Tryk "Enter" for at gå til indhold

Er det værd at gøre, så gør det ordentligt!

Opsætning at stolper til havelåge kræver lidt snilde. Stolperne skal stå ordentligt fast, da lågen – når den åbnes og lukkes – udsætter stolperne for enorm stor belastning.

Lidt af en ekspert…

Tør godt skrive, at jeg efterhånden er ekspert i at lave huller til stolper – og få stolper til at stå sikkert fast i jorden.

Godt nok kun opsat stolper til havelåge en gang tidligere, men har boret massevis af huller til stolper.

I sommer blev der boret mange – virkelig mange – stolpehuller til vores nye hegn, som skal afgrænse køkkenhaven. Og de står endnu… Klar til montering af beklædning til foråret, når frosten har sikret stolperne står helt fast. Læs om opsætning af stolper til havehegn her.

Hvert eneste stolpehul er boret ved håndkraft ved hjælp af pælebor.

pælebor

Naturligvis er hvert eneste hul boret til 90 cm dybde. Altså frostfri dybde, så det ikke risikeres at pælen skubbes op af hullet, af frosten i jorden, i løbet af en kold vinter.

Frostfridybde varierer fra sted til sted i landet. Reglen er dog ca. 70-80 cm. Derfor anbefales det at grave til 90 cm, for at være sikker på frostfri dybde.

Dybden på hullet har dog kun ganske lidt at sige i forhold til om pælen står fast i jorden – uden at vippe frem og tilbage. Dybden på hullet hjælper naturligvis til, men vigtigst er det at jorden omkring stolpen er fast.

Derfor er det bedste at bruge et pælebor, fremfor at grave huller til stolper. Med et pælebor lavet kun et hul – og dermed løs jord – lige til at stolpen kan gå i. Og jorden omkring stolpen bliver hurtigt sten hård igen, efter kort tid.

Netop for at sikre jorden står fast, så skal hullet også vandet. Eller rettere sagt, jorden den fyldes i hullet omkring stolken skal vandet – og løbende stampes fast, som der fyldes jord i hullet.

Allerhelst – for virkelig at sikre stolperne står fast – så skal stolpen opleve frost, før stolpen udsættes for belastning. Frosten skubber jorden og presser jorden hårdt omkring stolpen.

Netop derfor venter vi til foråret med at montere beklædning på vores havehegn omkring køkkenhaven, hvortil stolperne blev sat op i sommer.

Når det kommer til stolper til havelåge, så skal der dog lidt mere til.

Opsætning af stolper til havelåge

Stolper til havelåge udsættes for enormt stor belast, når lågen svinger op og i. Det gælder også, hvis der blot er tale om en lille og let havelåge. Derfor er det vigtigt at stolper til havelåge sættes ekstra godt fast i jorden.

Naturligvis bruges samme kneb, som til opsætning af stolper til f.eks. hegn. Altså at hullet bores til 90 cm, hullet vandet og jorden stampes løbende, som hullet fyldes. Og lågen bør opleve frost, før lågen rigtigt tages i brug – og åbnes/lukkes flere gange dagligt.

Er der tale om en låge, som skal bruges fra start, så er det en god ide at lade låge stå åben – gerne med understøtte til lågen, så stolperne ikke trækkes skæve – indtil stolperne har oplevet første frost.

For at sikre ekstra stabilitet i stolpen, så laves – nede i stolpehullet – et lille forankrings anker af to tværgående brædder.

stolper til havelåge
Fik ikke taget et foto, da jeg opsatte stolperne. Ovenstående foto, fungerer som inspiration. Brædderne på stolperne monteres, så de sidder 5-10 cm under jorden i stolpehulelt.

Med alle disse mange tiltag, så kan man være sikker på at ens stolpe står fast og sikkert – og vil kunne klare belastningen fra havelågen i mange år.

Godt nok har jeg kun monteret en havelåge tidligere, men den står endnu ganske solidt i jorden.

Læs blogindlægget her

Kan tilføje, at jeg brugte en del tid forud for opsætning af den havelåge på at undersøge korrekt opsætning af stolper til havelåge.

Måske den hurtige indskydelse er at støbe stolperne fast. Det er selvfølgelig en mulighed. Der gør dog ikke at stolpen automatisk står sikkert – faktisk kan du ved at støbe stolperne fast kun springe over trinnet med at stampe jorden fast, såvel som vande jorden. Alt det andet bør du fortsat gøre – også er der næppe meget ide at begynde at støbe stolperne fast.

Denne gang skal der opsættes to havelåger. Begge skal monteres i den nye hæk, som vi er ved at grave ud til – det er bare lettest at få stolperne i jorden før hækken plantes, så vi ikke skal slås med grene fra hækken.

Stolper til havelåge

stolper til havelåge

Stolperne er malet hvide i deres fulde længde. Malingen hjælper til at beskytte træet – også i hullet. Før hullerne fyldes med jord, så stilles stolperne i vatter. Et par brædder og skruetvinge fungerer fint til at holde stolperne, indtil der er fyldt jord omkring stolperne. Før hullet er fyldt næsten helt op, så monteres tværafstiverne.

Gentager lige. Alt imens hullerne fyldes, så stampes jorden løbende. Og der vandes ligeledes løbende. Dette for at sikre at jorden finder ud i alle små skrækker og huller, nede i hullet – og dermed slutter tæt omkring stolpen.

Montering af beslag til havelågerne, såvel som montering af selve lågerne, venter vi med indtil hækken er plantet. Det er lettest, så vi har fri passage til plantning af hækken.

Montering af havelåger må altså blive i et senere blogindlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *