbevaring af pelargonier

Okay! Lidt sent ude, til at tage pelargoner ind. Til mit forsvar, så har jeg faktisk allerede taget alle pelargonier i haven indenfor – i læ for regn, frost og kulde.

Nu er tiden dog også kommet til at pelargonierne indendøre skal gemmes væk.

Normalt ville jeg egentlig bare flytte planterne i et kældervindue, vinteren over. Jeg er dog ved at have ret mange pelargonier – og det er gegrænset med vinduesplads. Og pelargonier bliver bare kedelige om vinteren. Væk fra stuen skal de i hvert fald, i min optik!

Pelargonierne i haven har jeg normalvis bare sat i stalden, hvor de står vinteren over. Og står blot i den potte eller krukke, som de har vokset i hele sommeren.

Læs om vinteropbevaring af pelargonier her

Med flere og flere pelargonier – både inde og ude – så er pladsen dog ved at være begrænset i stalden.

Okay! SÅ mange pelargonier har jeg nu heller ikke. Og retfærdigt skal det siges, at det egentlig heller ikke er krukker med pelargonier der fylder i stalden. Det, som fylder i stalden, er Martins talrige krukker med forårsløg og alle mulige andre planter.

Dette bloglæg handler derfor om et forsøg med overvintring af pelargonier, med henblik på at begrænse pladsen det kræver for overvintring af pelargonier.

Pladsbesparende overvintring af pelargonier

Jeg kan ikke tage æren for ideen. Har læst mig til denne måde at gemme pelargonier vinteren over, i en gammel bog.

Jeg kan ikke lige huske hvilken bog. Og da vi er ved at renovere, så er alle bøger pakket ned fortiden. Jeg mener dog det er en bog med titlen “håndbog for husmandsteder” – en gammel bog fra 1850’erne, som jeg har fundet hos en antikvar. Er det den bog, så er samme bog, som har inspireret til vores hindbærstativer. Læs om vores hindbærstativer her

Det er ganske enkelt. Man skal lade ens pelargonie tørre ud i jorden – hvilket er ganske nemt i vindueskarmen på denne årstid. Jeg har blot undladt at vande i 14 dage, hvilket også ses på bladene – se nedenstående foto. Bladene er helt slatne.

pelargonie dronning ingrid pelargonier

Dernæst graves planten op. Pas på rødderne. Pelargonier har ekstremt små rødder, hvorfor det også er vigtigt jorden er helt tør. Når jorden er helt tør kan der blot bankes let på jorden og den drysser af.

Nedenfor ses den opgravede pelargonie. Virker helt tosset at dette skulle være smart, men nu prøver jeg. En snor bindes op roden, så planten kan hænges op.

Nem vinteropbevaring overvintring af pelargonier

Det er vigtigt at planten hænger frit, tørt og med rødderne i vejret – det skulle sikre planten går hetl i dvale, hvorefter den kan planten ud til foråret. Det er i hvert fald en meget nem måde at lave overvintring af pelargonier – uden at det behøver fyllde en masse.

I krukker fylder pelargonier bare meget, hvilket virkelig ikke er praktisk.

Min logik siger mig, at det selvfølgelig fungerere. Tænker man sikkert bare er gået fra denne måde, da overvintring af pelargonier i krukker er nemmere – trods fylder mere. Har man blot et par pelargonier at overvintre, så er der nok plads i garagen for den fleste. Specielt eftersom de fleste næppe også har et par hundrede krukker med tulipaner, såvel massevis af andre frostfølsomme planter til vinteropbevaring.

Nu forsøger jeg…

Nem vinteropbevaring overvintring af pelargonier

Forsøger med en enkelt plante. Bliver det en succes, så skal jeg nok vende retur – også kommer jeg helt sikkert til at gøre sådan fremover, så der er mere plads i stalden og garagen.

Går det ikke, så har det kostet en enkelt pelargonie. Det overlever jeg, trods jeg er vældig glad for mine pelargonier.

Jeg kan jo desuden altid lave nye. Intet er nemmere end at tage stiklinger fra pelargonier.

Apropos stiklinger fra pelargonier, så er status på mit seneste pelargonie forsøg, at det tyder til at være langt bedre at tage stiklinger i efteråret. Ud af 16 stiklinger, så er kun én gået til. Det er noget større succesrate, end når jeg tager stiklinger i foråret.

Læs om stiklinger af pelargonier i efteråret her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *