Stolperne er i jorden. Hækken er plantet. Havelågerne malet. Hængsler er køb. Nu er det tid til montering af havelåge – både den enkle og dobbelte havelåge…
Dobbelt og enkelt havelåge
Vi har gjort plads i den nyplantede hæk til både en dobbelt havelåge og en enkelt havelåge. En enkelt havelåge er nem at montere, men en montering af dobbelt havelåge kræver lidt ekstra snilde – her skal lågerne enkeltvis sidde i vatter til stolperne, men også matche perfekt i midten overfor hinanden.
Vigtigst ved montering af dobbelt havelåge er at lågerne monteres korrekt på stolperne, så det undgås at lågerne kommer til at hænge efter kort tid. Det er desværre et af de helt store problemer med havelåger. De kommer til at hænge, hvilket skyldes at montering er gjort forkert. Og det hele kommer ned til valg af hængsler.
Hængsler til montering af havelåge
Ovenfor ses en anden havelåge vi har monteret i hækken mod vejen. Den er monteret med et såkaldt t-hængsel. T-hængsler kender de fleste sikkert, som det “normale” hængsel.
Det er helt fint med et t-hængsel til en enkelt låge, når lågen ikke er særlig bred. Her er brugt et 40 cm t-hængsel til en havelåge på 98 cm – de 40 cm er længden på selve armen, som holder lågen.
Tilføjes kan det lige, at et hængsel altid bør støtte 1/3 del af låge. For en låge på 98 skal hængslet altså være minimum 33 cm. Mindre og hægslet vil ikke holde lågen i position.
Havelågen er forresten en klassisk havelåge, da det passer bedst til vores hus.
Få inspiration til andre klassiske havelåger her
Når det kommer til montering af dobbelt havelåge dur et t-hængsel dog ikke. At lågen falder lidt i hængslet gør ikke noget ved en enkelt låge, men når der er to havelåger overfor hinanden skal de forblive i deres monterings position. Derfor er man til at bruge stabel hængsler, som også kaldes staldhængsler, da det netop er denne type hængsler der bruges til stalddøre.
Montering af havelåge
Stabelhængsler er noget dyrere end t-hængsler, men meget nemmere at arbejde med. Stabelhængsler fås desuden i et langt bredere sortiment, så montering af bredere havelåge ikke er noget problem.
Lad os dog lige tage montering af t-hængsler først. Dernæst montering af havelåge med stabelhængsler.
Uanset valg af hængsle, så skal stolperne til lågen først i jorden. Husk at sikre 1 cm luft imellem lågen og stolperne, så lågen kan svinge. Det vil sige er lågen 98 cm, så skal afstanden imellem stolperne være 100 cm – det giver 1 cm til hver side.
Få guide til opsætning af stolper til havelåger her
Montering af havelåge med t-hængsler
For lettest montering med t-hængsler, så læg lågen på jorden og monter hængslerne på lågen.
Dernæst skal lågen op og stå imellem stolperne, for at hængslerne kan monteres på stolperne. Det kan være lidt besværligt og er nok nemmest, hvis man er to. En til at holde lågen og en til at skrue hængslerne fast til stolperne.
Havelågen bør desuden understøttes med et bræt eller lignende for at markere afstanden til jorden – og et par kiler i hver side lågen, langt stolperne kan holde lågen på plads.
Montering af havelåge med stabelhængsler
Trods stabelhængsler er noget dyrere end t-hængsler, så er montering af stabelhængsler langt nemmere.
Start med at mål afstanden imellem hængslerne ud og afmærk placering på stolperne. Monter nu delen, som skal sidde på stolperner – som navnet “stabelhængsler” indikere, kan hængslerne skildes ad.
Et godt råd er at måle oppe fra og ned. Dermed sikres placering af hængsler i samme afstand fra toppen at stolpen – og dermed lige overfor hinande. Dette forudsætter naturligvis at stolperne er i vatter overfor hinande, men det bør næsten være logisk at de skal være det – for det smukkeste resultat.
Efter montering af selve holderne på stolperne, så rejses lågen – i dette tilfælde havelågerne – og placeres imellem stolperne, hvor de skal være. Et bræt lægges på jorden og lågerne stilles ovenpå, så de hviler opad stabelhængslerne.
Nu kan det nemt afmærkes på havelågerne – med en blyant – i sømhullerne i hængslerne, hvor hængslerne skal skrues fast.
Ganske nemt. Herefter lægges lågerne på græsset, hængslerne monteres og lågerne kan løftes på plads på hængslerne.
Undgå havelåger der hænger
Stabelhængsler er som sagt det rigtige valg, når der skal monteres dobbelt havelåge – såvel som montering af brede havelåger og havelåger, som absolut ikke må hænge.
Når der er monteret to stabelhængsler, så sikrer hængslerne nemlig ved samlet kraft at lågerne ikke vipper på hængslet, som det er muligt ved et t-hængsel.
Tricket til brug af stabelhængsler er, at man ved montering af havelåge sørge for at bruge samle mekanismen ordentligt. Selve hængslet sidder på en tap, som hængslet svinger på. Det øverste hængsel på lågen skal ved montering af havelåge placeres så lågen trækker i stolpen.
Omvendt skal det nederste hængsel placeres, så havelågen skubber på stolpen.
Det er sådan havelågen vil komme til at skubbe på stolpen alligevel. Ved at sikre skubbet fra starter i hængslet, så kan havelågen ikke ændre på hængslet efterfølgende – og dermed er man helt sikker på at det ikke er hængslet der er årsag til at havelågen hænger.
Flot og grundig indlæg. Og lågen ser godt ud.
Vh Lisbeth
Hej Lisbeth
Mange tak 🙂 Pænt af dig at kommentere – og dejligt, hvis du kan bruge blogindlægget 🙂
Rigtig skøn vinterdag, til dig 🙂